Jeg er overrasket over mine bunddækkeplanter!
For et år siden plantede jeg 1) tæppepileurt under de røde lavtvoksende roser, som jeg ikke har navnet på. Tæppepileurten er en Darjeeling Red og den er i blomst endnu.
De er ved at gå i forfald, men de holder rimelig flot stand her snart i november.
Jeg har også 2) jernurt (superbena Coral Red), som jeg har taget frø fra og vil så i vindueskarmen til februar.
Jeg er overrasket over, at de blomstrer endnu. Roserne, som vokser over dem, er ved at takke af nu, men bunddækket fortsætter åbenbart.
Den 3.bunddækkeplante jeg har, er en staudenellike, Dianthus plumarius "Maggie". Den har været afblomstret den sidste måned, men er nu en slags pude, der vokser i bredden, så jeg tror, jeg kan dele puderne til foråret og plante mere ud i bedet.
De blomstrede hele sommeren med ca. 20 cm høje blomsterstængler i skrappe rosa farver.
Til sidst har jeg også bunddække under hækken, nemlig en storkenæb, rosafarvet. Desværre husker jeg ikke navnene, der er to forskellige slags.
Der er kun ganske få blomster tilbage, men i hvert fald så har disse storkenæb nydt rigtig godt af al regnen i år, for de er bare vokset til to gange størrelse, så jeg forventer til næste år et helt blomsterhav under hækken!
Til slut lige en rød blåbær!
5 kommentarer:
Hvor er dine bunddække smukke. Jeg kender ikke Jernurt, men den har da en smuk blomst.
Tak for kigget.
Det er nogle dejlige bunddækkeplanter du har.
Ved du at du kan tage stiklinger af jernurten? Og at det er en ikke-hårdfør staude. Jeg overvintrer jernurt i mit opvarmede drivhus hvert år, både voksne planter og stiklinger. Det lykkes altid med mindst halvdelen. Så jeg ville da grave den op og putte den i en af dine afdelinger :-)
Den røde tæppepileurt er bare så flot. Den har jeg også på min ønskeliste. Jeg har kun den lyserøde, og den elsker jeg også.
Jeg synes at din pyntede bænk i det forrige indlæg er rigtig hyggelig. Vi passer hundehvalp, så jeg når næsten ikke bloggene for øjeblikket :-)
Hej Birgitte
Det var da nogle fine bunddækkeplanter du viser denne gang. Den jernurt ser flot ud, du må endelig gøre som Hanne siger, så du har dem igen til næste år. Har du billeder af nellikerne i blomst? Det kunne jeg godt tænke mig at se.
Pileurten er også vokset vældigt hos mig, jeg købte den i sommer.
Blåbærrene er uforligneligt smukke på denne tid af året.
Hej alle tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg var ikke helt sikker på, at man kunne tage stiklinger fra jernurten, det vil jeg prøve snarest muligt. Jeg vidste godt, at den ikke var vinterhårdfør, så derfor tog jeg frø. Stiklinger er vist lige noget for mig, så det må jeg som sagt igang med. Til Hanne: Det lyder hyggeligt, at I passer hund.
Til Lisbeth: Jeg tror nok jeg har et billede af mine nellikker.
De er altså fantastiske i deres efterårsskrud de der blåbær. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at jeg skal prøve at finde plads til et par i haven. Også fordi jeg elsker blåbær :-)
Ha' en dejlig aften!
Knus Signe
Send en kommentar