onsdag den 22. juni 2011

Lathyrus Odoratus Flagship - Ærteblomst

Ensfarvede purpurfarvede ærteblomster
Nu er ærteblomsterne godt på vej. Jeg såede dem i maj på friland og har nu støttet dem med bambuspinde, så de kan komme godt op og få fat i læhegnet ved terrassen.


Det er ikke kun for synets skyld, men også på grund af duften!

mandag den 20. juni 2011

Brother Cadfael var den første rose i mine nye bede, der sprang ud.

Duften gør mig glad.
Det er et frygtelig blæsevejr udenfor, så jeg måtte lige ud og fotografere mine udsprungne roser, inden blæsten ødelægger dem. Jeg er træt af blæsevejr!


Det er lidt pudsigt for der er mange knopper i roserne, men det er kun denne ene blomst, der er sprunget så meget ud. Forhåbentlig overlever knopperne blæsten.



Jeg vil plukke en buket og sætte ind i stuen!

lørdag den 18. juni 2011

Opsamling af regnvand

Anders har selv udtænkt og konstrueret nedenstående:
Vintønden som teknologisk fænomén til opsamling af regnvand.

Umiddelbart virker det jo oplagt at bruge en vintønde til opsamling af regnvand. Der er dog det problem, at vintønder ofte er konstrueret således, at vinen er sendt ind og ud igennem samme hul - et hul, som er placeret på siden midt i det hele. Dvs. man skal lægge tønden ned og vende hullet opad for at få vand ind og nedad for at få vand ud. Det er en tung proces, for sådan en tønde kommer let til at veje over 100 kg i fyldt tilstand.

Den smarte løsning på at få vandet UD er at stille tønden lodret op og bore et hul i siden, tæt på bunden. og montere en lille hane her (man kan få udmærkede plastikhaner). Hullet skal være en anelse mindre i diameter end hanens gevind, således at man kan skrue den i. Træet til sådan en tønde er så tykt, at det ikke er nødvendigt at bore et gevind. Til gengæld skal man have en ordentlig boremaskine og et godt bor.


Her opstår så et nyt dilemma, for hvis man placerer hullet helt tæt på bunden af tønden, for at få så meget vand ud som muligt, opstår der problemer med at få plads til en vandkande nedenunder til aftapning. Løsningen kan her være at stille tønden op på nogle sten eller lignende - eller smartere og kønnere: at beholde den på jorden og montere en lille slange (evt. en cykelslange) for enden af hanen, som man kan løfte op i en bue over til de vandkander, man benytter.



Et andet absolut relevant problem er at få vandet IND. Her tænker du nok, at så skal man bare lave et hul i toppen og lede vandet ned fra tagrenden denne vej. Men det går simpelthen ikke, for hvad sker der så, når tønden er fyldt, og det fortsætter med at regne? Så vil vandet løbe ovenud, danne en sø oven på tønden og fortsætte ned på jorden, hvor det gradvist vil gennemvæde området op mod huset, så fundamentet skrider og bygningen styrter i grus. Forsikringen vil ikke dække og naboerne vil stille erstatningskrav for at skulle se på en ruin. I sidste ende vil du gå bankerot.

Løsningen er at lave et overløbssystem inde i nedløbsrøret fra tagrenden, der sikrer at alt det vand, der er til overs, efter at tønden er fyldt op, fortsætter videre på autoriseret vis via nedløbsrøret til kloakken. Sådanne indsatser til nedløbsrør kan man købe i byggemarkeder, men i vores tilfælde vil vi konstruere en selv, der er særlig velegnet til formålet.

 



Den består simpelthen af en plastikkop uden hank med samme tykkelse som nedløbsrøret, som sættes op med bunden nedad. I denne er der nederst boret 3 huller svarende til tykkelsen på tre stykker slange på ca. 20 mm, som man har skaffet på en eller anden måde. Den ene slange føres via et hul i nedløbsrøret over mod vandtønden og ned i et hul i toppen af tønden med præcis samme diameter. De to øvrige stykker er bare nogle stumper på 7-8 cm, som går igennem plastikkoppen. De tre slanger er fuget sammen med koppen, så de sidder fast i bestemte højder. Den, der er lavest, er den der fører mod tønden, dvs. den fyldes først, og når den er fyldt til randen og helt op i røret, begynder vandet at stige, og et par centimeter oppe ledes det via de to næste slanger videre direkte ned i afløbet. Når alt er klart, skal koppen selvfølgelig sættes fast i røret med lidt fugemasse eller lignende, så vandet ikke smutter igennem langs siden.
Men så let er det nu alligevel ikke. For hvad nu med den luft, der findes inde i tønden, når vandet tilføres? Den skal ud, og det kan den kun komme gennem samme hul, som vandet kommer ind, og så kommer der til at ligge en sø oven på tønden, hvis der er utætheder. Er der ikke det, vil der slet ikke komme noget vand over i tønden på grund af trykket. Løsningen er at tage en stump ledning, f.eks. en antenneledning, der er længere end slangen over til tønden, afisolere den og trække hele indholdet ud, så man kan puste igennem den. Den proppes nu ind i den rigtige slange, således at der stikker noget ud i toppen inde i koppen i nedløbsrøret og sættes fast på denne måde med noget gaffa-tape. Således vil luften kunne "fise" denne vej ud, mens vandet løber ind i tønden.



Et sidste problem er det vand, der lægger sig oven på tønden, blot fordi det regner. Dette kræver et lille hul boret igennem kanten af tøndebåndet på toppen på det laveste sted.



Med dette på plads har du etableret det optimale vand-tønde-system, som tilmed vil skabe et område i din have med duft af vin i den første periode.



fredag den 17. juni 2011

Nu er roserne sprøjtet for 2.gang i år.

Tre gange i løbet af sæsonen.
I dag har jeg sprøjtet roserne for 2.gang ifølge min gødningsplan. Næste gang er til august. I dag er den første rose Brother Cadfeld næsten helt sprunget ud og den dufter virkelig godt - som parfume.


Der er mange flere blomster på vej!

Austinroserne blomstrer mere og mere. Deres farver er nærmest ildrød. De har nu mange blomster og også stadigvæk mange knopper. Det kan ses på billederne fra i går.

Stueplanter

Clivia og Odensjö Nouturne
Lige nu er der ikke mindre end tre blomster i min clivia, som er en plante jeg fik af min oldemor for snart 30 år siden. Hun lever ikke mere, men det gør min mormor og hun har også en stikling fra samme plante. Hendes står i verandaen.

I vores TV-stue har jeg en pelargonie, der er fuld af blomster lige nu.

Odensjö Nouturne


Jeg ved, at Clivia findes i flere farver, blandt andet en cremegul. Den vil jeg rigtig gerne have fingre i, men jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg kan skaffe den. Jeg ved Claus Dalby har sådan en i sit væksthus, han har vist fået frø fra England, som han selv har sået. Jeg kunne godt finde på, at spørge ham, om han ved, hvor man får disse frø!

torsdag den 16. juni 2011

De første roser er sprunget ud


Dette er roserne langs huset. Jeg husker ikke navnet på den, kun at det er en Austin rose og at den er remonterende, så den blomstrer fra nu af og frem til frosten.


Jeg er rigtig glad for, at jeg har plantet tæppepileurt som bunddække, nu begynder beddet at ligne noget!
Alle mine historiske roser er fulde af knopper, to roser er næsten sprunget ud, så jeg skal være parat med kameraet.

Lupiner

Lyserøde og blå.
Mine lupiner blomstrer endnu.


Der findes en "lupin-planteskole" i England, som forædler lupiner. (Westcountry Nurserys). De har patent på planterne fordi hver plante er nogle år om at blive sin helt egen sort. Jeg har forsøgt at bestille en meget flot lyserød - helt anderledes end den på billedet - men desværre sender de ikke ud af Stor Britanien. På en eller anden mystisk måde er det lykkes Claus Dalby at få dem tilsendt. Mon han selv betaler transporten?
Det er utroligt så lille verden bliver med internettet. Man kan få tilsendt planter fra hele verden, men man skulle måske indføre en slags kontrol, for nu har det lige været oppe i nyhederne, at der er kommet nogle biller ind i landet, som æder alle træer! Dem kunne vi jo godt have været foruden!

tirsdag den 14. juni 2011

Bed afgrænsning

Geometrisk og/eller visuelt
Når bedene skal afgrænses, så findes der rigtig mange metoder. Man kan vælge beplantning, lige kanter eller sten og sikkert meget mere.
I vores have hersker både geometrien og det visuelle.

Vores store trekantede staudebed har nøjagtig samme vinkel, som de to hjørner, afmærket med 50 x 50 cm fliser, der nu er dækket af kirsebærlaurbærbuske. Det er også 50 x 50 cm fliser i det trekantede bed. Fliserne behøver ikke at være hele. Vi har brugt knækkede fliser, som gik til, da vi lavede vores indkørsel.


Dér hvor de to fliser mødes, er spidsen af trekanten. Da Anders gravede fliserne ned, sørgede han får, at kanten var hel og nu er der jo ingen, der kan se, hvor meget flise der er tilbage nede i jorden.

Ved skyggebedet ønskede jeg en rundformet afgrænsning og her måtte jeg ty mig til det visuelle syn, hvor jeg forestillede mig hvor stor en runding afgrænsningen skulle have for at det faldt ind med de geometriske bede. Jeg er meget tilfreds med resultatet og ramte, synes jeg selv, plet i første forsøg.



Disse sten var nemme at lægge. Det er store kantsten, som kun krævede et enkelt slag med hammeren for at ligge stabilt.

Ved terrassen er der igen brugt knækkede 50 x 50 fliser til afgrænsning og målene er rettet ind efter fliserne på terrassen.


I baggrunden kan man desuden se det store trekantede bed og det afrundede bed.

I dag har Anders igen brugt de sidste knækkede 50 x 50 cm fliser til afgrænsning i beddet med bonderoserne og lægekvasurten.


Det smarte ved at bruge sten til afgrænsning er, at man stopper græsset i at vokse ind i beddet og har man en kantklipper, som vi har, så er det hurtigt og nemt at klippe langs stenene, så man får græstotterne væk. Ellers ser det ikke færdigt ud, når græsset er nyslået!!

onsdag den 8. juni 2011

Geranium blomstrer fint under hækken

Nu er blomstringen begyndt under hækken.
Mine lyserøde storkenæb blomstrer mere og mere for hver dag. Jeg går en tur i haven hver morgen og bliver så glad for at se de rosafarvede blomster. Det varer ikke længe for hele bunden er dækket med storkenæb.


Sådan ser det ud under hele hækken lige nu. Hver morgen er der nye blomster.

Pelargonieklubbens stand ved Blomsterfestivalen i Frederikshavn.

Nedenstående artikel har jeg skannet ind, da det er interessant læsestof.

Jeg håber ovenstående artikel vil få pelargonieinteresserede til at kigge på http://www.pelargonie.dk/ som er Pelargonieklubbens hjemmeside. Der er blandt andet blomsterfestival arrangement lørdag den 18.06.11.

tirsdag den 7. juni 2011

Alle mine pelargonier er sat ud

37 potter med pelargonier blev det til i år!
Det bedste af det hele, er at alle planterne er sunde og tætte i væksten. I år håber jeg virkelig jeg vil få chancen for at lave en masse stiklinger af samtlige planter. Jeg skal have fat i en gammel brugt persienne, der alligevel bare skal smides ud, for så vil jeg klippe den i stykker og lave planteskilte til at stikke ned i potten med plantens navn.


Anders har boret små huller med 20 cm's mellemrum, hvorefter han har stukket søm op igennem hullerne. Hullerne er lige en anelse mindre end sømmets diameter, hvilket gør, at når han stikker sømmet op igennem hullet, så sidder det så fast, at det ikke falder ud, når potten bliver sat nedover. Til vinter er det derfor også let at tage sømmene ud igen så man ikke risikerer at komme til skade.


I dag kom naboen forbi og jeg viste ham min havedrøm om en drivhusstue. Han sagde, at det bare var med at komme igang da man nu ifølge nye regler, kan trække håndværkerlønnen fra i skat. Hvis jeg får min drivhusstue, skal alle pelargonierne stå i vindueskarmen hele vejen rundt.

Mine iris blomstrer

Nu er de endelig på vej!


Jeg synes de er noget sene, men nu er de i gang med at blomstre. Jeg troede iris var en forårsplante - nu skriver vi juni - men disse her er først igang nu. Når de visner ned er der purpurfarvet latyrus, velduftende, på vej op og dækker forhåbentlig de visne iris, og de begynder at klatre op ad stakittet. Jeg har købt bambuspinde til at støtte dem med, når de er blivet lidt større, lige nu er de ca. 10-20 cm høje.

Et par sæsonbilleder mere

Huset ud til vejen med de to sukkertoppe, som er blevet flotte lysegrønne og helt tætte.


På det næste billede ser man krukkebedet på terrassen lidt tættere på end billedet fra i går.



Jeg er spændt på dette bed, da løvformerne er meget forskellige og blomsterfarverne er pink og purpurfarvet. I krukkerne er der dahlia, stolt kavaler, kongelys, en enkelt mørkløvet sankt hans urt og chokoladeblomster.

På næste billede ser man de opstammede syrener, hvor jeg har plantet nogle overvintrede hængepelargonier i bunden. Jeg kan dog se, at jeg skal plante et par stykker mere i hver krukke, hvis det skal blive tæt.



Pelargonierne er henholdsvis lyserøde og lilla.

mandag den 6. juni 2011

Flere sæsonbilleder

Skyggebedet og haven langs stuen.


Skyggebedet som er et igangværende projekt, hvor jeg ikke er helt sikker på, at jeg vil beholde de planter i dette bed. Jeg har en idé om at holde det i hvidt og gult, men jeg arbejder med det og må beplante i den orden, økonomien tillader det!



Det ene ovale rosenbed, hvor der også er knopper. verbenaen, som er bunddække blomstrer nu, men de er stadigvæk meget små.



Det øverste ovale bed er med Heritage roserne og dette billede er med Brother Cadfield. Også her blomstrer verbenaen. Katten går stadig i bedet og bruger det som toilet, men nu kan der gå mange dage imellem, så derfor har jeg fjernet citronerne, som alligevel var blevet bløde og vandede.



Et langt kig.

Sæsonbilleder en måned senere end sidst.

Hvordan ser haven ud nu i forhold til for en måned siden?


Mit hvide krukkebed er endnu ikke så fyldigt. Den hvide kvan er vokset godt og dækker på billedet de to sankthans urt, der står på trappen. Kvanen bliver meget højere. Min grønne frøken hat skal jeg støtte med en pind her lige straks, for de har lovet skybrud. Faktisk er jeg noget skuffet over denne plante. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal håndtere den. Den bliver meget høj og jeg har måske plantet alt for få i hver krukker. Der kommer i hvertfald ikke rigtig nogle sideskud på dem. Måske gør jeg det helt forkert, måske skulle jeg nippe dem, så de derved forgrener sig?


Planterne gror og det er faktisk kun frøken hat, der ikke fylder hele krukken ud! Det kunne være interessant hvis andre havde en bedre oplevelse end mig med disse blomster og kunne fortælle hvordan man gør!



Her er det lyserøde krukkebed lige overfor det hvide. På blomsterfestival i Frederikshavn købte jeg de to liljer, der er plantet i terrakottakrukkerne og sat ned i piletræets krukke. Disse liljer blomster helt frem til frosten, hvis man kniber de visne blomster væk, inden de sætter frø. Når vinteren træder ind, skal man placere liljerne under et halvtag, da de ikke tåler at stå for vådt for længe. De kan sagtens tåle frosten og skal ikke vandes hele vinteren. Til næste forår sætter man dem bare frem igen og begynder at vande. I de andre krukker har jeg flittiglise og tusindfryd, som jeg såede inde. De er hermed blevet sene og nu håber jeg så bare på, at de blomstrer hele sommeren. I den anden store krukke har jeg mammelukærme, som er sået frø fra min svigermor.



Her er det pink- og purpurfarvede krukkebed på terrassen. Jeg må tage et nærbillede af krukkerne senere så man kan se, hvordan planterne vokser godt i dem. Men dette billede tog jeg også af den årsag, at jeg gerne ville se hvor meget roserne er vokset. Jeg opdagede, at der var knopper i alle roserne i dette bed. Jeg glæder mig så meget til at se blomsterne og har store forventninger til dem. Fjernellikkerne er også vokset og står allesammen med mange knopper.



Her er mit cremegule og hvide dahliakrukkebed. På festivalen købte jeg måneskinsgule valmuer, der blomstrer helt frem til frosten. Denne synes jeg er meget spændende og jeg håber, jeg kan samle nogle frø og formere dem. Valmuerne er helårlige og en staude så de kommer igen til næste år og de skulle kunne tåle at blive i krukken. I de andre krukker forrest vokser solsikkerne Italian White rigtig godt og der er mange. Jeg er lidt usikker på, om der er for mange i hver krukke, jeg overvejer om jeg plante dem mere ud, men har læst på frøposen at det ikke er så godt at flytte dem over i nye bed. I dette bed har jeg også to krukker med frøken hat og jeg må indrømme, at de ser noget miserable ud! I altankasserne har jeg plantet mine gule hængevioler, som alle er sået med frø fra sidste år. Der var ikke helt så mange, som jeg kunne have brugt, men da jeg har dobbelt så mange altankasser i år fordi der er på begge sider af plankeværket, rækkede planterne altså ikke til mere.



Her er mit lilla krukkebed langs drivhuset. Alle mine duftpelargonier er plantet om og arrangeret. De er ret store og jeg håber, de kan blive meget større endnu. Jeg kan godt lide at forsøge mig med forskellige løvformer og måske flytter jeg rundt på krukkerne, når dahlierne er blevet noget større, da jeg måske synes, at duftpelargonierne står lidt for samlet.



Dette er det samme bed men fra en anden vinkel.


Her er den ene side af det store trekantede staudebed, hvor man kan se lupinerne nederst. Jeg rettede henvendelse til et engelsk firma, som forædler og avler lupiner for at købe en lyserød, men desværre sender de ikke ud af Stor Britanien. Men på en eller anden måde er det lykkes for Claus Dalby. Det forstår jeg ikke, men så må jeg jo nyde disse lupiner med grøftekantsfarver.



Jeg har ikke fået luget ukrudtet væk endnu. Der er for varmt og for lummert i dag. De lover skybrud.


torsdag den 2. juni 2011

Bærbedet

Blåbær, tyttebær, rabarber, stikkelsbær, jostabær.
Disse bærbuske har jeg samlet i et bed. I en tredjedel af bedet er jorden skiftet ud med surbundsjord, hvilket blåbærbuske og tyttebærbuske godt kan lide. I midten har jeg plantet jordbærrabarber og på den anden side af rabarberne har jeg plantet stikkelsbær og jostabær.
Når man planter blåbærbuske, skal man altid have mindst to, der er forskellige for ellers får man ingen bær!


Jostabær er en blandning af solbær og stikkelsbær. Disse bær tror jeg er rigtig gode til en tærte. Stikkelsbærene og rabarberne vil jeg blande til marmelade og forhåbentlig bliver der bær til overs til bagning og/eller saftkogning. Jeg har lavet bedet for 3-4 år siden midt i græsplænen i det lange stykke langs med huset. Det er ca. 2 kvadratmeter og kan udvides, hvis det bliver nødvendigt. Jeg gøder med organisk gødning. Man skal aldrig bruge kunstgødning til buske og planter, som er spiselige - det er det rene gift!!

Storkenæb eller som den også hedder: Geranium, under hækken

Rosafarvet under hækken
For to år siden plantede jeg hele vejen under hækken små planter med rosafarvet geranium, nu er de vokset godt til og er lige begyndt at blomstre. Der er to fordele ved at plante under hækken: Jeg synes det ser godt ud med en rosafarvet bund og så undgår man alt for meget ukrudt, der skal luges.


Anders klippede hækken i søndags!