onsdag den 18. oktober 2017

Efterårs sysler.

Der er så meget man kan.
Sponsoreret indlæg.
Efteråret er en travl tid i haven. Jeg synes, det er synd, hvis man lukker haven ned efter sommerferien og ikke rigtig opholder sig derude før til foråret, for der er så meget man kan gøre og så meget man kan nyde.



Hos Jem og Fix købte vi dette drivhus for nogle år siden og hver sommer har jeg tomater i det og om vinteren opbevarer jeg krukker med forårsløg. Forårsløgene er købt hos Blomsterverden.dk som har et ret stort udvalg.



Hos www.engelbert-strauss.dk kan man få noget godt arbejdstøj. Når man er godt klædt på, går det hele meget nemmere. Jeg vil gerne have noget tøj på, hvor jeg kan bevæge mig frit, så der ikke er noget, der strammer. Der er et spændende udvalg med arbejdstøj til damer.


I weekenden fik jeg tømt en del krukker med sommerblomster, ca. 16 styks. Jeg kan godt lide det arbejde, fordi jeg samtidig rydder op i haven. Det gør mig glad, når jeg kan se, at der bliver orden og det kommer til at se pænt ud. Jeg skal tømme ca. 40 krukker mere. Der er stadig mange planter i blomst og jeg vil gerne slå et slag for, at man også planter noget, der blomstrer i efteråret.



Det er så meget sjovere at komme ud i haven, når planterne stadig er i gang og hvis vejret er koldt og blæsende, betyder dette noget for at man kommer ud og får luget. Jeg håndluger mine bede og bagefter går jeg dem igennem med en rosenkultivator, som ikke fylder så meget og kan komme omkring, når der er plantet tæt. Jeg har brug for både saks og håndredskaber i min efterårshave. 
Jeg klipper meget vissent væk, sålænge der stadig er vækst i planterne for at fremme blomstringen den sidste tid inden frosten. Jeg tror, det er derfor dahlierne og de stolte kavalerer bliver ved.


.
I mange haver med træer, er farverne også meget markante på denne årstid. De gyldne farver sender et budskab om varme og det er så smukt at se på. Har man et magnoliatræ, er det nu, man kan se blomsterknopperne, der springer ud til foråret. Mit lille magnoliatræ overgår sig selv i år. Jeg tror jeg har talt over 15 knopper. Forventningens glæde er stor.
Gug Planteskole har magnoliatræer. Den mest kendte hedder Susan og er flot lyserød. Min hedder Cleopatra og er nærmest pink med store skålformede blomster.



Forhaven fik også en lille makeover i weekenden og nu er der knap så mange krukker.
Jeg kan huske Fru Pedersen skrev til mig, at min forhave ville helt sikkert blive fyldt med krukker og det fik hun ret i. Jeg har placeret dem lidt i siksak på fliserne for at skabe lidt dynamik. Det var en idé, jeg fik af havearkitekten Knud Bundgaard og jeg er rigtig glad for forhaven nu.

Hos Engelbert Strauss kan man desuden købe disse praktiske knæbeskyttere som er gode at have, når jeg sidder på fliserne for at rense fugerne og jeg har fundet ud af, at mine Garden girl bukser har plads til knæbeskyttere, så det er helt klart noget, jeg skal have fat i. Indtil nu har jeg siddet på en pude, men det er lidt bøvlet at flytte rundt med.



Det var min plan at sætte citrustræerne ind i orangeriet til vinteropbevaring, men det milde vejr afholdt mig fra det. Der er en del frugter på alle træerne, selvom vi også har plukket ind hele sommeren.



Dette er en pomelo, som jeg er meget spændt på. Lige nu kan man hos Netto købe pomeloer, og det gør mine kolleger på arbejdet. Jeg har meddelt at jeg snart kan tage en hjemmeavlet pomelo med. Udover denne, som er den største, er der 3 mere frugter på træet. Efteråret lover også meget af forventningers glæder! :)



Udover forventningens glæde i efterårshaven er der også overraskelser. Se nu denne germanske iris, som normalt blomstrer i forsommeren. Den har åbenbart besluttet sig for at blomstre nu også:)



En tilbagevendende syssel hvert efterår er frøindsamling og nu har jeg høstet en del. Min allerstørste glæde ved vores orangeri, er frøsåning, som starter allerede nu med såning af stauder og i foråret er det så sommerblomsternes tur.
I mit fritidsarbejde hos Fokus Folkeoplysning har jeg afholdt workshops i emnet og desuden har jeg været ude i forskellige havekredse og holde foredrag om det. Sidste gang var i Frederikshavn Havekreds som hører under Haveselskabet. Jeg er meget glad for at være medlem af haveselskabet, da jeg synes, deres blad er til stor inspiration med mange spændende artikler.

Så det gælder bare om, at smøge ærmerne op og finde de rigtige redskaber og arbejdstøj frem. så er det virkelig en fornøjelse af arbejde og opholde sig i efterårshaven!

9 kommentarer:

Frk. Anemone sagde ...

Herligt indlæg :)

Man løber aldrig tør for ønsker til jul og fødselsdag, når man er havemenneske.

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Flot indlæg, jeg takkede nej til hende. Det tager for lang tid at finde det hele frem, synes jeg, og så mange kroner giver det jo heller ikke.

Et spørgsmål til dig Birgitte
Hvad gør man med Ananas kirsebær om vinteren, du forærede mig jo en, den står fint udenfor og har sin første blomst, men den kan næppe overvintre ude?

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Rigtig flot indlæg, som kommer godt omkring mange emner.
Det viser rigtigt hvor flittig du er i haven.
Fortsat god arbejdslyst.
Mange hilsner fra Eliane.

Tina Thorsby sagde ...

Kære Birgitte Dejligt informativ indlæg, En god opfordring til at fortsætte i hyggearbejdet i haven. Knus Tina

Charlotte Neve Grün/ Hos Villa Fryd sagde ...

Sådan et hyggeligt indlæg Birgitte.
Jeg var slet ikke klar over at jeg kan se knopper på min Magnolie nu.
Det nå jeg ud og kigge på. For det er købt i foråret. så ville da være dejligt med en knop til maj.
Rigtig dejlig dag
Knus

Charlotte

roth phallyka sagde ...

når man er havemenneske.


korean porn

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tak skal I have:). Ja, det var hyggeligt at skrive indlægget også.
Hej Lisbeth: Vedrørende ananaskirsebæren, så tror jeg ikke, du når at få noget ud af den. Du skulle nok have haft den i pavillonen, for så havde den nok nået at sætte frugt. Jeg mener, at det er en et-års plante.

A + K = ♥ sagde ...

Smuk forhave. Elsker farverne.

Nicky James sagde ...

Hej jeg hedder Nico fra London, jeg kender en berømt stavkaster, der hjalp mig, da jeg havde problemer i mit ægteskab med min mand. hvis du har brug for et rigtigt sted for at løse dine forholdsproblemer, kontakt DR.AGBAZARA TEMPLE på: ( agbazara@gmail.com) ELLER WHATSAPP +2348104102662 han er det rigtige valg. han er en stor mand, der har været