Ferier

Krydstogt på Rhinen med m/s Douce France og Riis Rejser fra søn. d. 12.07.15 til tors. d. 16.07.15:
Søndag den 12.07.15:
Vi blev hentet på opsamlingspladsen Thomas Boss Gade ved Sauers Plads i Aalborg kl. 06.20 og kørte mod Kolding, hvor vi skulle skifte til en anden bus, som kørte os til Koblenz i Sydtyskland. Det var en lang tur med en del kø på motorvejene. Vi nåede vores skib mellem kl. 22 og 22.30. Personalet ventede på os og inden vi var kommet ud af bussen, havde de bragt alle vores kufferter ombord. Vores kahyt var på Main Deck nr. 128. Vi havde eget bad og toilet og kahytten er rigtig fin med et stort vindue. Skibet er bygget i 90'erne og er fornyligt renoveret. Det er fransk. De havde gemt aftensmaden til os og hold da op et festmåltid. Vi fik en 4-retters menu. Efter maden gik vi i seng. Det havde været en lang og anstrengende dag.

Mandag den 13.07.15:
Vi stod op kl. 7 og skibet lå endnu i havnen. Der er morgenmad mellem 7.30 og 9. Båden sejlede 07.30. Buffet med et stort udvalg. Efter morgenmaden gik vi udenfor og sikken en fantastisk naturoplevelse. Der er mange vinmarker og slotte og kirker. På høje skrænter. Ikke underligt at denne del af turen bliver kaldt for den romantiske tur.



Højdepunktet i formiddag er Loreley med statuen af kvinden, der reder sit hår. Efter frokosten ankommer vi til Rudersheim, hvor vi skal på udflugt. Vi kørte med vores bus opad bjerget for at se statuen Mutti Germania, som var opført i 1870 som symbol for kul- og stålunionen og det var på dette sted og tid at EU blev dannet. Vi tog svævebanen ned over vinmarkerne - det var en udfordring, da jeg har højdeskræk! I Rüdersheim fik vi Rüdersheimkaffe og så hvordan den blev tilbragt. Der var både ild og tysk konjak og flødeskum i kaffen.


Senere inden turen gik tilbage til skibet, var vi et smut i en vinkælder og smagte på frisk rhinskwein. 
Aftensmaden og i det hele taget al maden ombord er helt fantastisk. Den er fransk.

Tirsdag den 14.07.15: Min fødselsdag!
Båden var begyndt at sejle om natten. Efter den lækre morgenmad gik vi op på soldækket og Anders deltog i gymnastiktimen. Vi andre så på. Frokosten var en 3-retters menu - det er den hver dag. Maden er fransk og køkkenet svarer nok til en 5-stjernet restaurant - i hvert fald i mine øjne. I dag skal vi lægge til i Mainz og på bustur til Heidelberg. Denne by blev forskånet under krigen på grund af den amerikanske militærbase, som også har været en stor indtægtskilde for byen. Da vi ankom til byens centrum, skulle vi med en bjergbane op til byens slot, som i dag er museum. Det var spændende. Slottet havde en vinkælder med verdens største vintønde, som rummede 222.000 liter. Fyrsten havde forlangt, at alle vinbønderne skulle aflevere 10 procent af deres vinhøst til ham - derfor den store tønde - men bønderne afleverede det dårligste af deres vin, så det gad han ikke så.
På slottet var der også et apoteksmuseum og det var meget interessant. Jeg tog mange billeder.


Da vi kom ned med bjergbanen igen, ville vi have en forfriskning på en café og så sang alle gæsterne fødselsdagssang for mig. Jeg blev meget glad.
Om aftenen ombord på skibet, var der galla. Vi havde taget vores pæneste medbragte tøj på og startede i salonen med en coctail, hvor kaptajnen, oldfruen og chefkokken hilste på os. Alle besætningsmedlemmer inklusiv kaptajnen er meget unge og det er flot, at de kan have ansvar for alle 160 gæster ombord. (Det antal gæster skibet har plads til). Efter coctails var der gallamiddag i restauranten, en 4-retters menu bestående af foie gras, kalvesteg, toast med gedeost og norsk omelet. Omeletten som var en slags pandekage med is skulle flamberes og toastmasteren forklarede, at chefkokken ville flambere i restauranten. Al lyset blev slukket men inden chefkokken kom ind, annoncerede toastmasteren, at der var 2 fødselarer ombord - en ældre herre og så mig. Da mit navn blev råbt op, skulle jeg rejse mig op og hilse på alle gæsterne, hvorefter de sang fødselsdagssang på både fransk og engelsk og så kom cheftjeneren ind med to tallerkener med flammer i et rør og vi fik en ekstra fin dessert. Bagefter fik resten af gæsterne også deres dessert. Der er en regel ombord bestemt af oldfruen, der går ud på, at man sidder ved det samme bord og vi har det rigtig hyggeligt. Det er et par fra Kjellerup og et par fra Skanderborg. Vi hygger os rigtig godt sammen og kemien er bare god.
Skibet skal sejle hele natten inden det i morgen tidlig ankommer til Strasbourg i Frankrig og vi skal sejle igennem tre sluser i nat. I nat har jeg problemer med at sove, da vi har slået airconditionen fra og der er meget varmt, samtidig er der motorstøj, når vi skal igennem sluserne. Jeg har fulgt med ud af vores vindue. 

Onsdag den 15.07.15:
I dag skal vi forlade skibet efter morgenmaden. Kufferterne skal stilles udenfor kahytten og så bærer personalet dem op til bussen. Vores selskab skulle binde lyserødt bånd på kufferterne for så vidste de, at det var til Riis rejsers bus.
Vi sagde farvel til besætningen og kørte ind til centrum af byen, hvor der var marked og mange gågader. Der var også en kirke, som i 300 år havde været den højeste bygning i byen. Men det var den ikke længere. Vi gik rundt i byen på egen hånd. Anders købte et minutur, som bestod af roterende storke med blå bobler. Jeg købte en dug. Frokosten skulle vi selv sørge for og vi fik æggekage.
Bagefter kørte bussen nord på. Vi skulle til Kircheim midt i Tyskland, hvor vi overnattede på et hotel. Her takkede rejseleder Kim og chauffør Torsten for en god tur. Jeg må sige, at de er helt fantastiske - især rejselederen. Jeg tror aldrig, jeg har mødt én, som har serviceret sine gæster så meget som ham. Han går op og ned ad gangen i bussen med kolde drikke og kaffe - nærmest konstant - og når han sidder ned på sin plads, underholder han med både facts og humor. Vi har det faktisk rigtig sjovt.
I Strasbourg kørte vi forbi det imponerende EU parlament. På vej op til Kircheim var der igen en del kø og vi ankom først lidt i ni og skulle have aftensmad. Næste morgen var der morgenmad allerede kl. 06.30 og vi skulle køre hjem kl. 8.
Hjemturen gik uden kø og vi nåede at holde ind ved Fleggård, hvor vi kunne handle lidt. Derefter gik turen til Kolding, hvor vi skulle skifte bus.
Kl. 22.15 var vi på busholdepladsen i Aalborg og kl. 22.30 var vi hjemme hos os selv. Selvom det var en fantastisk tur, var det alligevel rart at sove i vores egen seng!


Tallinn, Estland fra søn. d. 14.07.13 til fre. d. 19.07.13:
Søndag den 14.07.13:
Vi ankom til Tallinn med Air Baltic fra København med en mellemlanding i Riga i Letland. Da vi gik ud af lufthavnen for at tage bus nr. 2 ind til City, regnede det lidt. Vi steg af bussen nede ved færgelejet og det regnede lidt mere. Vi fik lidt forvirret rundt indtil vi så et skilt med "Railway Station". Den vej skulle vi, da vort hotel Shnelli ligger klods op af banegården. Efter en gåtur på ca. en halv time nåede vi frem. Hotellet er rigtig flot, meget rent og virker nyt. Vi er tre på ét værelse med dejligt bad og toilet. (Anders, Zacharias og jeg). Der er fjernsyn og frit internet, men ingen shampooflasker eller kaffemaskine - det savner jeg lidt! Der er parketgulv og lækkert morgenmad i restauranten med alt man kan have lyst til. Der er gratis safety box i receptionen. Hotellet er et 3-stjernet hotel og vores rejse er booket ved Spies. 
Da vi havde sat kufferterne på værelset og nettet os lidt, gik vi ned i den gamle bydel for at få noget at spise. Hold da op hvor blev vi positivt overraskede over dette syn, der lukkede sig op for øjnene af os: Udendørs restauranter så langt øjet rækkede, masser af spændende butikker i brostensbelagte gader uden biler. Det var helt sydlandsk stemning og solen skinnede og der var varmt. Det var min fødselsdag og jeg gav middag på en italiensk restaurant, som ikke var ret dyr. Mellem 7 og 11 euro for en stor pizza. Efter maden gik vi rundt og indsnusede stemningen, som var meget gæstfri og afslappet.



Mandag den 15.07.13:
Shopping og sightseeing. Vi blev fortalt, at der var et spændende marked lige på den anden side af stationen - Det russiske marked. Nej hvor var det spændende. Man kan købe alt; tøj, sko, lædervarer, smykker, ure, strikket tøj, undertøj og alt muligt andet. Der var også rigtig lækre grøntsags og frugtboder, en stor fiskehal, boder med toiletartikler, hvor vi købte shampoo. Her skal vi helt klart hen igen. Vi købte en bakke jordbær, nogle fyldte brød, som vi spiste til frokost på vores hotelværelse. Zacharias gik amok og fik chips og småkager til ingen penge. Resten af dagen tilbragte vi i den gamle bydel, hvor vi rigtig kunne shoppe løs. Vi fik også kaffe og lækker kage på en café. Anders købte en dug til mig (ekstra fødselsdagsgave) og jeg købte viskestykke og fik en masse gode idéer til hvad jeg ville købe senere og gerne vil have med hjem. Heldigvis har vi to dage mere. Sidst på eftermiddagen ville Zacharias løbetræne på et atletikstadion i parken overfor hotellet og han slog sin egen rekord på 100 meter og 300 meters løb. Bagefter gik vi ned i den gamle bydel igen for at spise på en russisk restaurant. Vi ventede på maden i 45 minutter, hvorefter Anders spurgte om tjeneren troede vores mad snart var på vej. "Nej, det tror jeg ikke," svarede tjeneren. "Jeg synes, I skal gå hjem". Vi rejste os meget undrende og gik over på en restaurant overfor. Her blev vi fortalt, at der var kaos, idet kun ét køkken fungerede på denne plads, hvor der er rigtig mange restauranter. Kl. 21.30 fik vi endelig noget at spise. Heldigvis var humøret højt og vi kunne lave meget sjov ud af situationen.





Tirsdag den 16.07.13:
Funky Bike Tour med engelsktalende guide Merrit. Det er en cykeltur, hvor vi skulle ud at se noget helt andet af Tallinn. Sikke en god tur og sikke en fantastisk guide. Vi har lært så meget om Estlands historie, både som besat land af Rusland og som et frit land. Det var rystende og skræmmende og en øjenåbner på mange måder. Det frygteligste var nok det fængsel, vi var ude at se og som først blev lukket i 2004. Enten blev fangerne skudt eller sendt til Sibirien. De var altså ikke længe i fængslet - for det meste et års tid. Vi var en gruppe på 15 + 1 lille barn, der sad bag på og det gik fint. Det var gode cykler og det var også nødvendigt, da vejene er meget dårlige. Turen varede godt og vel tre timer. Vi cyklede langsomt og gjorde mage stop med spændende information på stedet. Efter cykelturen gik vi rundt i den gamle bydel og fandt en god restaurant med buffet. Vi sad udenfor og det var lidt køligt.



Onsdag den 17.07.13: 
I dag slappede vi af det meste af formiddagen, inden vi skulle på KGB-museum på hotel Viru, hvor muséet holdt til. Hotellet var bygget under Ruslands besættelse og formålet var at lokke vesterlændinge til og bruge udenlandsk valuta. Dette var også en rigtig spændende oplevelse, for på 23.etage havde KGB indtil 1991 haft denne etage som aflytningssted af hele hotellet og spionage med direkte forbindelse til KGB's hovedkvarter. Der havde været rigtig mange regler både skrevne og uskrevne for medarbejderne på hotellet, men alt taget i betragtning, tilhørte disse medarbejdere Tallinns overklasse fordi de havde adgang til mange varer og oplevelser som øvrige borgere ikke havde. Vesterlændingene som kom og boede på hotellet, vidste at de blev overvåget og guiden fortalte os mange historier om dette. Jeg har taget billeder af aflytningsredskaberne og de skjulte mikrofoner. Da hotellet lå tæt på den gamle bydel, gik vi derhen igen og jeg fik blandt andet købt en ring med rav. De har rigtig meget rav i det Baltiske hav og overalt er der smykkebutikker. Da vi skulle spise aftensmad, var vi i går af vores cykelguide blevet anbefalet en restaurant i et gammelt nedlagt fabriksområde. Dette var en spændende oplevelse - det mindede lidt om Nordkraft, stedet blev drevet af kunstnere og arkitekter. Maden var meget billig. Resten af aftenen hyggede vi os på hotellet. Anders valgte dog at gå en lang tur.
Torsdag den 18.07.13: I dag skulle vi besøge Teletornet (TV-tårnet i Tallinn), som er over 300 meter højt. Vi tog den lokale bus - det koste 1.40 euro, så det var billigt. Vi ankom og fik købt billetter til turen op i tårnet, som har en etage over 200 meter oppe. Her var der en fantastisk udsigt udover hele Tallinn. Vi kunne både tage billeder inde bag glas, men også udenfor.



Her er det udsigten og billedet forestiller Botanisk Have. Det var en god tur. Da vi kom hjem til hotellet, gik Anders og Zacharias ned på atletikstadion, da Zacharias gerne vil løbe lidt. Jeg blev på hotellet og bloggede. Denne aften spiste vi aftensmad i hotellets café. Dette var også billigt og godt.
Fredag den 19.07.13:
I dag skal vi rejse hjem. Vi har forladt hotellet efter morgenmaden og skal flyve kl. 14.25. Men vores fly er gået i stykker, så vores rejse blev ombooket til en direkte linje til København. Det betød 5 timers ventetid i Tallinns lufthavn, men vi ankom til København et kvarter før den oprindelige rejseplan, så alt i alt var det helt OK.
Det har været en meget begivenhedsrig og positiv oplevelse at besøge Tallinn, som var fyldt med turister fra især USA, England, Tyskland, Norge og Finland. Der var rigtig mange mennesker overalt og stemningen var meget gæstfri og afslappet og nærmest sydlandsk, men det skyldes nok også det gode vejr, vi havde.



New York, USA fra man. d. 27.06.11 til fre. d. 08.07.11:
Mandag den 27.06.11:
Vi forlod Anders' mor i Herlev i går morges kl. 07.00 og var på vej. Vi skulle flyve fra Københavns Lufthavn til Heathrow London kl. 11.00 og ankom kl. 12 (fløj i 2 timer). Når man rejser på lavprisbilletter skal man tænke sig godt om med hensyn til at få noget at spise. Jeg troede, vi fik frokost på vej til London, men vi fik noget at drikke og to chokoladekiks. Heldigvis var vi sultne allerede i Københavns Lufthavn og købte hver sin sandwich. Det var først meget senere i American Airlines fly, at vi fik et ordentlig måltid, men vi købte igen hver sin sandwich i Heathrow, fordi vi simpelthen var hundesultne, ,så det gik på et hængende hår i varmen uden, at blodsukret faldt alt for meget. I Heathrow blev vi udspurgt om alt muligt, inden vi kom ombord på American Airlines: "Hvor bor I? Hvorfor skal I til USA? Hvor meget bagage har I? Er der nogen, der har givet jer noget? Har I været i USA før? Har I en reservation til hotellet?"
Da vi ankom til JFK Airport skulle vi have fotograferet vores fingeraftryk og vores øjne, og så skulle vi vise alle vores papirer igen. Derefter kunne vi gå og hente vores bagage, som var der det hele.
Vi havde bestilt en bil til hotellet og havde en rigtig sjov tur igennem New York og oplevede mange mennesker og trafik. Hotellet DoubleTree Guest Suites Times Square blæste os nærmest omkuld med sin storhed. Ved chek in fik vi coocies og hele lounge'n duftede af en vaniljeduft, som var ubeskrivelig god at dufte til.
Hotellet hører under Hilton kæden. Vi bor i en suite på 31.etage med to store queen site beds og to rum med hver sit 42 tommer TV og et stort badeværelse med al tilbehør. Maria og Julia sover endnu i en kæmpeseng med 5 hovedpuder. Det samme har Anders og jeg gjort. Inden vi gik omkuld af træthed i aftes, var vi lige en tur på Broadway og se os omkring. Der er neonlys og mennesker og trafik, men vi fandt en lille slags pølsevogn bare med arabisk mad, hvor vi købte et måltid hver. Som prikket over i'et har vi bestilt morgenmad til kl. 09.15 her i vores suite. Det er et stort amerikansk morgenmåltid og det bliver spændende at prøve.

Tirsdag:
Morgenmåltidet var meget dyrt i forhold til hvad vi fik, så det prøver vi ikke igen. Denne dag har vi brugt til at finde rundt i byen. Vi fandt ud af, hvor vi kunne få udleveret vores billetter til bussen, og der var en skraldemand, der hjalp os. Han gav os også et tip: ABC-news klokken 8 om morgenen og man var heldig at se berømtheder. Vi fandt en "Smilers", som er en butik, der sælger frugt og grønt samt kolonialvarer. Her købte vi aftensmad, hvor man selv vælger kød, pasta, ris og grøntsager og kommer det hele i en plastikbakke med låg, som bliver vejet og så betaler man pr. vægt.
Vi brugte også noget tid på hotellet, men det meste af dagen gik med gåture. Vi fandt ud af numrene og gaderne. 44 W fører ned til Circle Line, hvor vi på torsdag skal på aftensejlads. 9 av er en gade med restauranter fra hele verden. Desuden var 44 W også teatergade. Broadway ligger hotellet på og Times Square. (Det er lige på hjørnet i dette kryds, at vores hotel ligger). 7 av ligger lige ved siden af.



Lige overfor hotellet på Times Square var Paramount Pictures ved at stille en scene op til premieren på Transformers nr. 3, og vi satte os på tribunen for at vente på alle skuespillerne. Vi så mange TV-folk og journalister og nogle af TV-folkene var åbenbart berømte, for dem blev der hujet og klappet af. Til sidst kom skuespillerne, ca. to timer forsinkede og vi tog billeder.
Skyskraberne er kolossale og der er rigtig meget neonlys her. Vores udsigt fra 31.etage er udover Times Square.

Onsdag
I dag starter vores 3-dages sightseeing med vores New York pass kombineret med busbilletterne til City Sight bussen hop on and hop off. Vi har købt billetterne på nettet og fået dem tilsendt til vores hjemadresse i Danmark. New York passene giver adgang til alle turistattraktioner i New York og fordi vi har disse pass, kommer vi også foran i køen!

Det første vi skulle opleve i dag var Empire State Building, New Yorks højeste skyskraber med 102 etager.



Vi skulle også opleve en Skyride i Empire State Building, hvor vi sad spændt fast i sæder, som i en rutsjebane og så gik det ellers løs på et stort lærred med sæderne, som vippede op og ned og frem og tilbage. Det foregik inde i bygningen, vi fløj som Spiderman ville have gjort det!! Bagefter skulle vi op på 86.etage. Desværre gjaldt vores pass ikke videre op til 102.etage, men der var en fantastisk udsigt udover hele byen. Det tog kun 14 måneder at bygge Empire State Building. Deroppe hørte vi kun en svag susen fra trafikken nede i gaderne, som ellers er ret støjende med sirener og båthorn i en konstant larm, når man går i gaderne. På vej ned igen, inspicerede vi souvenirs butikken, men købte ikke noget.
Efter Empire State Building, skulle vi til MOMA (Museum of Modern Art), men først købte vi frokost ved en gade-pølsevogn. MOMA bød på mange ting, men det var en frygtelig kedelig oplevelse ifølge Maria og Julia, men Anders og jeg syntes, det var spændende. Vi så blandt andet Pablo Picasso malerier og Claude Monets billeder! Vi var på museum i over 2 timer. Til aftensmad spiste vi på Mc. Donalds efter at have gået i lang tid og ledt efter en på 5.av. Det var lidt af en skuffelse - vi havde forestillet os at Mc.Donalds i USA var både større og bedre end dem i Danmark.
Efter aftensmaden skulle vi til Rockefeller Centret og on Top of the Rock. Her var vi på 78.etage, på observations deck. Igen havde vi en fantastisk udsigt og der var mange lys, fordi det var aften.


Vi kom 2 50-cents i en kikkert og kunne zoome ind på Frihedsgudinden.
Vi gik hjem fra Rockefeller Centret og kom forbi mange spændende butikker, som allesammen havde åbent, selvom klokken var over 9 pm.

Torsdag
I dag skulle vi på cykeltur i Central Park. Desværre sov vi over og kom for sent på den guidede tur, så vi måtte selv finde rundt. Vi havde cyklerne i 3 timer. Det var rigtig sjovt at cykle rundt. Vi så forskellige ting i parken - historiske bygninger, søer, legepladser og rigtig mange joggere. På et tidspunkt var vi faret vildt og blev lidt nervøse for, om vi nåede tilbage til cykeludlejningen i tide, men det gjorde vi. Efter at have afleveret cykler og hjelme gik vi tilbage til Central Park og satte os på en klippe for at indtage vores medbragte frokost, som vi havde købt hos Smilers. (Vi havde købt Burritos). Vi havde god tid inden næste seværdighed, så Maria og Julia kunne også ligge på græsset og sole sig. Efter et par timer var det tid til næste attraktion, som var en guided bustur rundt i byen for at se, hvor berømte skuespillere boede og hvor berømte film var blevet indspillede. Guiden var en amerikansk skuespiller, som var mest kendt fra reklame film. Vi kørte forbi mange berømte skuespilleres hjem, blandt andet Goldie Hawn, Kurt Russel, Bruce Willis, Diane Keaton, Michael Douglas og mange flere. En stor oplevelse var, at vi stoppede og gik inden for på den café, hvor Meg Ryan og Tom Hanks i "You've got mail" skulle mødes for første gang. Turen var på 2 timer og guiden George var meget underholdende. Vi fik en slikkepind hver gang vi svarede rigtig på et film spørgsmål.
Efter busturen gik vi ned til havnen til Circle Line og spiste aftensmad, inden vi skulle på vores romantiske aftensejltur. Vi sad øverst oppe udenfor på dækket og så hele byen fra søsiden.
Det var rigtig flot. Turen var på 2 timer og kaptajnen talte uafbrudt om bygninger, byen og havnen. Det blev lidt køligt, da solen gik ned. Det skulle man ikke tro, for der har været næsten 25-30 grader hver og klart solskinsvejr.
Da vi kom hjem, var jeg meget træt og gik i seng med det samme.

Fredag
Når vi kommer tilbage til hotellet om aftenen, er der lavet en vifte af et blad papir i køkkenrullen og af en vaskeklud, der ligger i en fold i et håndklæde. Vi lægger en dollar hver dag til drikkepenge, når vi forlader vores suite. I dag kom vi også sent ud af døren. Vi skulle ud til Frihedsgudinden først. Vi tog hop on and hop off bussen, som vi efterhånden har kørt rundt med nogle gange, hvor en busguide har fortalt os alt muligt, blandt andet om finanskvarteret med Wall Street, Greenwich Village, som er et venligt område, Soho og meget mere.
Der var masser af mennesker, der skulle ud til Frihedsgudinden og vi stod i en lang kø, men vi kom foran køen, da vi skulle have vores billetter på grund af vores New York passes.


Først var vi ude ved Frihedsgudinden og bagefter sejlede vi videre til Ellis Island, hvor vi lærte om emmigranternes vej til Amerika, som de troede var et land fuld af mælk og honning. Vi så nogle emmigrantbeviser fra Danmark. Læste, at mange indfødte amerikanere ikke brød sig om de fremmede, om hvor svært det var at tjene penge og skabe sig en tilværelse, efter at have forladt både familie, venner og deres hjem i Danmark på grund af arbejdsløshed, økonomisk krise og overbefolkning.
Udflugten tog det meste af dagen, men alligevel nåede vi World Trade Center, som også var en meget stor og følelsesladet oplevelse. Det var svært at forestille sig al den røg, brand og støvsky, der lagde sig over byen. Vi fik det hele med og et indblik i katastrofen. Jeg vidste slet ikke, at der var så mange brandmænd, der mistede livet under redningsaktionen. Der var også mobilsamtaler fra passagerene ombord på de kaprede fly. Det var meget følelsesladet. Da vi havde set det hele, tog vi bussen igen og fik en hel tur, før vi var tilbage på Times Square. På vej til hotellet fandt vi en lækker supervare-butik og købte morgenmad og jordbær samt Ben & Jerry is, som jeg ikke syntes var så stor en oplevelse, som jeg var stillet i udsigt! På vores hotelværelse var der et brev til mig og en tallerken med ost, frugt og kiks. Det var en hilsen fra alle ansatte og direktøren på hotellet. Jeg blev meget glad og overrasket over det. Først troede jeg, at det var en fejl og undrede mig over det, og derfor blev overraskelsen og glæden bare endnu større, fordi det var en gestus fra hotellet!
Jeg faldt omkuld kl. 22 og sov med det samme.

Lørdag
I dag har vi været i China Town, som er et af de mest sikre steder i New York. Vi tog subway og gik op midt i China Town. Der var mange butikker og det var spændende at undersøge dem. Der var især mange taskebutikker, men det var nok ikke de originale mærker! Vi købte en chinabox ved en gadevogn til frokost og fandt gaderne med frisk fisk, friske grøntsager og krydderier. Det var rigtig sjovt at gå rundt midt i al det. Vi fandt også Little Italy med gader fuld af restauranter. Ved subwayen var der et stort kort over hele China Town og Little Italy, så vi fandt rimelig hurtig ud af hvilke gader, der foregik noget i.
Ved 14-tiden tog vi tilbage til hotellet og skrev postkort. Om aftenen skulle vi på pizzaria og fandt et lækkert sted på 9.av, hvor vi fik en hel pizza hver. Det var meningen, at Maria, Julia og Birgitte skulle se en musical, men køen ved billetsalget var simpelthen så lang, så vi droppede det og blev enige om at prøve en anden dag. På hotellet var der en amerikansk familie, der gav os nogle billetter til valgfri turistattraktioner, men jeg var lidt skeptisk og troede ikke vi fik dem brugt.

Søndag
Da vi stod op i morges, lynede og tordnede det og det regnede. Vi skulle på marked i Orchard Street klods op af China Town og ventede på, at det skulle holde op med at regne. Ved 11-tiden drog vi afsted med subway (hvor vi så en rotte nede på skinnerne). Da vi kom til Orchard Street Markedet, som kun har åbent om søndagen og som er meget populært med en form for arabisk basar, var de fleste boder lukkede på grund af regnen. Maria og Julia købte nogle supersmarte solbriller, men oplevelsen var ikke så stor. Vi fik vores frokost på en café på 1.av og talte med et ungt par, som fortalte, at området ikke var et af de mest sikre, så vi tog subway tilbage til Times Square og blev enige om at afprøve de billetter, vi fik, i Madam Toussoud - og tænk sig - de virkede. Normal pris var 36$ pr. person, og det fik vi foræret!. Det var en stor oplevelse. Alle berømte sangere, skuespillere og politikere var der. Maria og Julia tog billeder af dem selv sammen med alle berømthederne. Det var rigtig sjovt, så dagen blev en god dag alligevel.

Mandag
Shopping, shopping og shopping. Vi startede dagen med at spise morgenmad på "Juniors", som ligger tæt ved ABC-news og nogle gange spiser de berømte derinde, men dem så vi ikke. Vi fik pancakes med sirup og en fresh fruit cup. Anders fik omelet med ost og bacon. Måltidet var overdådigt og vi kunne ikke spise op. Bagefter gik vi tre piger til Macys - verdens største indkøbscenter med 11 etager og så gik det løs. Vi brugte alle de penge, vi havde planlagt at bruge, så dagen var en succes. Da det var den 4.juli, var der et stort fyrværkeri, men det kun Maria og jeg, der gad at gå ned til 11.av, hvor udsigten var bedst. Vi blev ikke skuffede.
På hotellet kunne vi bagefter se det hele igen på TV, som Anders og Julia havde valgt at gøre.

Tirsdag
Shopping, shopping og shopping igen i dag. Vi startede med at gå ind i en tøjbutik på Broadway, som hedder "Forever 21" og det var en indkøbscenter på 4 etager med kun tøj. Her gik det rigtig løs og vi fik storhandlet. Vi fortsatte ned af Broadway og Times Square og købte både sko og toiletartikler. Vi blev enige om at gå ned på 5.av, som jo er ret berømt at shoppe i. Her var priserne ganske betragteligt dyrere, men Julia fandt et par lækre sandaler, som hun købte og Maria og jeg fandt hver sin bog i en kæmpebogbutik, så vi kunne alle tre slentre ned ad 5.av med en indkøbspose på skulderen. Det var lidt fedt. Vi shoppede hele dagen og fik igen brugt de penge, vi havde valgt skulle bruges i dag.
De sidste to dage har Anders været på egen hånd. Han tog til Brooklyn for at se området og tog på stranden, hvor han badede i Atlanterhavet. Han var også på en spadseretur i Central Park og en af dagene tog han en kort tur til Bronx. På hans vej kom han forbi Washington Square park, hvor der var artister og folk, der spillede jazz musik. Desuden så han også High Line park, som ligger på "1.sal" og er en ombygget park på en gammel togstrækning på ca. 1,6 kilometer.
En aften var vi allesammen inde at Grand Central Station, som er bygget i ren marmor. Det var en flot oplevelse og sjovt at se fordi folk iler forbi for at nå deres tog, hvor vi derimod kiggede og kiggede alle vegne for at se de flotte udskæringer og "billeder" i marmor.





Onsdag
I dag stod vi tidligt op fordi vi skulle på en guided bustur til Harlem (City Sights Harlem Gospel Tour). Vi steg ombord i en bus med engelsktalende guide og det viste sig at være en mørk kvinde, der selv boede i Harlem. Hun var meget interessant at høre på. Hendes navn var Sheila. Hun kunne fortælle om Harlems udvikling fra et være et meget kriminelt område til i dag, hvor det var et fredeligt og sikkert sted at bo i og hvor der var god gang i økonomien, fordi mange mørke, der boede der, var højtuddannede og satte gang i hjulene på forskellige måder. Vi kørte rundt i området og gjorde stop ved Harlem University inden vi skulle til den kirke, hvor koncerten ville foregå.
Endelig nåede vi til kirken og jeg var meget spændt på hvordan det ville være at overvære en gospelkoncert. Det var en fantastisk oplevelse. Gospelkoret bestod af medlemmer, som alle havde været ude i et misbrug, men var blevet reddet af troen på kristendom og ved at synge i kirken. I hver kirke er der mange kor, så først så vi et forholdsvist nyt kor, med medlemmer, som ikke havde været med sålænge og efter dem, hørte vi et kor, hvor de havde røde og gule kapper på, og hvor medlemmerne havde været med i længere tid. De sang helt fantastisk. Flere i kirken lod sig rive med og stod op og sang med hænderne løftede op. Koncerten varede en times tid og det var tilladt at både filme og tage billeder, hvilket vi gjorde.
Bagefter kørte bussen os tilbage til 8.av, hvor vi stod på om morgenen. Harlem er meget flot, idet borgerne havde altankasser med de flotteste blomster og meget grønt omkring trapperne op til boligerne. Man kunne se, at det var en fredelig bydel. Der var slet ikke den samme larm i gaderne, som på Times Square og Broadway og der var ingen gule taxier, men i stedet for taxier, der blev kaldt for Gypsitaxi.
Turen sluttede kl. 13.00 og det var vores plan at besøge Lincoln Theater Center, hvor vi havde tilmeldt os en rundvisning kl. 15.30, men da vi kom tilbage til hotellet, var vi så trætte, at vi ringede og aflyste turen. I stedet for sov vi eftermiddagssøvn. Senere skulle der dog ske noget og da vi havde droppet at se en musical, inviterede jeg os allesammen på en Gourmet middag, hvor vi kunne få luftet vores fine tøj, som vi havde taget med hjemmefra. Vi gik i bad og klædte os på, satte hår og make up og så var vi ellers klar. Vi valgte restauranten på hotellet og det var en rigtig god oplevelse. Tjeneren var fantastisk og fordi vi bestilte to retter hver, fik en hel flaske rødvin gratis. Middagen var dyr, men oplevelsen var hele prisen hver og Maria og Julia fik meget opmærksomhed, hvilket vi morede os godt over.
På et tidligere tidspunkt blev hotellets fitness center afprøvet. Det er utroligt så meget man kan overkomme, når man er på storbysferie. New York er virkelig byen, der aldrig sover og jeg er sikker på, at når vi kommer hjem om 2 dage, så trænger vi til at sove rigtig meget.



Torsdag
I dag var det shopping time igen. I hotellets lobby fik vi anbefalet en stor skobutik, der lå på Union Square, hvor vi tog subway til. Planen var at Maria og Julia skulle have et par Converse sko, som man ikke kunne få herhjemme. Skobutikken var en skuffelse, men længere nede på gaden, fandt vi en anden butik, som var en succes og nu har de begge to et par Converse sko, som ikke kan fås i Danmark. Vi gik rundt i området hele formiddagen og da det ikke var så langt fra Washington Square Park, hvor Anders tidligere havde været, ville han gerne vise os parken, så vi gik derhen og det var underholdende, men mest fordi, der var så mange egern, som kom helt hen til os fordi de ville have mad. Det var også i nærheden af Orchard Street Market, så vi tog chancen og gik derhen igen for at se, om der skulle være flere boder åbne. Men pludseligt kom der en kraftig regnskylle og vores besøg var lige så mislykket som i søndags, hvor det også regnede. Vi skyndte os at søge ly nede i subwayen og tog et tog tilbage til vores hotel. Aftenen gik med at pakke vores kufferter, da vi skulle hjem til Danmark næste dag.

Fredag
I dag går det hjemad til Danmark. Maria og Julia vil ikke med hjem. De vil gerne blive i New York. Vi tjekkede ud fra hotellet og ventede i lobbyen på at bilen fra "Airlink" skulle komme og hente os. På vej ud til lufthavnen var vejret blevet dårligt med regn og lyn og torden, hvilket ikke var rart, da vi skulle flyve så langt. Det viste sig også, at flyet ikke kom på vingerne før to timer senere end planlagt. Det betød, at da vi landede i Madrid, nåede vi ikke vores connected flight til København. Vi fik hjælp i lufthavnen til at komme med et andet fly, men fordi der var højsæson og vi var fire personer, havde de problemer med at finde plads til os. Efter halvanden time lykkedes det og vi skulle først til Frankfurt og derefter til København. Vi måtte hente vores kufferter og fik udleveret nye billetter, så vi kunne tjekke både bagage og os selv ind påny ved Lufthansa. Vi fandt ud af det og fik vores nye bordingpass, men der var lavet en fejl, så vi ikke havde et bordingpass til Julia, når vi kom til Frankfurt og skulle med flyveren til København. Vi måtte finde ud af dette, når vi kom til Frankfurt, nu ville vi bare afsted. Ventetiden gik med en frokost, som blev betalt af det spanske flyselskab, vi havde rejst med fra New York (Iberia) og da vi sad i terminal 2 ved et lille spisested, så jeg min fætter og hans søn. Vi hilste og var meget overraskede over at mødes i lufthavnen i Madrid.
Da vi endelig tog afsted mod Frankfurt, var også dette fly forsinket på grund af meget flytrafik i lufthavnen, så pludselig havde vi kun 10 minutter til bordingtid til flyet fra Frankfurt mod København og vi havde ingen bordingkort til Julia. Vi løb afsted i lufthavnen i Frankfurt og fandt et servicecenter, som hjalp os, og styrtede videre ned til den rigtige gate. Ved gaten opdagede vi, at der endnu engang var kludder med vores bordingkort, idet servicecentret havde printet nye ud, så der nu var 2 kort til Anders og 2 kort til Maria og 1 til Julia, men ingen til mig.
Heldigvis havde vi billetterne og vidste, at der var plads til os i flyveren, så de hjalp os i gaten med at give os de rigtige bordingkort, så vi kunne komme med flyet til København.
Vi ankom så sent i Københavns lufthavn, at flyet til Aalborg var fløjet for længst og ydermere var Anders' kuffert med kameraet ikke kommet med til København. Vi fik hjælp i Københavns lufthavn og de efterlyste kufferten. Der gik desværre ikke flere fly denne aften til Aalborg, så der var kun nattoget tilbage. Så fik vi et grineflip og tænkte at nu var alt gået galt. Vi skulle vente i 2 timer før vi kunne komme med nattoget. Vi brugte ventetiden på at spise burgere og pommes frites. Jeg tror nok vi allesammen fik sovet lidt i nattoget. Klokken 6 søndag morgen var vi i Aalborg efter at have været på vej i ca. 38 timer. Det var en hård tur, men alle 4 havde taget det rigtig pænt og især Maria og Julia, som på intet tidspunkt var umulige eller utilfredse. Vi tog det alle som en oplevelse og nu er det også sjovt at fortælle om det til familie og venner.
I det hele taget, har vi haft en fantastisk tur! New York byder på alt og er en fantastisk storby at være turist i. Det kan varmt anbefales.



Krydstogt med Moorish Deligths fra Mallorca Palma juli, uge 31 år 2010:
Efter en søvnløs nat stod vi op kl. 03.15 hos Anders’ mor i Herlev og blev hentet af en taxi, som kørte os til lufthavnen terminal 2. Vi ankom 04.40 og allerede på dette tidspunkt vrimlede det med mennesker. Vi kom dog igennem alle faser og ud til flyet i god tid, hvilket var skønt. Der var meget service ombord og vi havde mad inkluderet i billetten, som bestod af omelet med brasede kartofler og pølser i tomatsovs. Yoghurt, kage og frugt samt kaffe og te. Jeg så en film, mens Anders sov.

Da vi ankom til Mallorca, stod Startours cruise guider parat og førte os ud til den rigtige bus. Da vi ankom til skibet, skulle vi udfylde en sundhedstest og have udleveret et velkomstbrev, hvorefter vi skulle tjekke ind og have vores kahytnummer. Bagagen sørgede personalet for blev afleveret i vores kahyt, efter at vi havde sat labels med kahytnummer på. Vi fik også udleveret et boardingkort, som vi altid skulle have på os. De har fået mine visa-data, så alle vores udgifter automatisk blev trukket, når vi købte noget. Dette skib har alt hvad hjertet overhovedet kan begære.

I eftermiddag har jeg solet i en liggestol på dæk 8, mens Anders har været på sightseeing i Palma. Nu skal vi snart have dinner, de følgende dage får vi tildelt sitting i restauranten af vores kahyt-tjener, som hedder Robert. Han vil komme forbi 2 gange om dagen. Vores dinner var en ”hurtig dinner”. Vi havde første sitting og skulle være færdige 20.15, så second sitting fik plads. Anders fik at vide, at det var kun denne aften, han kunne have korte bukser på.
Aftenen gik med show, hvor alle ture i land blev gennemgået med film. Vi har bestemt os! Vi var meget trætte og gik tidligt i seng, så vi fik ikke oplevet sail away party.



Søndag den 25.07.10:
Til havs. Vi sov til 7.30-8.00 og startede dagen med morgenmand i den restaurant, hvor drikkevarerne er gratis. Det var buffet og jeg kan slet ikke beskrive på papir alt det mad, der er. Vi blev informeret om, at der skulle afholdes en obligatorisk sikkerhedsøvelse, hvor alle skulle gå til deres kahytter og tage redningsvest på. Der lød en alarm, men forinden havde Robert sagt til os om at gå op på dæk 7 med redningsvest på, da vores ”redningsområde” var ved redningsbåd nr. 8 (som pudsigt nok er mit lykketal). Der var en hel del informationer og instrukser. Vi blev delt op i grupper og stod sammen og afventede beskeder på hvad vi skulle. Vi blev instrueret i hvordan man tager redningsvest på. Herefter var øvelsen forbi. Anders og jeg har ligget og solet hele dagen på dæk 8. Vi er blevet godt solbrændte. I aften er der gallamiddag og vi har forhåndsreserveret en flaske rødvin. Gallamiddagen er sammen med kaptajnen og påklædningen skal være formel. Heldigvis har Anders taget sine kinesiske lange bukser med. Jeg har foreslået ham at købe en pæn skjorte, men det at tage på krydstogt er i sig selv et meget stort skridt for Anders og derfor vil han kun trække i sin gamle grå skjorte. Jeg håber, de lukker ham ind! Jeg skal have min rødmønstrede nederdel, hvid t-shirt og røde bolero på samt mine nye sølvsko. Lige nu har Anders lidt ondt i maven og sover.
Der er meget underholdning ombord alle steder, men vi har valgt at solbade og bade i swimmingpoolen. Jeg bestilte en drink (Ananasjuice). Det har virkelig været ren afslapning. Der er flest briter ombord – især de britiske mænd er overvægtige. De britiske kvinder klæder sig meget vovet til trods for, at deres figur måske ikke er helt så fantastisk, men måske føler de velvære. De har alle sammen supersmarte sko på. Vi har kun mødt et dansk par, som også fløj med samme fly som os herned.

Kaptajnens coctailparty var en oplevelse. Åbenbart skal man vide, at man tager gallatøj på sådan en aften. Det vidste de engelske gæster – kvinderne havde dyre, lange, glitrende kjoler med mange smykker og eksklusive sko på. Herrerne havde habit og slips på. Anders og jeg falmede noget i selskabet, men havde dog adgang til det hele. Selv et diadem så vi en kvinde med. Man kunne stille sig i kø og blive fotograferet med kaptajnen, som er græker. En lille tæt mand med en stor psyke. Alle officerer og chefer ombord blev præsenteret. Der er ca. 1500 gæster omborg og 530 besætningsmedlemmer. De fortalte lidt om, hvad der skal til for at få det hele til at fungere på sådan et skib og fortalte lidt om hvor svært det kan være at være væk i lang tid fra familien og hvad de så gør, når længslen bliver for stor. Det var meget humoristisk.
Efter coctailparty gik vi ind i ”Seven seas” til gallamiddag, hvor vi sad til bords med et andet dansk par og et svensk par – det var hyggeligt. Efter middagen var der gallashow – meget glitrende og britisk – det vil sige en smule kedeligt for os. Vi gik en tur på dæk og mødte vores norske veninde, som vi troede skulle sidde ved vores bord til gallamiddagen. Jeg tænkte, at de var lidt snobbede og måske havde ændret i deres reservation for ikke at sidde sammen med os, men jeg måtte tage det i mig igen og bliver nødt til at skrive, at den norske veninde er et fantastisk og stærkt menneske. Hun og hendes mand havde afbestilt hele kaptajnens gallaaften fordi de ikke kunne klare al den engelske snobberi og fise-fornemhed. Det var slet ikke dem. I stedet for havde de spist buffet i restauranten på dæk 9, som de fandt meget mere afslappende og hyggelig. Hun syntes også, at det var slidsomt at skulle tale engelst med fremmede mennesker, som talte med en dialekt, der var svær at forstå, men nu i aften ville de gerne spise sammen med os, men desværre kom vi for sent til at reservere bord. Muligvis er der en chance kl. 18.00. Vi må se. Tjenerne har gemt resten af vores vin fra i går, som vi kan drikke i dag.

Mandag:
I dag ankom vi til Tangier i Marokko kl. 8.00. Vi er havnet i den 3.verden. Det er stortset kun mænd vi ser i gaderne. Vi har efter Anders’ ønske færdes i en hel masse gader rundt om i byen for at få et ikke-turist præget indtryk af hverdagen her. Vi satte os ned i en fortovscafe, hvor jeg fik serveret mint-te og Anders fik appelsinjuice.
Pludselig kommer skopudseren, som havde lyttet sig til, at vi ville betale med euro, og spurgte Anders: Euro? Euro? Yes, yes svarer Anders fordi han for det første ikke kunne genkende skopudseren og for det andet troede, at han ville slå sig ned ved vores bord! Han gik straks i gang med at pudse Anders’ ruskindssandaler, som var beige og nu er røde. Fuldstændig ødelagte og det kostede 60 pence, selvom manden meget ihærdigt bad om 20 euro!
Jeg var forarget. Anders grinede.

Vi gik videre og kom til medinaen, som var et skue med alle mulige mennesker og varer. Vi gik igennem kødhal, frugthal og fiskehal, men også mange boder. Jeg købte en rund læder gulvpuf til 25 euro og karry krydderi for 20 diham. Anders købte nye sandaler for 15 euro og en lille tromme for 3 euro. Vi var tilbage på skibet kl. 14.00 og spiste frokost, hvorefter jeg satte mig på dæk 8 for at nyde udsigten, solen og en bog. Anders gik tilbage til byen og kom hjem med en t-shirt og en ny læderpung.

Vedrørende vores kahyt bliver der gjort rent og ryddet op to gange hver dag. Første gang om formiddagen, hvor de rydder op i vores ting – tandbørster og pasta bliver sat i glas i stativ. Min vaskeklud bliver hængt til tørre på en spejlhylde. Vores håndsæbe bliver meget sirligt placeret ved siden af Anders’ barberskraber og –creme. Vores poser og kufferter bliver placeret, så vi ikke skal snuble over dem. Om aftenen lægger de dynen over til den ene side øverst ved hovedpuden og laver tøjdyr af vores håndklæder. Den første aften var det en kanin, hvor øjnene var af to stykker chokolade. I går aftes var det en myresluger og her i aften var det en svane.
I går aftes spiste vi igen sammen med et dansk par og et svensk par.  Det danske par sad vi sammen med på agterdæk hele aftenen. (Anders sidder der endnu).


Afrikas sol

Cassablanca
I dag stod vi ellers tidligt op og gik langs med havet til Afrikas næststørste muské; Hassan den anden. Det var håndbygget i marokkansk marmor, gips og cedertræ. Lysekronerne var italiensk krystal. Det har kostet 4,5 mia kroner at bygge den. Byggeriet blev udført fra 1987 til 1993 af 3000 mænd, som arbejdede dag og nat i den periode. I eftermiddag var vi på en 4-timers city tour i bus. Vores guide hed Marian og hun fortalte en hel masse, blandt andet hvordan de laver den gode mint te. Vi så Cityhall, Royal Palace og et olivenmarked. Muskéen og Mohammad V Boulevard hvor jeg købte et ”guld”fad. Jeg er meget træt i dag. Mit hoved er så fyldt med oplevelser og indtryk, så jeg  nu sidder i min seng i vores kahyt og skriver ned, inden jeg slukker lyset.

Onsdag. Gibraltar.
I dag var skibet først i havn ca. kl. 10.00 og der gik lidt tid før vi fik lov til at gå i land – vi skulle på delfintur – fordi Gibraltar myndighederne skulle give os lov til at få i land. Da vi var i Marokko, var der politi og security på havnen pga. illegale flygtninge, som prøver at komme ombord. Måske forsøger de med falske papirer at få hyre på skibet. Vi tror ikke, det var aktuelt på denne tur, men det er åbenbart noget, der sker. Vi skal altid have vores boardingkort med, som vi bliver registreret med hver gang vi går i land og kommer tilbage om bord. Her i Gibraltar kan vi se på huse og bygninger, at det ligner europæiske bygninger. Her er der åbenbart mange illegale flygtninge fra Afrika, så der er mere kontrol her. Vi blev kørt i busser ud til den modsatte side af havnen til vores delfinbåd, som var en gammel træbåd fra 1960, lige min smag. Efter lidt forsinkelse kom vi af sted. Og sikke en tur. Vi fandt en flok delfiner på omkring 50-60 stykker. Der var hunner med små unger, som svømmede side ved side. I delfinverdenen svømmer en fjerdedel af flokken under resten af flokken for at holde øje med dyr under dem og resten af flokken holder øje med, hvad der er oven vande. Her er der så mange fisk og føde, så delfinerne ikke behøver at lede efter mad, det er nærmest et tag selv bord. En delfin kan ikke sove fordi den hele tiden skal op og trække vejret, derfor har den udviklet et system, hvor den kan koble fra for den ene halvdel af kroppen, som så sover i 6 timer, hvorefter den så lader den anden side sove i 6 timer. Desværre blev Anders søsyg omborg på træbåden og kastede op i en pose. Det var frygtelig synd. Men jeg tror nok han fik set nogle delfiner. Han har meddelt, at han aldrig mere vil på delfintur i Gibraltar! Jeg håber han kommer over det hurtigt.
 


Beskrivelse af skibet ”Moorish Delights”
Det første jeg lagde mærke til, da jeg kom ombord var, at tæppet på gulvet er så tykt, at man træder ned i det. Alt er meget rent og velholdt. De går meget op i hygiejne og hver gang vi går ind i en restaurant for at spise, skal vi først desinficere hænderne. I den ”fine” restaurant står tjeneren parat med en spray. De andre steder står flasken i et stativ. Skibet er på 10 etager. Vi bor på 4. Der går altid personale rundt og gør rent både indvendigt og udvendigt. Alle dæk er spulet om morgenen. Jeg tror ikke, der er en eneste rustplet udenfor. Der går også personale og ”pletmaler” på dæk. Personalet har forskellige uniformer på, nogle har blå og nogle har grønne skjorter og dem højere på strå, går med hvid uniform med striber på skuldrene. Det samme personale har flere funktioner og agerer forskellige steder på skibet. Det er filippinere og indonesere og meget glade og humoristiske mennesker. Der er også få østeuropæere. Skibet har en størrelse, der er lige tilpas, så man føler, at man er på et skib, der bevæger sig og ikke kun er et flydende hotel, hvor man ikke mærker havet. Vi har i nogle havne set et par stykker, der har været større, men vores er helt klart bedst. Svenskerne har mødt et engelsk par, der har ”krydset” de sidste 25 år og heraf de sidste 10 år på dette skib. Det er da god reklame!

I aften udfører besætningen et gallashow og til middagen i dag gik alle kokkene parade mellem bordene til høj musik.
”Overdådigt” og ”overskudsagtigt” er to ord man kan betegne dette skib med. Man får en følelse af, at besætningen gør deres yderste for at vi skal føle os godt tilpas. Vi har slet ingen fornemmelse af, at skibet er en pengemaskine. Der er råd til at kredse for alle gæster. I aften havde Robert lavet en kobraslange ud af orange badehåndklæde og placeret den på vores toiletsæde. I går aftes havde han lavet en krabbe.

Dem med blå uniform er dem, der serverer maden og kaffe og te. Dem i grøn uniform er dem, der serverer spiritus og vin. Der er butikker ombord – en dyr urbutik – en tøjbutik – taxfree shop – smykkebutik – parfumeri. Der er også et lille ”lægehus” med en læge og to sygeplejersker. I morgen tidlig skal Anders og jeg i fitnesscenter inden morgenmaden.

Almeria i Andalusien, Sydspanien.
I dag (torsdag) ankom vi til Sydspanien Andalusien, nærmere betegnet Almeria. Vi var på udflugt igennem ørkenen og så filmstederne fra dengang de lavede spaghetti westerns. Vi fik hele historien. Vi stoppede i en by kaldet Mojacar, som lå i bjergene med havet på den ene side og ørkenen på den anden. Husene var hvide med meget smalle stengader – stejle og uden system, med pelargonier hængende på husmurene. Vi shoppede og købte ”Ilando”, som er en mand, der bringer lykke, men kun hvis man får den foræret, så derfor vil Anders og jeg give hinanden dem, vi har købt. Vi købte også keramik og jeg en nederdel. Mojacar er én af de byer, hvor englænderne flytter til, når de bliver pensioneret.

Vi hørte, hvordan de skaffer vand i denne provins. Det kommer fra smeltet sne fra de store bjerge længere væk og i en by nær Mojacar var de begyndt at omdanne saltvand til ferskvand og fragtede det med skib til for eksempel Barcelona.

Her i Almeria provinsen er den største indtægtskilde faktisk grønt dyrket i drivhuse, som er bygget af plastik, der er hvidt. Om sommeren arbejder man ikke i drivhusene, da temperaturen stiger til 70-80-90 grader i drivhusene. De udnytter kondensvandet, som stiger op fra bunden og falder ned igen, for at spare på vandet. Vand er et meget vigtigt emne her i Andalusien.
På vej tilbage kørte vi langs kysten op og ned af bjergene på snoede og stejle veje, igennem en naturpark, hvor dyrene bestod af skildpadder og frøer og kaktusfigen. Ellers dyrker de oliventræer, figentræer og citrus. Vi har fået svar på, hvordan vores frugt og grønt i Danmark kan fås hele året. Provinsen Almeria er i dag en af Spaniens rigeste, hvor det i 50’erne var én af de fattigste.

I dag spiste vi frokost med vores norske venner. Vi havde en livlig og meget lang samtale. Til aften spiste vi sammen med vores danske og svenske venner.

Alicante i Andalusien, Sydspanien.
Kl. 08.00 ankom skibet til Alicante, men vi sov længe. I går aftes var vi til musical show, et afrikansk show. Det var meget godt. Efter dette havde besætningen lavet et gallashow. De har mange talenter, må man sige. De sang fantastisk godt og dansede og lavede trylleshow. Jeg syntes det var underholdende og professionelt. Klokken var 00.30 inden vi kom i seng.
Vi ville gå på egen hånd i Alicante og gik på shopping. Det var svært at finde nogle gode butikker, måske fordi vi ikke havde et ordentlig kort. Vi fandt en bod på ”ramblaen” nede ved havnen, hvor vi kunne få et valgt dyretryk på en t-shirt for 10 euro. Vi købte tre. Byen er meget flot med palmer og mange blomster, især hawaiblomster og pelargonier. Vi gik også ned i den gamle bydel, hvor der lå rigtig mange fortovscaféer. Vi gik rundt i ca. 4 timer. På vej tilbage til skibet, badede Anders i Middelhavet. Vandet var meget varmt.

Tilbage på skibet indtog vi en god frokost. Bagefter solede Anders på dæk 9 ved svømmepølerne og jeg satte mig i skyggen på dæk 7 med min bog.
Vi indtog vores dinner i ”Seven seas” sammen med vores nye venner, som vi også hyggede os med resten af aftenen udvendigt på dæk 7 mens stjernen Venus lyste ned på os. Vi havde det morsomt og hyggeligt.

Her i Alicante var der igen politi og security på havnen. Når man ankommer med et krydstogtskib er der gangway og tjek ind, der minder lidt om lufthavnsmetoder.
Her i Alicante er havneområdet helt fantastisk med mange store motor- og sejlbåde samt en mole til krydstogtskibe.

Lørdag på vej hjemNu sidder vi i flyveren på vej mod København efter en meget indholds- og oplevelsesrig tur. Vi er trætte og nu trænger vi vist til at komme hjem. Vi skal først til svigermor i Herlev. Det er vi vist alle glade for.


 


 

 

Kina januar 2008


Tirsdag den 08.01.08.
Vi ankommer kl. 13.05 lokal tid i Beijing Lufthavn. Det vrimlede med folk. Vi skulle kigge efter vores guide fra Bravo Tours, som ville stå med et skilt.
Ombord på flyet havde vi udfyldt tre sedler for at komme ind og ud af Kina. Det var ikke besværligt eller specielt at komme ud af lufthavnen. Vi blev modtaget af vores guide Kasper samt en lokal guide og blev kørt til hotellet med bus. Vores hotel var det 5 stjernede Hotel Capital, som er det hotel, hvor regerings- og kongresmedlemmer bor, når de skal til kongres og lignende i byen.
Vores værelse manglede ingenting. Efter at vi havde undersøgt alt hvad der var på værelset, skulle vi til informationsmøde med Kasper. Bagefter var der tiden til aftensmad, som vi spiste sammen med to andre danskere i vores gruppe, på 20.etage i tårn A. (Hotellet var delt op i tårne. Vi boede i tårn B). Vi fik italiensk mad – spaghetti Bolognese. Udsigten fra restauranten var fantastisk, hvor vi nød den Himmelske Fredsplads. Desværre blev jeg ramt af en kraftig forkølelse og blev på hotellet efter aftensmaden, men Anders gik ud i byen og fandt et lokalt marked lige overfor porten til den Himmelske Fredsplads. (Et Hutongområde).

Onsdag den 09.01.08.
Vi skulle på udflugt til Himmelens Tempel. Vi hørte om Kejsertiden og hvad kejseren benyttede det Himmelske Tempel til, nemlig at bede om en god høst, hvilket jo var vigtigt for landet, men også for kejseren selv, for hvis høsten slog fejl tre år i træk, blev han afsat. Der var mange ritualer, der skulle udføres, når Kejseren besøgte Templet. I dag benytter mange kinesere Himmelens Tempel til at lave gymnastik, spille spil, synge i kor, spille med en slags stor fjerbold som en fodbold, hvor de sparker den til hinanden og griber den med foden. Over pladsen hen til ekkomuren går man baglæns, da det giver motion samtidigt med at det øger indlæringsevnen at gå baglæns. Ved ekkomuren, som er bygget som en ring, står man i hver sin ende og kan tale sammen, fordi lyden føres langs muren rundt. Vi gik videre til selve templet.
Herefter kørte vi videre til Sommerpaladset, som blev genopført 1901 efter en brand af enke-kejserinde Xixi, som var en magtsyg kvinde, der fødte tronarvingen og ryddede kejserinden af vejen, efter at hun havde fået hende til at fjerne et dokument og derefter dræbte hende med to forgiftede kager.
Vi skulle spise frokost på paladsets restaurant med betjening af konkubiner. Herefter kørte vi til Lame Templet, hvor verdens største Budda i træ i éet stykke står i en bygning, som er bygget op omkring buddaen, som også er den mest kendte og smilende budda. Der bor stadigvæk munke i templet. Vi kunne tage røgelsespinde, der stod over åben ild i nogle krukker. De var til at bede med.

Torsdag den 10.01.08.
Denne dag skulle vi besøge et lokalt hospital, hvor lægerne var uddannet indenfor kinesisk medicinvidenskab, hvor man ser på helbredelsen ved at se på hele kroppen og ikke kun på et speciale. De kan også den vestlige lærdom, som de bruger i akutte tilfælde. Lægerne tjener ca. 2800 kroner om måneden. På hospitalet fik vi lov til at overvære behandling af patienter i Akupunktur og Ortopædkirurgisk Klinik, hvor man masserer knogler på plads i stedet for kiropraktor, der skubber knogler på plads, som er et chok for kroppen. Medicinen var tørrede urter og insekter med videre. Man reserverer tid hos lægen ude i receptionen i venteværelset og betaler samtidigt. Så følger man med på en stor tavle, hvornår hvilken læge har tid og kan selv vælge. Når de behandler med akupunktur er det med både nåle og sugekopper for at øge blodtilførslen til musklen. Vi gik videre fra hospitalet til et lokalt marked med frugt og grønt. Vi købte fire appelsiner for 10 yan og blev snydt. Vi fik set hele området i en rickshaw. Vi så også ind igennem ruderne til en børnehave, hvor børnene bor mere end hjemme hos forældrene. Middagen blev indtaget hos en lokal i en kvindes Hutong. Det var rigtig god mad. Hun var uddannet indretningsarkitekt, vi fik ikke at vide, hvad hendes mand arbejdede med. Hutongområdet så slum-agtigt ud, men koster 30-40.000 yan/kvadratmeter. I dette område var de fleste Hutonger eget af regeringen. De havde fælles bad og toilet. Man går ud udenfor fra et rum for at komme ind i det andet rum i bygningen.
Efter besøget, som var rigtig hyggeligt og med meget god mad, kørte vi videre i vores rickshaw. Vi kom til en gågade med butikker/boder og så en grædende kvinde liggende i gaden, fordi hendes søn havde taget alle pengene fra hende og rejst sin vej. Nu havde hun ingen steder at bo og ingen penge at købe mad for. Jeg ved ikke, hvad der senere skete med kvinden.
Vi kom til Trommetårnet, som slog på trommer som en opvisning for os , men i gamle dage stillede man uret efter trommesalverne. Det var en meget høj og stejl trappe med høje trin for at komme op til de store trommer.
Vi fik også mulighed for at komme på Silkemarkedet da dagens guidede tur var forbi. Silkemarkedet i Beijing består af seks etager. Anders købte to par briller (Han havde en synstest med hjemmefra) og tøj. De kinesiske kvinder kaldte ham Mr. Handsome. De gjorde alt for at sælge. Vi blev nærmest overfaldet af dem.
I løbet af hele ferien benyttede vi os af al den tid, vi havde til rådighed, når vi ikke var på tur, til at komme rundt i byen på egen hånd og var på alle markederne. Anders havde en ekstra kuffert med, som skulle bruges til al det tøj, han skulle købe.


Fredag den 11.01.08.
Vi startede med at tage på Byplanlægningskontoret, hvor der ved hver rulletrappe stod en ansat og sagde ”Watch the step” hele dagen. Der er meget lav arbejdsløshed i Kina, kun 1%. På øverste etage havde de bygget hele byen i klodser – alle bygninger og veje og parker – var bygget på gulvet. De var i fuld gang med bygge OL-byen både i den virkelige verden og i modellen. Vi fik vist en film om Beijings byggehistorie i 3VD film. Bagefter gik turen til OL-byen, men vi måtte kun kigge udefra. Vi kunne se Olympic Stadion og svømmestadion, som var bygget i bobler for at være energibesparende og sikre den rigtige temperatur indenfor. Dagen stod i bygningernes tegn og vi kørte til det nye kvarter, som var ligesom de billeder man ser af en amerikansk storby. Vi spiste den bedste aftensmad vi havde fået indtil nu. Faktisk var det rigtig god mad hele ugen. Vores guide fortalte os, at vi skulle sørge for, at de spisesteder, vi gik til, skulle se rene og opryddelige ud, så kunne vi spise uden den store risiko for at få et maveonde.
Vi talte meget med vores lokale guide, som studerede på universitetet indenfor turisme. Han kunne fortælle, at de unge i Kina havde meget bedre muligheder for at få en uddannelse og et arbejde end den ældre generation havde haft. Kineserne taler kun positivt om den kinesiske politik og systemet. Hver gang der har været udskiftning af regeringsmagten i Kina har det været med meget store tab og blodbade, så der var ikke nogen, der var interesseret i at regeringen skulle udskiftes. I stedet for valgte de at se alt det positive, der også er i Kina. Bilismen i Beijing vokser med 1000 biler pr. dag. Trafikken i Beijing er livsfarlige for sådanne vestlinge som os. For det første må cyklister ikke køre med lys på om aftenen, fordi det forvirrer bilisterne. Når bilisterne skulle frem, skulle fodgængere vige uanset om man gik over for grønt og ved alle højresving var det cyklister og fodgængere, der skulle holde tilbage for bilerne. De kører hurtigt og der er mange vejbaner, hvor de ligger og kører ud og ind mellem hinanden.
I det nye boligområde så vi verdens største TV-skærm, som var et tag over gågaden og mere end 200 meter lang og 30-40 meter bred.
Jeg må lige nævne, at inden denne udflugt havde vi noget tid for os selv, hvor vi så Mao i sin kiste. Der var en fantastisk køkultur på vej ind til Mao og rigtig mange mennesker, som der var hver dag hele året rundt. Vagterne gennede os ind på rækker og selv om køen var ekstrem lang, var vi inde ved Maos krystalkiste i løbet af 10-15 minutter. Der var meget kontrol. Vi måtte ikke have taske eller kamera og mobiltelefoner med derind. Mao er aldrig blevet begravet fordi han stadig skal hyldes. Han bliver betragtet som en gud, men de unge kinesere er ikke så interesseret i Mao.

Lørdag den 12.01.08.
Den Forbudte By var en stor oplevelse. Der var ikke ændret meget siden kejsertiden. Vi så konkubinernes lejligheder, hvor møbler, tæpper og boligartikler stadig var der. Konkubinerne følte i den tid, at de levede et privilegeret liv i luksus men de kedede sig og røg derfor hamp eller hvad det var, for at få lidt sjov. Eunukkerne var et kapitel for sig.
Kejseren havde embedsmænd også. For at blive optaget som kejserens embedsmand, skulle man bestå en eksamen, som tog 24 timer at komme igennem. Hvis man dumpede, tog de livet af sig selv, da de mistede ansigt og derfor ikke kunne vende hjem igen.
For at blive optaget som eunuk, skulle de kastreret og det vil sige, at alt skulle skæres af – også penis. Dette skulle gøres inden de ansøgte om at leve i den forbudte by som eunuk. Kejseren kunne godt finde på at afvise nogen og så var det bare ærgerligt, hvis man havde mistet sine kønsdele forgæves. Kønsdelene skulle skæres af for at Kejseren ikke ville risikere, at en konkubine gik hen og blev gravid med andre end ham selv og eunukkerne skulle bære kønsdelene i en læderpose om halsen som bevis på, at han ikke kunne gøre nogen gravide. Men rygterne vil vide, at der var nogen, der snød!.

Desværre udviklede min forkølelse sig til influenza med feber, så jeg måtte tilbringe nogle aftener alene på hotelværelset for at samle energi og kræfter til næste dags tur. Anders gik ud i byen på egen hånd og fandt et lokalmarked, som lå ikke så langt fra hotellet. Det fik jeg heldigvis også at se og kom blandt andet ind i en stor keramikbutik, hvor jeg købte tekrus.
Vi brugte noget tid på både Silkemarkedet, perlemarkedet og tøjmarkedet. Vi blev transporteret i Taxa, som er meget billig og var udstyret af Kasper med en taxaliste, hvor vi kunne pege på det kinesiske ord med en dansk oversættelse for taxachaufføren, så han vidste, hvor vi ville hen.
Vinteren i Beijing er meget kold. Heldigvis var vi advaret om det hjemmefra og havde godt med varmt tøj på.

Søndag den 13.01.08.
Den kinesiske mur var en stor oplevelse. Vi kørte i bus til et turistområde ved muren, hvor vi tog en lift op til muren. Vi spadsere en lang tur på muren og nød den helt fantastiske udsigt. På et tidspunkt stod vi tre kvinder sammen og vi hed alle sammen Birgitte. Det var lidt sjovt, men der var mange arbejdere, da muren skulle bygges, som arbejdede sig selv ihjel og deres lig blev brugt som fundament til muren. Det var ubehageligt at tænke på. Det var underligt at vide, at muren kunne ses fra rummet. For at komme ned igen, var der tre muligheder. Man kunne gå ned at stier og trapper langs bjergsiden eller man kunne tage liften tilbage. Den 3.mulighed var en rutsjchebane ned. Den benyttede Anders sig af, jeg tog stierne og trapperne ned. Vores guide havde champagne med til os, som vi drak oppe på muren. Det var hyggeligt at være på ferie med en gruppe, så der var altid nogen at snakke med og opleve noget sammen med.

Den sidste dag, skulle vi rejse hjem. Vores guide fulgte os til lufthavnen, men kun til indgangen, derefter var vi overladt til os selv. Det gik heldigvis fint det hele.
I flyet på vej til København fik Anders lungebetændelse og jeg var ikke kommet mig over min influenza endnu, så vel ankommet hjem, måtte vi tilbringe nogle dage hjemme fra arbejdet, men det har været en hel uforglemmelig tur.



Cykelferie i Norge 04.07.02 – 09.07.02
Anders og jeg skulle holde sommerferie sammen for første gang og vi bestemte, at det skulle være en cykelferie. Da Danmark er meget fladt og vi kender mange dele af landet, syntes vi, der var for lidt udfordring i den danske natur, så derfor faldt valget på Norge.
Vi brugte internettet og fandt ud at, at Det norske Cykelforbund kunne anbefale mange gode cykelruter. Den, der var interessant for vores vedkommende var en cykelrute langs sydkysten i Norge. Dette blev vi enige om at kombinere med en cykeltur op i bjergene. Vi indhentede materiale via Turistkontoret i Risør, som er beliggende på kystruten. De anbefalede os at købe cykelrutekortet: ”Kystruta”, når vi ankom til Kristiansand.
Den 04.07. skulle vi af sted og lagde ud med at cykle fra Aalborg til Frederikshavn. Vi lånte en tandemcykel af Anders’ venner, Morten og Marie og det tog os 3 timer at nå vores første bestemmelsessted, som var et besøg hos min mor i Sæby (en tur på ca. 50 km). Det var en sjov oplevelse af cykle på tandem. Det var første gang for mit vedkommende og det kræver virkelig tillid til makkeren, som sidder forrest, for du har ingen indflydelse har på hverken fart eller retning, det er bare med at hænge med og trampe i pedalerne. Det gik rigtigt godt og da vi ankom hos min mor, fik vi os et hvil inden vi fortsatte de sidste 15 km til Frederikshavn, hvor Robert og Helle havde aftensmaden parat.
De serverede rådyrsteg, som Robert havde tilberedt. (Dyret havde han også selv skudt). Det var første gang de hilste på Anders og vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi gik tidligt i seng, fordi vi skulle op allerede klokken 04.50 næste dag for at komme med toget til Hirtshals, hvor færgen sejlede klokken 08.00 til Kristiansand.

På turistkontoret i Kristiansand fik vi udleveret vores lejede cykler, som var blevet transporteret fra Larvik. Det var en meget flink og betænksom cykeludlejer. Han var bekymret for om cyklerne havde den rigtige størrelse og om de var gode nok til vores tur. Vi forsikrede ham om, at vi var meget tilfredse med cyklerne og var glade for den ekstra service det var at transportere dem fra Larvik til Kristiansand.
Vi tog lidt rundt i Kristiansand og var til musikfestival i byen, hvor vi indtog vores frokost. Vi havde været forudseende nok til at tage mad med hjemmefra og det skulle senere vise sig, at være en rigtig god og klog løsning. Vores mad bestod af rugbrød, forskellige dåser makret (makrel i tomat, barbecue, chili og chilisovs). Herudover havde vi kiks (chokolade- og saltkiks) + bananer og gulerødder.
Vi lagde cykelturen ud med bjergturen og skulle transportere os selv inklusiv cyklerne med bus op til en by, kaldet Evje (ca. 100 km nord for Kristiansand). Her overnattede vi på ”Odden Camping”, hvor vi havde lejet en hytte. Det var rigtigt fornemt. Hytten var splinterny (den lugtede stadigvæk af træ) og selvom den var meget lille, var den praktisk indrettet med tekøkken, spisebord og to stole og to køjesenge. Der var også en køleskab. Selve campingpladsen lå i et skovområde og der var en fjord som løb langs campingpladsen. Vi gik en lang tur langs fjorden og kunne høre vandfaldet i nærheden, som var meget interessant at kigge på. Vi havde bestemt os for at købe aftensmaden i Norge og fandt med det samme ud af, at alting koster meget mere end herhjemme. Vi gik på grillbar fordi vi gik ud fra, at det var billigt. En burgermenu kostede 89 kroner, så vi købte en Snadderloff for 58 kroner. En Snadderloff er faktisk et langt flutes som var skåret op og fyldt med oksekød og sovs med diverse krydderier og grøntsager og gratineret med ost.
Det kom  lidt bag på os, at priserne var så forskellige fra de danske eftersom den norske krone er lige så meget værd som den danske, så vi fandt ud af, at turen nok ville blive lidt dyrere end beregnet.

Næste dag tog vi af sted kl. 12.40 på vores første rigtige cykeltur. Vi skulle på bjergtur. I starten gik det hele tiden opad og vi troede flere gange, at nu gik det nok nedad. Jeg var lige ved at blive nervøs for om vi nogensinde ville nå frem til vores by på sydkysten. Da vi var helt oppe på toppen af bjerget og ikke kunne se andre toppe, der var højere, kunne det kun gå nedad og det var dejligt!
Det var en fantastisk naturoplevelse og vejret var super. Ingen af os var klar over hvor langt vi egentlig skulle cykle eller om der var mulighed for at handle eller komme på toilettet. Vi kunne se på vores bjergkort, at vi ville komme igennem nogle byer. Efterhånden begyndte det at gå op for os, at de 4-5 huse vi mødte en gang imellem faktisk var en by på kortet og det viste sig, at der hverken var købmand eller toiletter i nærheden.
Heldigvis havde vi jo vores proviant med og vi indtog frokosten på en klippe lige ned til en stor sø. Vejret var virkelig med os og det var meget dejligt at sidde på den varme klippe og kigge ned i vandet. Vi udvalgte den bedste dåse makrel og så kom det næste problem, hvordan skulle jeg komme på toilettet, når jeg kun kan tisse på et rigtigt toilet? Jeg prøvede at tisse i naturen, men nej, min blære lukkede i og det kunne ikke lade sig gøre.
Vi steg på cyklerne igen og efter en tur på 8 timer og mange smukke naturoplevelser, nåede vi endelig frem til kysten.


Jeg havde også et andet problem på bjergturen. Hver gang det gik opad havde jeg en del luftbesvær. Anders tilbød at tage noget af min bagage og jeg må indrømme, at det hjalp. Jeg tror, han tænkte, at det var den eneste måde vi kunne klare turen på og til min ærgrelse opdagede jeg, at han sagtens kunne cykle med ekstra bagage opad bjergene, hvor jeg stadigvæk havde besvær med at følge med. Jeg prøvede på at lade være med at vise det, da jeg ikke så gerne ville have, han skulle tro, min kondi var dårlig! Senere indrømmede han, at han var lidt bekymret på et tidspunkt om jeg nu kunne klare turen, men han blev positivt overrasket!

Da vi ankom til byen Grimstad var det første vi skulle have mad. Vi gik på kinesisk restaurant og vi fik en dejlig middag med 3 retter mad. Og det bedste af det hele: Jeg kunne komme på toilettet.
Ca. en halv kilometer før byen skete der det pudsige, at jeg simpelthen bare skulle tisse og kunne for første gang i mit liv i naturen. Jeg havde ikke tænkt på, at der kun var 10 minutters mere cykling indtil byen, hvilket Anders gjorde mig opmærksom på, efter at jeg havde ladt vandet på et afsides sted.!
Da klokken blev 22 havde vi stadig 18 km til vores næste overnatningssted og efter en relativ hurtig diskussion, tog vi bussen 22.15 til Arendal, hvor vi igen skulle overnatte i en hytte på en campingplads, som hedder Nidelv Brygge og Camping, som ligger helt ned til vandet, hvilket vores hytte også gjorde. Vi sov til klokken 10 næste dag og startede morgenen med en dukkert i havet, hvilket var meget opfriskende og opkvikkende. Vi købte dyrt morgenmad på stedet og pakkede igen cyklerne. Denne dag skulle vi cykle langs sydkysten efter en officiel cykeltrute, kaldet ”Kystruta” (cykelrutekortet havde samme navn). Det var en meget spændende tur med mange flotte naturoplevelser (mest ”vandoplevelser”) men vi kom også igennem flere skærgårdsbyer. Dagen før havde vi regnet ud, at vores tur i bjergene faktisk havde været på 120 km, så selvom vi kun cyklede 70 km næste dag, var denne tur hård ved os, fordi vi var trætte i forvejen og turen tog lige sål lang tid som gårsdagens tur.
Vi indtog vores frokost i en lille by i en dal, (byens navn var Bjergdalen). Vi cyklede ned til havnen og blev tilskuer til en speedbåd race. Det var meget sjovt og vi havde en hyggelig og interessant pause på ca. en time, inden vi pakkede sammen og cyklede videre. Næste etape gik til byen Tvedestrand, som lå halvvejs på turen. Efter et kort hvil fortsatte vi op mod vores næste overnatningssted, som var på en kunstnerskole i Risør. På det sidste halve stykke vej af denne dags cykeltur, kom vi også igennem en del skov, hvor vejen bugtede sig med mange skarpe sving og det gik meget opad og nedad. Vi fandt ud af, at når en nordmand siger det går opad bakke, så er det en anden målestok end i Danmark. Jeg vil nærmere betegne det som at bestige bjerge! Vi prøvede også at cykle igennem en tunnel, hvor der var ret trafikeret. Men alt gik godt. Cyklerne var meget gode og vi havde ingen problemer med at bremse eller med de mange gearskift.
Lige før vi kørte ind i Risør, begyndte det at regne. Vi ringede til kunstnerskolen og fik beskrevet vejen der til og det var nemt og hurtigt at finde. Kunstnerskolens navn var Kunst Forum. Det var meget lækkert med rigtig gode bade- og toiletforhold samt et stort køkken med mulighed for kaffe- eller tebrygning og madlavning. Sengene var også dejlige, det var rigtige springmadrasser og vi fik en god nats søvn. Om aftenen var vi på sigthseeing i byen og spiste en god pastaret på en café. Det var en meget smuk by, som lå helt ned til vandet og havnen var virkelig et smukt syn.

Næste dag skulle vi starte cykelturen med at tage færgen fra Risør til en halvø, hvor vi skulle cykle 20 km inden vi skulle med endnu en færge til Kragerø. Vi fik købt postkort og kom med færgen kl. 12.50. Desværre regnede det stadigvæk, men ikke mere end at vi kunne tage vores regntøj på og pakke bagagen ind i sorte plastiksække. Vi skulle til Porsgrunn, som lå ca. 80 km længere væk. Efter vi var kommet i land efter den første sejltur, begyndte det at styrtregne, det stod ned i tove og min regnjakke kunne ikke holde vandet ude. Løsningen måtte derfor blive at vi lavede hver sin ”regnjakke” af en plastiksæk, som vi tog over hovedet. Vi var et rigtigt sjovt syn for vejrguderne og det var morsomt at cykle bagerst, så kunne jeg rigtig se, hvor komisk Anders kunne se ud i tøjet! Han morede sig vist lige så meget over min påklædning!.
Det tog godt en times tid at cykle de 20 km til næste færgetur. Vi ankom drivvåde til Kragerø og besluttede os for at gå ind et sted og vente på, at vejret skulle blive bedre. Men da vi havde ventet til klokken 17.30 var vejret endnu ikke blevet bedre. Vi sad på Restaurant Lanternen og spiste frokost (pølse og pomfrittes) Efter maden fik vi en kop te hver (det dyreste te i mit liv; 34 kroner for to kopper te). Vores humør dalede lidt grundet det dårlige vejr. Ingen af os havde lyst til at cykle de sidste 60 km i øsregnvejr, så vi undersøgte mulige busforbindelse til Porsgrunn og det kunne lade sig gøre at komme med en bus hele vejen, så det besluttede vi at gøre.

I Porsgrunn skulle vi overnatte hos et ældre ægtepar (Bed and breakfast). Vi fandt frem til dem på internettet, hvor de har adressen: tende@online.no . Det var et meget godt sted. Vi havde hele kælderetagen med vores egen stue inklusiv fjernsyn og stereoanlæg og separat soveværelse med hjemmehæklede sengetæpper og rigtigt gode, høje madrasser. Jeg var meget betaget af stedet og tog nogle gode billeder. Ægteparret Tenden var nogle flinke mennesker. Vi fik morgenmad inkluderet i prisen, og den blev serveret i deres dagligstue. Der var hvid dug på bordet og der var al den morgenmad vi kunne tænke os. Efter et morgenmåltid som tog en time at indtage, fik vi forklaret en nem vej til Larvik. Vi skulle cykle på den gamle hovedvej og der var ca. 30 km til Larvik. Denne tur foregik i øsregnvejr og vi var glade for vores hjemmelavede regnjakker. Vi cyklede turen uden pause og det tog ca. halvanden time.
Da vi nåede frem til turistkontoret i Larvik, var vi drivvåde. Vi skulle aflevere cyklerne dér og det var lidt vemodigt at sige farvel til vores cykler, fordi de havde været meget gode. På turistkontoret var de meget flinke. Vi fik lov til at stille al vores bagage der og de lånte os hver sin paraply, så vi kunne gå lidt rundt og se på byen, inden vi skulle med færgen hjem.
Vi hyggede os på torvet i byen, hvor vi spiste den sidste dåse makrel, som var makrel i tomat. Klokken 15.30 gik færgen og vi skulle være der en time før.
Det var en rolig overfart til Frederikshavn med godt vejr, så vi kunne sidde et par timer ude på dækket og slappe af. Da vi nåede Frederikshavn var det aften og vi skulle igen overnatte hos Robert og Helle, hvor tandemcyklen var parkeret.
Det er meget dyrt at sejle til Norge; en returbillet pr. person koster 760 kroner, det er mere end dobbelt så dyrt, som at  tage færgen til Gøteborg fra Frederikshavn. Så det vil jeg ikke beklage mig over mere!!

Jeg er blevet meget fortabt i den norske natur og vil gerne derop igen. Der var kun en negativ ting ved vores cykeltur og det var, at vi nok havde planlagt lidt for mange kilometer pr. dag. En anden gang tror jeg, at vi skal nøjes med ca. 50 km pr. dag. Der var nemlig rigtigt mange spændende seværdigheder på vores rute og dette havde vi ikke tid til at opleve, fordi vi gerne ville nå vores bestemmelsessted. (Der er publiceret flere brochurer med seværdigheder på den strækning, vi cyklede, som man kan tage på turistkontorerne rundt omkring).
Det gode var alligevel, at vi havde forudbestilt overnatningsstederne, da vi fandt ud af på turen, at alt nærmest var udsolgt.
Vi undrede os over, hvorfor så mange nordmænd tager til Danmark på sommerferie, når de har så smuk en natur selv. Men det skal man jo nok ikke klage over, da turistbranchen er en god indtægtskilde til samfundet!!