mandag den 23. maj 2011

Akelejerne blomstrer

Lyserøde akelejer
Jeg kan rigtig godt lide lyserøde blomster og akelejerne er fuld af dem lige nu.


I det store staudebed har jeg tre af denne plante. På næste billede har jeg taget nærfoto af en blomst, så man rigtig kan se, hvor fin den er.



Den er meget sart at se på, men de tre planter har et stort flor og lyser op i bedet.
Ved drivhuset med det lilla krukkebed har jeg plantet en blå akejele i en gammel zinkspand. Denne akeleje er kommet i haven fordi, tror jeg, en fugl har tabt et frø. Pludselig en dag så jeg den under min stikkelsbærbusk og for ca. 10 dage siden gravede jeg den op og plantede den i krukkebedet, hvor jeg tror den tager sig fint ud sammen med de lilla blomster. Den er ikke helt sprunget ud endnu, så jeg venter med at tage et billede. Faktisk er jeg lidt usikker på om dens løv er lyst eller mørkt, da jeg synes, den er blevet mørkere de sidste dage. Det er spændende hvad den udvikler sig til!

Ingen kommentarer: