torsdag den 12. maj 2011

Sprøjtemidler til roser

Ifølge min gødningsplan,
er det her i maj, at roserne skal sprøjtes mod svampesygdomme og insektangreb. Midlerne jeg har valgt at bruge og som bliver anbefalet mange steder af havefolk, blandt andet Claus Dalby og Rosenposten, er to slags, som man kan sprøjte med samtidigt: Calypso og Baymat Ultra. Dette fik jeg gjort her til aften. Ifølge vejledningen skal bladene sprøjtes til de er let fugtige. Det er ikke nødvendigt ifølge vejledningen at sprøjte alle blade og på undersiden af bladene, da midlerne bliver absorberet og transporteret rundt i rosen i saftstrømmen.
Det var nemt at følge doseringsvejledningen og jeg havde gemt en gammel sprayflaske, jeg har haft rengøringsmiddel i, som jeg fyldte op.

Det har regnet ind imellem de sidste par dage og jeg kan se, at roserne er vokset. Når man ser billeder af roser både i bøger og på nettet, så er det svært at forestille sig, at man kan få ligeså smukke roser i sin egen have. Jeg har mine håb om at det skal lykkes mig at opnå meget sunde og store, talrige, smukke roser på alle planterne.
Nedenstående billede er fra http://www.rosenposten.dk/



"Brother Cadfael" som denne rose hedder, har jeg i et af mine ovale bede! Den skulle dufte helt vidunderligt samtidig med, at den er så smuk!

Ingen kommentarer: