onsdag den 18. maj 2011

Små pelargonier eller store?

Jeg kan bedst lide det, når pelargonier ikke bliver alt for store,
for så synes jeg ikke længere de er ligeså pæne, som de har været.
Jeg synes, det er vigtigt, at nippe pelargonierne, så de får mange blade og blomster i stedet for at blive ranglede og grenede.
På billederne nedenunder kan man se mine nye planter, som jeg synes, er blevet rigtig fine. De er stiklinger fra to gamle planter, som jeg har indendøre og de er nu meget store og skal igennem en ordentlig klippetur, hvor jeg kan få lavet rigtig mange stiklinger - forhåbentligt.


På disse zonale pelargonier er der flotte blomster og knupper, men jeg skal snart nippe dem for så skyder de fra bunden og bliver mere kompakte. Det "afnippede" kan jeg så lave nye stiklilnger af.

Her er det de samme planter igen.
Nedenunder ser man en af de to gamle planter, som også bliver kaldt moderplante.

Den har lange stængler og jeg vil klippe den kraftigt ned og klippe stænglerne i mindre stykker, som alle kan bruges til nye planter.
De nye planter vil jeg som noget nyt for første gang i haven, prøve at plante i vores blomstertrug, som står i indkørslen. Jeg vil i første omgang bare sætte planterne ned i truget oveni i jorden for at se hvordan det tager sig ud. Det skulle nødig virke komisk eller fjollet at sætte mange pelargonier sammen i et gammelt vandtrug. Jeg tror i hvertfald jeg skal sørge for at de står meget tæt for at det kommer til at se "rigtigt" ud.

Ingen kommentarer: