torsdag den 20. oktober 2011

At få roser til at trives.

På spørgsmål fra Hanne i Haven vil jeg gerne fortælle, hvad jeg har gjort ved mine roser i år.
Det er første år, jeg har roser i haven. I januarmåned i vinters udarbejdede jeg en gødningsplan for roserne og for alle andre planter, busker og træer i vores have. Jeg studerede i litteraturen og forhørte mig på planteskolen og planen blev som følgende:


Jeg delte havens planter op og ud for har jeg for hver måned i hele sæsonen skrevet, hvilke planter, der skal have hvilken gødning.
Øverst står roserne og her kan man se, at jeg tre gange i løbet af sæsonen har gødet med Osmo rosengødning. I marts købte jeg desuden komposteret kogødning, hvor jeg brugte en sæk til tre roser. Jeg lagde kogødningen ovenpå jorden rundt om rosen. Det var ved de roser, jeg plantede sidste efterår. Jeg plantede nemlig også nogle i marts og her kom jeg desuden kogødningen ned i plantehullet (blandet med havejorden). Hvis jeg ligsom skal gøre status på blomstringen, tror jeg nok, at de roser, jeg plantede sidste efterår, har blomstret mere end dem jeg satte i marts. "Efterårsroserne" er også vokset mere end dem fra marts¨!
Med hensyn til sprøjtemidler kan man se på min plan, at jeg sprøjter!! Jeg har simpelthen invisteret i Calypso og Baymat ultra, som er to midler, der skal blandes med vand og sprayes på roserne. Det ene er mod utøj og det andet mod svamp. Man kan godt spraye med begge midler lige efter hinanden. Som man kan se på planen, har jeg sprøjtet fire gange i løbet af sæsonen og det har virkelig været med et flot resultat.
Bladene har været fuldstændig glatte og 99,99% uden mærker eller huller. De har været flotte grønne hele sæsonen igennem og set nærmest spændstige ud! Desuden får alle roserne minimum 6 timers sol hver dag!
Man kan vist godt se det på nedenstående billeder, som jeg har taget løbende hele sæsonen:












Med hensyn til komposteret kogødning, så kan jeg ikke se forskel på de roser, hvor gødningen er lagt ovenpå jorden eller hvor den er gravet ned i plantehullerne. Jeg fik et tip på planteskolen om, at man kunne grave ved siden af rosen med et pælebor og fylde det "lange hul" op med kogødning. Det har jeg ikke prøvet.

Som man kan se lavede jeg også en gødningsplan for resten af havens planter og jeg synes også jeg kunne se forskel her i forhold til sidste år. Dahlierne har jeg kun i krukker og de har haft godt af gødningen. Jeg brugte organisk gødning, da jeg fik at vide, at NPK-gødningen var for stærk til krukkeplanter, så det turde jeg ikke. Organgødningen er Ekostyle universel havegødning. Dette har jeg også brugt til bærbuske og frugttræer, da der ikke er gift eller noget kemisk, kunstigt, der kan være farligt at indtage, når man spiser frugterne.
Til stauderne har jeg til gengæld brugt NPK-gødning. Jeg har kun gødet én gang i løbet af sæsonen, men det var alligevel et positivt resultat i forhold til de forrige år, hvor jeg kun et par gange har lagt kommunekompost på.

Al gødning og sprøjtemidlerne købte jeg på planteskolen og jeg tror i hvert fald, at jeg har til et par sæsoner endnu. Jeg har nok investeret ca. 2000 kroner i det hele.
Håber, at Hanne i Haven kan få glæde af dette og muligvis også I andre?

11 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Jeg er dybt imponeret og bøjer mig i støvet for dig :-) Så effektiv har jeg ikke været og bliver nok heller ikke. Ingen tvivl om, at mine roser ville have godt af det.
Til gengæld bruger jeg rigtig mange penge på gødning til mine rhododendron. Deraf kan man/jeg så udlede, at min yndlingsblomst er rhododendron.
Jeg gøder mine roser ca. 1.4. og lige før de skal til at blomstre og igen, når de er færdige. Men sprøjter gør jeg godt nok ikke, der skal meget til over 100 roser, måske skal jeg investere i det i stedet for flere roser. Men det er nu mere spændende at købe roser :o)

Høneballehaven sagde ...

Hm man skal skrive for at lægge kommentar hos dig, ved du godt det? Måske er det med vilje.

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for dine kommentarer. Jeg er helt beæret! Jeg kan godt lide system i tingene og elsker at sætte skemaer og retningslinjer og sådan noget op. Der er sikkert mange, der synes, det er kedeligt, men jeg bruger det som værktøj for så kan jeg bare gør, som der står og kun huske på den ene gang, hvor jeg har udarbejdet systemet! Nørdet måske?
Det var godt, du gjorde mig opmærksom på det med at skrive i kommentarfeltet. Jeg har lige skrevet til Hanne i Haven, at jeg vil fjerne det, dette er hermed gjort!

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Jeg er også nørdet, jeg laver skemaer over, hvornår mine rhodoer blomstrer hvert år. Det kan jeg også godt lide at følge med i om det er tidligere eller senere en året før. Men det med gødningen, ja så kan jeg jo bare kigge hos dig ;-)

Frk. Anemone sagde ...

Hej Birgitte, hvor er du dog systematisk og sikke dejligt :) Jeg gøder også mine roser fra først i april og hele sommeren og i år har vi også sprøjtet jævnligt med de to midler, du nævner - Baymat Ultra og Calypso - ud fra devisen om at hvis man vil have roser, så skal det altså være sunde roser med blomster uden utøj.

Jeg gøder også min rhododendron ca. 3 gange fra tidligt forår.

Dit skema er jo lige til at lægge under "foretrukne" og køre efter. Jeg har ikke prøvet at gøde mine Dahliaer, men de står i gammel køkkenhavejord, hvor der er kørt komøg på adskillige gange for flere år siden.

Ha en dejlig fredag.

Ulla

Hanne i haven sagde ...

Tusind tak, Birgitte :-) Dit skema er meget udførligt, og lige til at gå til, hold da op.
Måske skulle jeg prøve at tage mig sammen til næste år, og få gødet og sprøjtet til tiden. Ihvertfald med de roser som jeg nu har plantet korrekt, så de får sol nok.
Dine roser ser meget smukke ud på billederne, så jeg kan godt forstå, at du godt tør indvestere i 10 roser mere.
Jeg vil ihvertfald gemme dit skema, for det vil være en stor hjælp at følge.
Tak for hjælpen, jeg er meget beæret over at du laver et helt indlæg bare for min skyld ;-)

Landbohaven sagde ...

Hvor er dine Roser dog smukke.
Vores jord egner sig desværre ikke rigtig til Roser.
Tak for kigget.

Susanne sagde ...

Sikke et flot skema :-) Den ligger jeg også lige under fortrukne, for jeg er ikke god til at huske, at givet gødning. Tak for kigget :-)

Birgitte sagde ...

Hej Ulla.Tusind tak for din kommentar. Hvor er det godt, at du kan bruge mit skema, det lader til, at du også er systematisk!

Hej Hanne. Selv tak for dine spørgsmål, som fik mig til at tænke, at du og andre kunne bruge min gødningsplan! Det er jeg meget glad for. Nu har du jo også en Alchymist og jeg glæder mig til at følge med og se dine roser næste år!

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Ærgeligt, at I ikke har rosenjord, men så har i jo rigtig meget andet!

Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Smart, at man kan lægge skemaet under foretrukne. Det vil jeg lige huske en anden gang.

Rosemarie sagde ...

Wow ! sikken et fantastisk skema, det skal jeg bruge i min have næste år - og selv om jeg også hidtil har tilhørt gruppen af "nul gift i min have" har jeg indset at hvis jeg vil nyde mine godt 70 forskellige roser, så skal der altså gift til - og nu ved jeg hvordan! tak for det

Birgitte sagde ...

Hej Rosemarie. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Det er godt, at vi kan inspirere hinanden og bruge hinandens idéer.