torsdag den 29. november 2012

Opbygning af mit trekantede staudebed

Det endte op med mange blomster.
Mit staudebed plantede jeg for 4 år siden, hvor der ikke var så mange planter som nu. I løbet af de fire år er der plantet en del. I starten var hovedaktørerne høstanemoner, høstfloks, storkenæb og dagliljer. Nu er alle storkenæbene flyttet væk pånær én. Høstanemonerne, som er lyserøde, står bagest i bedet.


April i år, hvor alting er på vej op. For godt og vel et år siden, blev der suppleret med en del. Bedet har ligesom to farvenuancer for i forsommeren er det lilla farver som dominerer, men senere på sommeren skifter det til rosa og rødt.

I forsommeren blomstrer blå lupiner, lyslilla velduftende natvioler blandt andet.


Juni i år. På denne tid blomtrer også den purpurfarvede haveknopurt.

Midt på sommeren dominerer de rosa og røde farver mere.


Juli i år.

Planter i bedet: Lyserøde høstanemener, lyserød hjortetrøst, purpurfarvet kvan, rød havemælde, lyserøde småblomstrende roser, kattehale, lyserød og lilla hestemynte, røde løjtnantshjerter, mange purpursolhatte, purpurfarvet haveknopurt, mørk og lys rosa duehoved, lilla velduftende natvioler, mørkbladet sølvlys, blå lupiner, brunrøde dagliljer, lyserøde akelejer, mørkbladede mørkrosa høstfloks, som dufter, violfrøstjerne, en lyserød storkenæb, rød stjerneskærm.
Det var vist det hele!


I slutningen af juli, hele august og ind i september ser bedet ud som ovenfor. Sådan synes jeg, det er på sit højeste og farverne går fint i spænd.

I højsommeren er det kattehale, hestemynte, sølvpil, høstfloks, violfrøstjerne, dagliljer, purpur solhatte, høstanemoner og duehoved, hjortetrøst, kvan og havemælde, som er i fuld blomst.

I forsommeren var det akelejerne, natviolerne, løjtnantshjerterne, haveknopurt og lupiner.
Storkenæben blomstrede hele tiden.

Til næste år skal jeg huske, at klippe natviolerne og akelejerne ned, for så tror jeg, de kommer igen i løbet af sommeren.
Jeg har taget mange flere billeder af dette staudebed igennem hele sæsonen, og de er vist tidligere, så disse billeder her er mere en slags oversigtsbilleder af hele bedet på én gang.
Jeg er meget glad for dette bed og synes, der er så spændende,når det hele pibler op af jorden. I år var det lidt svært at vide på forhånd om det ville blive pænt, men jeg synes det blev ret godt.

7 kommentarer:

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Dit trekants bed er utroligt flot i højsommeren.Vildt frodigt og farverigt.Dejligt når man synes et bed er lykkes rigtigt godt.Knus Jette

Landbohaven sagde ...

Gode billeder af dit trekantede bed.
Det ser smukt ud hele sommeren igennem.
Ha´ en dejlig aften.

Høneballehaven sagde ...

Ja hvor ser det bare godt ud Birgitte, jeg synes også et staudebed er spændende om foråret, hvor man går og venter på, at det hele skal komme op og gætter på, hvad det er.
Sensommerbedet er helt forrygende.

Gitte sagde ...

Utroligt hvad der kan ske på en sæson. Sensommerbedet er meget skønt, dejlige farver og former.

Lise Lotte sagde ...

Wauu det ser godt ud. Imponerende at du kan finde ud af at få sat stauderne så flot sammen. Det kæmper jeg med endnu. Men jeg lærer hele tiden. Smukt bed.

Kh
Lise Lotte

God weekend.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Jeg er glad for, at I kunne lide opbygningen af bedet. Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over, hvor flot det blev i højsommeren og jeg blev faktisk noget stolt!

Anonym sagde ...

Before erecting the Globe at a nearby site, Cuthbert assured himself and his partners that they would have a stream of stellar content and the most renowned company of actors in England. [url=http://www.fillerobe.com]canada goose jacket[/url] It was a roadster, meaning that it lacked roll-up windows. [url=http://www.hollistercostores.co.uk]hollister clohing[/url] Jjvpwhvht
[url=http://www.jacketstorontoonsale.com]canada goose chilliwack bomber[/url] Pjxltfqpk http://www.louboutinstoreuk.co.uk mgpriapon http://www.cheapcanadagooseparkas.ca