onsdag den 22. november 2017

Pause

Det næste år holder jeg en lang pause fra aftenskolen og fra store haveprojekter.
Den sidste måneds tid har jeg gået og tænkt en hel del over min tilværelse og alt det som jeg hele tiden har gang i. Det er blevet for meget for mig!
Jeg kommer nok heller ikke til at være så aktiv her på bloggen, men der kommer nok et indlæg i ny og næ.


I går aftes holdt jeg det sidste aftenskolearrangement i denne omgang i vores orangeri. Jeg viste hvordan man kunne lave forskelligt julehavepynt. Aftenen var helt udsolgt og det var en hyggelig aften med glade gæster, så det blev en rigtig god afslutning.


Jeg lavede blandet andet disse mos-træer, som er beklædt med lærkegrene og kogler.
Dem vil jeg glæde mig over i orangeriet hele vinteren:)



Foredragsgæsterne tog en del billeder.


I glassene var der tændte fyrfadslys, som gav en hyggelig effekt i denne julekasse som stod midt på bordet.


Udenfor var alle lyskæderne tændt og jeg havde også levende lys flere steder, som brændte hele aftenen da der var helt vindstille.


I næste sæson holder jeg dog fast i at holde åben have en 2-3 gange i løbet af sommeren. Det er lidt hyggeligt, når der kommer nogen og meget uforpligtende. Jeg tror, jeg bliver glad for at have haven det meste af tiden for mig selv og se hvordan alle de nyplantede bede vokser op og hvordan de tager sig ud.


Det, der hittede i går aftes ret meget, var stengaverne med cykelslange som gavebånd.
I aftenens anledning havde jeg fået doneret gaver fra Matas, så alle gæsterne fik en julegave med sig hjem:)


Havebordet på terrassen var pyntet med gran og troldegrene samt andet grønt og så har jeg lavet tre store potter med dekorationer med udendørs levende lys og elektriske lys i det grønne. I dag regner det, så derfor er der ikke tændt de levende lys.


Jeg har lavet 6 eventyrtræer. Jeg tror, der var lidt delte meninger om dem!


I går aftes pyntede dette område med lanterner også. Indgangen til orangeriet udefra er på denne side.



Det næste år vil jeg bare gerne hygge mig med min familie og vores venner og bruge ret meget tid på det. Jeg synes, jeg har forsømt dem i lang tid efterhånden og det bryder jeg mig ikke om.

Jeg har det godt med beslutningen og føler, at det er det rigtige.

16 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Kære Birgitte
Jeg har fornemmet den sidste tid, at det var ved at blive for meget for dig. Godt du skruer ned, mens legen er god. Du er fyldt med idéer, men sammen med arbejdet bliver det for meget for dig. Vent til du bliver pensionist, selvom det varer nogle år endnu, så kan du slå dig løs med alt din kreativitet.
Vi håber stadig at høre lidt fra dig her på bloggen en gang i mellem, men hyg dig nu med din familie her i vinter, så er du klar til at nyde haven igen til foråret.
Knus
Lisbeth

Leila Egebjerg sagde ...

Kære Birgitte. Hvor er det flot at du husker at mærke efter hvordan din krop har det. Det kan være en svær beslutning ,men i sidste ende ,vil det sikkert viser sig at det giver dig meget mere end man lige tror. jeg er glad for at du af og til vil være til stede på nettet. Enflot og klog beslutning og jeg øsnker dig alt muligt godt i din Pause.Knus og hyge herfra.

Frk. Anemone sagde ...

Kære Birgitte

Det var en flot juleafslutning du lavede med din kursusrække, sikke en masse materialer og sikke flot du har pyntet din have op.

Jeg kan sagtens følge dig med at det hele bliver lidt for meget og man får lyst til at stoppe op og mærke efter. Så "paus" du bare og hyg dig med din familie og dine venner, det er også kvalitetsliv.
Jeg glæder mig til at høre lidt fra dig en gang imellem og ønsker dig en dejlig vintertid.
Mange hilsner fra Ulla

Lene sagde ...

Dejligt med udsolgt til foredrag :-)
Hvor ser det fint ud i din julehave, rigtig god ide med altankassen på bænken.
Det er en god ide, at trække stikket lidt i det næste år, du har haft gang i mange ting og en total omlægning af haven tager på kræfterne, nu er det tid at nyde den nye have. Jeg kommer og kigger til foråret/sommeren.
mvh
Lene Bedstemorshave

marie sagde ...

Flot afslutning på havesæsonen - du gør ikke noget halvt. Forhåbentlig vil du holde os up to date på bloggen med, hvordan haven udvikler sig, nu hvor den store omlægning er overstået, og visionerne begynder at blive til virkelighed.

Tim Skovrup sagde ...

Kender godt problemet med lidt for mange jern i ilden ;(, det har sin pris som man helst ikke vil betale for...
- jeg håber at du finder din rette hylde med aktiviteter som du bedst kan lide :) :)

Charlotte Neve Grün/ Hos Villa Fryd sagde ...

Så flot der var helt udsolgt. Fine ting du har lavet og elsker julelysene i haven.
Jeg kender godt det med at man har lidt for meget at se til.
Så må man prioritere og heldigvis kan man godt mange ting men bare lidt af hvert og stort med familien.

Smuk dag
Charlotte

Lisbeth sagde ...

Kære Birgitte.
Det ser så hyggeligt ud som du har pyntet op og hvor har det været fantastisk som du har inspireret med kurser og foredrag - det har inspireret mig og jeg ville gerne prøve at gøre det efter når jeg engang bliver pensioneret.
Men det er klart at det kræver en del og jeg forstår godt at du pauser den en tid. Der skal være tid til at nyde de ting man bruger energi på og der skal også være tid til familien - så nyd det og hyg dig forhåbentlig giver du et pip på bloggen engang imellem så vi kan følge med i hvad du går og hygger dig med?

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Hvor er I bare søde.:) Tak fordi I synes, det er en fornuftig beslutning. Det er jeg glad for. Jeg vil selvfølgelig lægge et indlæg på engang imellem, men det bliver nok ikke så tit!
Det glæder mig at I kan lide mit julepynt. På lørdag skal jeg julehygge med Pelargonieklubben i orangeriet, hvor vi skal bage vafler og have gløgg og æbleskiver. Det bliver sikkert også rigtig hyggeligt!

Lone Hall sagde ...

Kære Birgitte
Så tog du beslutningen. Vi talte jo lidt om det. Jeg forstår dig SÅ godt og går selv med lignende tanker.
Tror der er flere og flere der synes tiden flyver og vi ikke når at hygge med dem vi holder af.
Smukt som du har fået pyntet op, og jeg elsker dine eventyr træer. Har selv fået lavet et.
Ønsker dig en dejlig weekend og håber du nyder din beslutning

Mange knus og kram
Lone

Anonym sagde ...

Kære Birgitte.
Jeg forstår godt at det er for meget for dig, men hvor kommer jeg dog til at savne dine skønne indlæg. Jeg ønsker dig rigtig megen glæde i haven og med familie og venner.
Min pc er brændt sammen, men når den bliver repareret vil jeg sende dig en mail.
Jeg er helt vild med din opstilling på træbænken. Den er virkelig smukt komponeret.
Jeg ønsker dig en dejlig søndag.
Kærlige tanker fra Eliane

grethe pedersen sagde ...

Kære Birgitte.
Smukt du gør det,meget andet vil jeg ikke sige da det er sagt.
Helt sikker på du vil nyde dit valg.
Tillykke med beslutningen.
Kærlig hilsen Grethe

Birgitte sagde ...

Hej Charlotte, Eliane og Grethe.
Mange tak for jeres søde kommentarer. Dem er jeg meget glad for. Ja, det meste er vist sagt.:)

Anonym sagde ...

Kære Birgitte.
Håber at du nyder din pause.
Vil bare lige sige at jeg stadig ikke har fået lavet min pc, så jeg kan ikke komme ind og skrive en mail til dig, da jeg ikke har din mail-adresse.
Kærlig hilsen Eliane

marie sagde ...

Hej Birgitte. Hvordan går det? Er det rart med en blogpause? Jeg kom i tanker om dig, da jeg stod og priklede nogle frøplanter forleden, og du plejer jo at så masser af frø.

Frk. Anemone sagde ...

Hej Birgitte, hvordan går det? Mon du har gang i nogle forårsting i din have... håber du har det godt.
Savner dig.
Knus, Ulla