tirsdag den 22. januar 2013

Pelargonier og lerpotter

Forskellige pottestørrelser!
Alle mine pelargonier i orangeriet har jeg fået/købt som stiklinger. Når stiklingerne er helt små, skal lerpotten også være lille for rødderne kan godt lide at søge ud mod kanten og ikke ligesom drukne i for meget plads!


De små stikllinger planter jeg i 7 cm's potter og alle dem jeg har plantet i disse bliver først plantet om her i slutningen af februar/først i marts, det vil sige, at de har været i denne størrelse lerpotte siden i sommers. Hvis pelargonierødder har for meget plads og man gennemvander jorden kan de rent faktisk rådne. De skal faktisk helt have det lidt trængt.


Her er det igen 7 cm potter. Det næste trin jeg benytter mig af, er 11 cm's potter og 13 cm's potter. Her kommer de i til foråret og dem jeg plantede om i sensommeren, får nyt jord og bliver plantet i den samme potte igen. På den måde kan man begrænse pelargoniernes vækst og holde dem lidt mindre, hvis det er det, man ønsker. Jeg vil ikke have dem alt for store i vindueskarmene i orangeriet, så jeg holder mig til disse størrelser.


Her er det alle tre størrelser blandet med hinanden.


Her er det en skøn blandning igen. Jeg har dog også nogle stykker i et og to numre større potter, - husker ikke om det er 15 og 17 cm - det tror jeg og disse planter er også noget større end de andre.
Hvis jeg gerne vil have en pelargonie skal vokse sig meget stor, har jeg også mulighed for det. Dette ønsker jeg, at mine duftpelargonier skal gøre, så allerede sidste år plantede jeg nogle om i lerpotter helt op til 25 cm's størrelse.


Her er det duftpelargonier på række på gulvet i orangeriet. De står ude hele sommeren, hvor de trives bedst og sagtens kan tåle regn og blæst. Dem vil jeg gerne have rigtig store.
Man skal dog passe på, at de ikke bliver ranglede, og det kan jeg forhåbentlig undgå, når jeg skal beskære dem og tage stiklinger fra. Ved at beskære, sætter planten nye skud og bliver mere kompakt.


Ved at potte planterne op i forskellige størrelser, tror jeg, at man hjælper planten til at udvikle sig på en skånsom måde og dermed tror jeg, at man får mere robuste planter.
Mine pelargonier trænger vist på nuværende tidspunkt til at blive nusset lidt om. Der er både visne blade og blomster!


Til sidst legede jeg lige lidt med mit nye kamera og tog dette nærbillede af min "violpelargonie", som jeg ikke ved hvad hedder rigtigt, men blomsterne ligner violer. Jeg er helt vild med farven.

14 kommentarer:

Nana, Drømmehaven sagde ...

Det ser hyggeligt ud med alle dine pelargonier. Sådan nogle lerpotter bliver vildt pæne når de får patina!

Landbohaven sagde ...

Hvor er dine mange pelargonier fine.
Ha´ en dejlig aften.

Jette sagde ...

hej Birgitte.Sikke mange fine pelargonier du har.Sjovt nok har jeg også sat alle min nye stiklinger i små lerpotter uden at vide at det var det bedste for dem.Jeg havde en del potter i forskellige str.stående...så de bliver brugt.God aften til dig knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Ja så blev jeg også lidt klogere på pelargonier. Jeg undrede mig såre, da jeg gravede duftpelargonierne op i efteråret, der var jo næsten ingen rod ved, og de var kæmpestore, men sådan har de det åbenbart bedst, altså med små rødder.

Bente sagde ...

Jeg siger som Nana jo mere patina på en lerpotter, jo smukkere i mine øjne. Faktisk er jeg på evig jagt efter gamle potter, fordi de er smukkest.
Jeg vil som sidebemærkning sige, at det er en god idé, at fjerne visne blade og blomster da de »tærer« på planten om vinteren.
En violpelargonie har jeg ikke set tidligere. Den ville jeg gerne se på afstand også...tak!

Henrik sagde ...

Tak for en fin beskrivelse af pelargoniers opvækst. Jeg har faktisk kun at par stykker, men de er da også 2-5 år gamle. Jeg holder meget af at de netop kan tåle lidt tørke og små potter, det gør dem velegnede til vægampler der hurtigt tørrer ud sådan en sommerdag. Lerpotter er jeg netop begyndt at samle på i efteråret. De er bare smukkere end plastik.
Henrik

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg er nysgerrig efter at høre om du Lisbeth har opbevaret dine store pelargonier frostfrit her i vinter? Hej Bente: Mange tak for dine gode og nyttige råd. Jeg skal i hvert fald have fjernet visne blomster og blade! Jeg samler også på lerpotterne, men synes de er svære at finde brugte, det har jeg ikke haft så meget held med. Jeg har dog været hos forskellige havefolk som sælger dem nye til en god pris! Jeg vil dog forfærdeligt gerne have fat i rigtig mange gamle lerpotter, så jeg er også altid på jagt efter dem.

Høneballehaven sagde ...

Desværre klarede de fleste af mine store flotte pelargonier ikke at blive flyttet ind. Jeg har taget stiklinger, men det gik heller ikke helt godt, så jeg håber på ny forsyning til foråret :) Jeg har tre tilbage, der er lidt liv i, og et par stykker hængt op i garagen, gad vide om de har klaret det.

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Det er godt, at du har lidt pelargonier tilbage. Jeg håber, de klarer sig igennem vinteren. De var så flotte ud fra billederne i din have, så jeg synes, det ville være så godt, hvis du kan plante dem ud igen. Men alligevel ved man jo aldrig om der dukker nye op!

Nette sagde ...

Jeg kan vældigt godt lide den stemning pelargonier giver. Jeg har tidligere haft en del flere, som blev slæbt ind i køkken og på min søns værelse om vinteren, men han har nu nedlagt veto (forståeligt nok), så jeg opgav nogle af de større pelargonier, da vinteren meldte sig i 2012. Har kun 4 tilbage, og de 3 ser lidt skravlede ud, så nu må vi se, om de får lov at komme ud i haven igen til sommer. Det er en duftpelargonie, som indtil videre har klaret sig bedst.

Tror jeg må i kælderen og se til mine dahlia i dag.

Birgitte sagde ...

Hej Nette. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Ja, det er svært at undvære pelargonier, de hører med til havelivet synes jeg. Kan dog godt forstå din søn! Held og lykke med dem du har tilbage.

Anonym sagde ...

Hej Birgitte

Jeg er jævnligt inde for at se din blog :-)
Er imponeret over din fine samling af pelargonier...især også dine duftpelargonier. De står alle fint i din smukke nye vinterhave. Jeg er spændt på at se dem i blomst til sommer :-)

Hilsen Lone ( Ærø )

The Rosegarden in Malevik sagde ...

Hej Birgitte
ja nu kan man börja tänka på våren :)
å missa nu inte..

P
A
R
T
Y
T

fortsätter.
mängder med fint att se,,,,
VÄLKOMMEN
Håkan

Birgitte sagde ...

Hej Lone og Håkon. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Herligt at du følger med Lone. Ja jeg tror pelargonierne trives i orangeriet, så du kan også tro, at jeg nyder synet af dem.