Min have blev udvalgt som den mest spændende på TV2Nord i år!
Jeg blev meget overrasket, stolt og beæret i går, da jeg fik en mail fra TV-selskabet. Ud af alle de haver, de har vist hele året, har de valgt min som den mest spændende og derfor genudsender de min have i programmets fulde længde. Det sker onsdag den 23.oktober kl. 19.55 på TVNord.
I dag har jeg klippet de visne frøstande af mine matrem for de er i fuld gang stadigvæk og er nu kommet mere til deres ret. Denne gang er de ikke så høje. Nu synes jeg faktisk, at højden passer bedre til bedet, hvor roserne får lov at være højere. I sommer var Matrem ligeså høj eller nærmest højere end resten af bedet og det var pænt, sålænge roserne var i fuldt flor, for så flettede de sig ind i hinanden.
Det er da fantastisk, at alle Matrem er i fuld blomst endnu. Denne urt har mange utroligt gode egenskaber. Den holder bladlus og andet utøj væk. Derfor har mine roser stået fint i løvet hele sæsonen. Man kan klippe det øverste af urten af og lægge i vand et par dage. Herefter kan man vande med det, hvilket både gøder og dræber utøj. Man kan også tørre buketter og hænge op i drivhuset. Her vil de også kunne holde utøj i ave.
Her er det den enkle Matrem.
Her er det den almindelige. Jeg synes, den er en fin partner til roserne. Jeg var så heldig at jeg fik frø sidste år af Susanne fra Heaven og jeg fik mange planter ud af dem. Nu har jeg høstet rigeligt med frø selv, men vil holde øje med om de kommer igen. Jeg har fået at vide, at når først man har matrem i haven, så er de der altid. Heldigvis har jeg frøene, hvis ikke de kommer igen næste år. Planten har en bestemt urteduft og måske er det duften, der holder utøj væk?
Jeg har haft tralvt i haven i dag og fået tømt over halvdelen er mine dahliakrukker. Knoldene er lagt i trækasser foret med aviser og sat ud i udhuset. Jeg skal love for, at fysikken er blevet brugt i dag!
14 kommentarer:
Hvor er det FANTASTISK Birgitte. Blev SÅ glad for at lænse de første linjer - det er super flot! Og sikken motivation for dine videre planer for haven! :0)
Hej Hald. Tusind tak. Jeg vidste ikke om du mon så indlægget, for jeg ville gerne have overrasket jer i morgen!
Tillykke med genudsendelsen hvor er det bare flot. Det er dine bede også, godt med matrem - måske skal jeg bede om et par småplanter næste år, hvis du får nogen i overskud og kommer på besøg igen.
Tillykke, hvor er det flot, Birgitte :) Jeg så jo udsendelsen live sidste gang, men hvis jeg husker det, vil jeg lige have et gensyn for det var bare en god udsendelse.
Matrem har jeg forlængst noteret mig, nu må vi se om jeg når til det næste sommer.
Spændt på hvad det er for store planer du har - ja, nogle gange skal man udfordres eller have gang i noget større og 50 er da en fin anledning :)
Dine pelargonier ser bare fine ud, man ser virkelig at her bor en samler.
Godt at høre at Anders er ved at være ovenpå igen.
God aften til dig.:) Ulla
Til lykke, din have er bestemt også spændende og smuk. Her i haven er den mest almindelige matrem nu en helt tredje slags med gulliggrønt løv og ret små blomster.
Tillykke, det er flot, at der er dig og din have der skal genudsendes :-)
Dejligt og fortjent, så må jeg jo huske at se TVNord.
Jeg er spændt på hvad det er du har fundet på i forbindelse med haven:-)
Godt Anders har det godt, så falder der lidt mere ro på det hele.
Ja matrem er en dejlig plante, jeg har haft den i haven i mange år og det er rigtigt, at har man den bliver den ved, hvis man ikke selv fjerner den
God aften
Med venlig hilsen
Lene Jensen
Godaften Birgitte.Tillykke til dig....det er da en stor ære.
Og matrem er da lige kommet på min liste.
Der ser da stadigt dejligt frodigt ud i din have.
Os havefolk har bare nye planer hele tiden.....spørg bare min mand.
God aften knus Jette
Sikke et dejligt og stort skulderklap du har fået fra TVNord - tillykke med det :-)
Dejligt at høre, at du har fået så meget ud af matrem'en i år. Vil prøvet at huske på dit tips omkring vanding med udtræk af planten. Sjovt nok så er den enkle matrem "flyttet hjemmefra" i år, men jeg har stadig masser af den almindelige.
Det bliver spændende at høre, hvad du finder på i forbindelse med haven.
At komme i fjernsynet med sin have èn gang, er da fantastisk! Og så hele to gange... det er virkelig sjovt. Tillykke med det, så må man godt være "lidt" stolt... :o)
Tillykke med genudsendelsen Birgitte. Ville ønske jeg kunne se den. Men desværre den kanal kan jeg ikke se.
Matrem lyder jo som et lille mirakel, og at den kan holde utøj på flugt er da endnu et. Jeg kan forstå, at den findes i flere varianter. Så må jeg vist på matremjagt!
Tillykke! Og tak for anbefalingen af matrem. Det var godt at blive klog af, og jeg vil lige overveje om den kunne få en plads i min have. Jeg har lidt spads med lus, og kunne godt bruge en økologisk måde at afhjælpe dette problem.
Tillykke med genudsendelsen.
Godt gået. Du kan være stolt.
Matrem har jeg haft i mange år. En dejlig plante der bare blive ved med at komme.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Tak for jeres tillykkeønskninger. Ja, jeg er meget stolt over det og det bliver spændende at se TV2Nord i næste uge. Til Lisbeth: Når jeg kommer til Samsø næste år, skal jeg nok huske Matrem!
Den er en meget positiv oplevelse. Jeg ved ikke hvor man kan få fat i planten, men den er i hvert fald skøn at have i haven.
Send en kommentar