lørdag den 24. august 2013

Sensommerbilleder

Der er stadig mange blomster i haven.
Min mand er på hospitalet og har været indlagt i 12 dage nu, det var hårdt i starten, men nu går det meget bedre. Vi ved dog endnu ikke hvornår han kommer hjem. Jeg har været på hospitalet hele tiden og har kun fået vandet krukker og pelargonier herhjemme og så ellers på hovedet i seng. I sådan en situation har jeg virkelig lært hvor meget man kan holde af sin mand. Jeg har grædt og været nervøs og ængstelig fordi jeg har tænkt så meget på ham og nu glæder jeg mig bare så meget til at han forhåbentlig snart kommer hjem.


I haven har blomsterne det fint, græsset er meget højt og der er mange visne blomster, så jeg har sat hele dagen af i morgen til at få ordnet dette.


Inde i huset er der støvet og rodet, men som min svigermor siger: Om der ligger 1 milimeter støv eller 2 milimeter, det kan være lige meget, man ser ikke forskellen. Jeg tror hun har ret, men huset skal være pænt, når Anders kommer hjem. Jeg må se at få taget mig lidt sammen til at få gjort rent!


Billederne er fra det trekantede staudebed og jeg skal love for, at blomsterne er kommet efter det. Det bliver dejligt med en dag i haven i morgen!



Staudebedet kom lidt sent i gang, men det har fint afløst krukkeplanterne, som begynder at takke lidt af - pånær dahlierne. Jeg kan se, at nogle krukker med sommerblomster skal tømmes. Jeg har samlet en del frø og skal lige samle nogle flere.



Min hjortetrøst er rigtig fin.


Der er stadigvæk lidt roser, her er det Parade.


Min Clematis kan jeg rigtig godt lide.


Min "Magnolia-pind" er vokset godt og jeg tror, den har godt fat nu, så jeg skal dække den til, når det bliver vinter, da jeg ikke er helt klar over hvor frostsikker den er. Opad rionettet kan man se roserne Gerbe. De er vokset enormt siden jeg plantede dem  foråret. Jeg tror, dette hjørne bliver rigtig godt om et par år!



Til sidst må jeg lige vise mine zinnia Apricot. Det er som om, at der kommer flere og flere blomster. Sollys i kanten passer fint i farven. Det er den ene på det første billede af zinniaerne.
Vejret er sommerligt, haven har det fint og både Anders og jeg har det godt igen, så nu bliver det snart almindelig hverdag, som er de bedste dage, hvis I spørger mig!

søndag den 11. august 2013

Staudebedet og Leucanthemum

Lidt diverse - det trekantede staudebed med mere.
Jeg får desværre ikke blogget så meget i tiden og heller ikke i den nærmeste uges tid af private årsager, jeg håber dog det bliver bedre om en uges tid. Jeg får ikke skrevet så mange kommentarer hos jer andre, men jeg går ind og læser mange blogge.


Mit store staudebed er kommet lidt sent i gang i år og blomsterfloret er noget mindre end sidste år. Jeg tror, det skyldes varmen og tørken.
Endvidere døde nogle at stauderne da den sidste frost kom i marts måned, for da var de så småt begyndt at titte op og bukkede under.


Men jeg synes alligevel godt, at det ser fint ud nu. Med al den regn der kom i går og den anden dag, så skal der nok komme fart på blomsterne!


Kattehale lige før udspring.


Da jeg har læst på andre blogge, at man kan så purpur solhat, så skal det prøves til vinter. Jeg vil gerne have flere i bedet og det kunne være sjovt, hvis jeg selv har sået dem. Desuden vil jeg forære nogle væk til Lisbeth fra Pelargonieklubben Nordjylland.


Duftende høstfloks, som slet ikke er lige så blomsterrig som sidste år. Jeg håber, den tager revanche til næste år.


Min hjortetrøst er fin, den vil jeg også samle frø fra.
Jeg har allerede samlet en del frø og skal snart have lavet en liste med hvilke frø og hvor meget jeg skal så til næste år.
Det var nøje planlagt i år og antal planter passede lige til formålet, da de skulle ud i haven. Det kan godt svare sig at lave en plan og finde ud af hvilke planter man vil så. I år troede jeg, at jeg kunne begrænse mig, men det kan jeg vist ikke! Jeg har dog også samlet frø ind, jeg skal så for andre, så i år bliver det hele ikke til mig selv.



Min klematis har det også godt, den tror jeg faktisk er ret tørketålende. Jeg ved desværre ikke hvad den hedder, for jeg købte den før, jeg gik op i navnene.


Jeg har fået lavet et lille showaurikel teater med to gamle æblekasser, jeg har købt af Karin fra Pelargonieklubben. Showauriklerne kom med posten for en uge siden. Dem købte jeg hos et svensk internetfirma. Rays Perennials. Han kunne først levere dem nu, da planterne tog skade af frosten i marts. Jeg får nok ikke blomster før til næste år. De skal overvintre i orangeriet.



Leucanhemum så jeg hos Høneballehaven, hvor Lisbeth har fotograferet den mange gange. Nu fik jeg også fat i én! og den er jeg SÅ glad for. Min står i en krukke. Den vil jeg fosøge at dele til foråret og have i et par krukker i samme bed.


Ampelpileurten er rigtig flot nu, den skal gentages til næste år. Den skulle være vinterhårdfør, men for en sikkerheds skyld tager jeg frø af den. Jeg har selv sået den i år.


En uvelkommen gæst i haven er natsværmere, som lægger æg og får larver i mine Dr. Ingrid pelargonier, der står udenfor. Larverne spiser de grønne friske blade og er svære at se. De elsker åbenbart pelargonier, for det er kun dem der er angrebet og det er kun dem med de grønneste blade. Man skal ryste potten og slå på den, for så falder larverne ned på jorden, hvorefter man skal slå dem ihjel. Det er så klamt!
Mine kongelys i krukker er også fuld af huller og kan også skyldes disse larver, men det kan også være, at det er ørentvistene, der er gået i dem. 
Ifølge pelargonieklubben behøver man ikke smide planten ud, men i stedet klippe den helt ned, inden man tager den ind i efteråret. Så skulle man også være larverne kvit.
Alle mine planter i haven har ellers stået så flotte hele sommeren uden nogen angreb, men nu går den desværre ikke længere. Jeg vidste ikke dette om natsværmere, men jeg har godt nok undret mig lidt over, at jeg synes der var en del af dem!
Der er også lidt bladlus i mine gule dahlier og i nogle af mine cosmos. Dahlierne vasker jeg med en stofhandske på hånden, dyppet i brun sæbevand og så gnubber jeg stænglerne rene for lusene, på den måde kan man holde det nede. Cosmos klipper jeg af og smider dem ud, der er angrebet.

I går havde jeg mit første åben have arrangement nogensinde. Det gik godt, det var medlemmer fra Pelargonieklubben, som kom. Vi havde været afsted hele formiddagen i Svend Eriks kolonihave og bagefter var vi på guidet rundtur i Urtehaven. Det var rigtigt spændende. Vi afsluttede dagen hos mig med kaffe og hjemmebagt kage i orangeriet.
Det var lidt sjovt, for der var interesse for mine pelargoniestiklinger og jeg solgte også lidt. Desuden byttede jeg mig til nogle brogetbladede hostaer og andet godt. Nogle af medlemmerne fik lov til at samle frø i min have og de hyggede sig rigtigt. Jeg sørgede for, at frøene blev lagt i kaffefiltre med navne på.
Det var en meget vellykket dag.

mandag den 5. august 2013

Pelargonieudstilling, zinnia apricot, purpursolhatte blandt andet

Forrige weekend havde Pelargonieklubben Nordjylland udstilling i Gartneriet Lilienlund.
Det var et par gode dage, hvor vi havde opstillet et udpluk af alle vores forskellige pelargonier. Der kom mange forbi og vi fik mange snakke om pasning og pleje og solgte af vores stiklinger.
Gartneriet gav os en gave - et eukolyptus træ. Nu er mit plantet ud og jeg er meget glad for det. Det tåler vist ikke frost. Klubben gav også gartneriet en vingave.


Den er ligeså høj som mig. Zinkkrukken købte jeg i gartneriet. Det var et meget smukt gartneri med et stort udvalg er virkelig sunde og frodige planter. Det var et par gode dage, vi havde.


Mine zinnia fylder efterhånden godt ud i det abrikos- og limegrønne bed.



Det er en sjov kombination med rævehalen og frøken hatenen og efterhånden som bedet bliver fyldt mere og mere ud, synes jeg også, at det bliver flottere og flottere. Det var i hvert fald sjovt at tage billeder i går morges.


Jeg skal i hvert fald gentage dette bed til næste år, så snart kan det være, jeg kan samle frø ind!


Purpursolhattene står fint nu. Jeg vil også prøve at samle frø ind af dem og så dem i vinter. Det ville være sjovt, hvis det lykkes at få planter ud af dem.


Jeg har to forskellige slags, den ene er Magnus, den anden husker jeg ikke navnet på.


Solhattene står i det store trekantede staudebed, som har været lidt blomsterfattigt i år. Jeg tror, det skyldes tørken og også at der kom frost i marts, hvilket fik nogle til at fryse ihjel og andre blev meget sene. Jeg vil vente til næste år og se hvordan det så tager sig ud. Er det som i år, må jeg tilføje nogle planter - det bliver nok frølinger!
Alle mine udplantede frøplanter har virkelig givet noget tilbage for alle mine anstrengelser med at passe dem i orangeriet og plante dem ud. Det er en fornøjelse at se, så frodige og blomsterrige de er - ja faktisk allesammen.


Angelica gigas er i blomst. Den er ikke  ligeså høj som sidste år - sikkert også pga. varmen og tørken, men den er nu meget flot alligevel!


Til sidst vil jeg lige vise min vidunderblomst, som jeg også har sået. Den er jeg helt vild med og vil samle frø ind og lave lidt flere planter til næste år.
Nu er klokken mange og jeg er simpelthen så træt, så jeg blogger ikke mere i aften, men i morgen tager jeg revanche!

lørdag den 3. august 2013

torsdag den 1. august 2013

Vedrørende TV udsendelsen

TV-udsendelsen er endnu ikke lagt på nettet!
De viser stadig den udsendelse der var i sidste uge, så man kan ikke se min have. Der er dog en lille forfilm på TV2Nords hjemmeside, hvis man klikker på videoarkiv under den 31.07.13.
De plejer altså at lægge udsendelsen ud næste dag, så hvis ikke den er der i morgen, så tror jeg nok, jeg vil kontakte dem.
Det ærgrer mig sådan, for jeg kender mange, der ikke kunne se det i TV i går og gerne vil se udsendelsen!
Jeg synes det gik godt og er lidt stolt!

Den næste uges tid får jeg travlt i haven igen, for jeg skal holde åben have den 10.august for Pelargonieklubben Nordjylland.