I dag har jeg handlet på nettet!
Hos www.vildmedblomster.dk har jeg købt tulipanløg, krokus- og hyacintløg til krukker til foråret. Samtidig har jeg lagt en plan om hvor de efterfølgende skal plantes ud i haven. Sidste år genbrugte jeg tulipanløg fra året før i en ny omgang krukker, men det var ingen succes, da der kun kom blade op. Så min teori er, at løg i krukker skal plantes ud i haven, når de er visnet ned til efteråret, dér tror jeg, chancen for genblomstring er større!
Tulipanen Cherida har jeg købt et ret stort parti af.
Ivory Floridale har jeg også købt et ret stort parti af. Jeg synes disse to passer fint sammen.
I år vil jeg også have krokusser i krukker!
Krokus Vernus Vanquard har jeg købt 100 løg af.
Til sidst måtte jeg bare have hyacinten City of Harlem.
Den dufter så fantastisk i hele haven, så den har jeg også købt en del af.
Jeg vil holde mig til disse fire i år, som skal i krukker og så har jeg fået en idé med en krukkeopsætning bestående af vores gamle skostativ i træ, som skal fyldes med krukker ved hoveddøren.
Jeg har godt nok sagt til Anders, at jeg troede jeg ikke skulle have flere krukker end de 130 i haven, men det holder ikke helt!! Jeg må ud og købe nogle flere, for nu skal der arrangeres forårskrukker i den helt store stil!
Nu varer det ikke længe, før jeg går i gang med staudefrøsåningen og en plan over såningen er ved at tage form i mit hoved. Jeg er begyndt at tænke over hvilke så-beholdere, som jeg har fra sidste år, der skal bruges til de forskellige frø og så er jeg ved at finde ud af, hvor i haven de skal være. Jeg har samlet frø ind fra haven men i mit "nye" hjørne med Magnolia-pinden og Gerbe klatreroserne, vil jeg have lavtvoksende lilla geranier som bunddække og dem fandt jeg i dag på www.froetorvet.dk
Den bliver ca. 25 cm høj og breder sig villigt, så den skal jeg prøve at så i år.
Men inden såningen vil jeg gerne være vinterklar i haven og have orangeriet gjort hovedrent, så jeg har travlt! (Jeg er næsten vinterklar i haven!).
9 kommentarer:
Flot at du er vinterklar, det er jeg bestemt ikke endnu. Jeg regner med at fortsætte derude længe endnu, så længe det kan lade sig gøre.
Den lilla geranium er fin, og flotte løg du har fået hjem.
Så skal du have krukker i industrielle mængder :)
Du har nok ret i din kommentar om genbrug; men jeg har alligevel tænkt mig at prøve det i år.
Hej Birgitte.Det er nogle flotte løg du har valgt til foråret.
Og hold da helt op hvor det bliver flot med alle dine krukker til foråret.Har også været ude og lægge mange løg......men mangler stadig en del.
Har lige siddet og bøvlet med mit nye indlæg......skriften nederst vil ikke som jeg vil.God dag knus Jette
Jeg har også købt City of Harlem, den er så smuk. Det bliver flot med alle de dejlige løg i krukker.
Fantastisk med sådan en klikfinger-dag Birgitte og super skønne køb. Nu glæder jeg mig næsten til at det bliver forår :0)
Knus Dorthe
flot valg af blomsterløg :) det skal nok komme til at se godt ud i din dejlige have :)
Tænk at du allerede er vinterklar. Flot Birgitte, når jeg tænker på, hvor mange krukker du har.
Den er meget yndig den lille geranium.
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg utroligt glad for og dejligt at I kunne lide mine blomsterløgvalg! Jeg er spændt på den lille geranium, den glæder jeg mig til at så. Ja, det skrider fremad herhjemme, selvom det går langsomt. Mit funktionsniveau har de sidste par måneder været noget lavt pga. Anders' operation og det efterforløb han har haft, men vi tror nu på at det nok skal blive helt godt igen.
Ja, jeg har fået tømt nogle krukker og i dag da jeg var ude at vande, kunne jeg se, at dahlierne er på det sidste, så de kommer nok snart op!
Der er altid nok at gøre i en have... jeg er ikke vinterklar endnu, men jeg når det nok :o)
Flotte løg du har valgt. Mange er ikke vild med gul, men din hyacint er da bare så dejlig og skøn. Det bliver nok et imponerende syn til foråret... det ser jeg frem til :o)
Ha en go aften...
Send en kommentar