onsdag den 16. maj 2012

Pelargonie Denise-konkurrence og ægte ingefærpalme

I lørdags var jeg på havebesøg med Pelargonieklubben Nordjylland.

I anledning af klubbens 10 års jubilæum, har klubben udskrevet en konkurrence. Alle medlemmer kunne i lørdags få en Denise stikling og så har vi hele sommeren frem til den 08.september til at få planten rigtig flot og frodig. Den flotteste vinder ved et arrangement hos Lisbeth og Villy.

Pelargonie Denise stikling
Jeg har fundet ud af en metode, hvorpå jeg tror min stikling bliver meget stor og frodig, men det vil jeg ikke røbe her af hensyn til konkurrenter! Men bare vent - jeg tror, jeg vinder!
Haven vi besøgte var Lones i Komdrup. Der var et rigtig kedeligt dårligt vejr med blæst og regn, så jeg fik ikke taget billeder, men da jeg har besøgt hende tidligere, har jeg et indlæg fra efteråret, som kan ses her Haven er helt fantastisk!

Lørdag aften kom min bror med sin kæreste og sine børn og svigersøn på besøg. De var spændte på at se byggeriet og havde en meget flot gave med, som skal stå i orangeriet. Det var en ægte ingefærpalme.

Ingefærpalme



Den skulle danne ingefærknolde i jorden. Jeg synes, det lyder spændende!
Blomsterne er ret dekorative i en flot lilla farve.


Jeg er rigtig glad for denne gave og blev meget overrasket over, at jeg skulle have sådan en spændende plante. Tak til Robert og familie! Lige nu står den i spisestuen, hvor der er godt med lys. Jeg tror lige jeg vil google den for at se, hvordan man plejer den bedst!

13 kommentarer:

Karina sagde ...

Den ser rigtig flot ud din ingefærplante. Jeg har selv overvejet at dyrke ingefær, men var slet ikke klar over at den også var så smuk i sig selv.
Det ser i øvrigt dejligt ud med byggeriet. Det er simpelthen sådan en god idé med et ildsted i orangeriet. Jeg ønskede mig også et i vores udestue, men det kunne ikke lade sig gøre, pga. alle de omkringliggende bygninger...
Ha en dejlig aften

Fra frø til blomst sagde ...

Det var en sjov konkurrence, held og lykke :-)

Jeg vidste ikke, at ingefærplanten ser sådan ud - den er smuk.

Møllebakkehaven sagde ...

Held og lykke i konkurrencen... det lyder som om du har styr på hvordan du vinder, og sådan noget skal man selvfølgelig holde for sig selv ;)
Jeg kan godt forstå du blev glad for gaven, for hvor er den fin... der ramte de lige plet :)

Ha en go aften...

Frk. Anemone sagde ...

Med din viden om pelargonier må du da have en god vinderchance - held og lykke.

Spændende plante, den ingefærpalme :)

Høneballehaven sagde ...

Held og lykke med at vinde.
Det var godt nok en fin gave, du fik der, den kan jeg godt forstå, at du er glad for.

Hald sagde ...

Wow - jeg vidste ikke den plante fandtes.. den er da fantastisk dekorativ og er spændt på at høre om du skal have wok-mad med hjemmedyrket ingefær på et tidspunkt :0)

Helena sagde ...

Åh vad fin blomma den har!Känner inte till den alls..
KRAM o trevlig helg!

Hanne i haven sagde ...

Sikke en sjov konkurrence :-) Jeg er da også sikker på at du vinder. Og så kan du røbe hemmeligheden bagefter, så vi kan gro skønne pelargonier over hele Blogland til næste sommer.
Jeg har forresten helt glemt at fortælle dig at mine Dronning Ingrid stiklinger har det fint nu. De skal snart pottes op. Hvor bliver det en luksus at have 5 ekstra af de skønne planter.
Det var en spændende palme du fik :-)

Bente sagde ...

Halløj Birgitte det må du fortælle lidt mere om, når du har vundet, forstås!
Så hvis din metode er god, må vi i Blogland lære af dig!
Herlig palme - lige til orangeriet! Spændende hvad du kommer til at have af eksotiske planter der!

Anonym sagde ...

Sikke en skøn konkurrence. Jeg håber, at vi får lov til at følge med på sidelinien, selvom du selvfølgelig ikke kan afsløre dine tricks undervejs.
VH Nina

Lavendelfryd sagde ...

Ja, du må endelig lække dine gode fif om formering til os andre, når nu du løber med pokalen :o)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Nu er jeg da 100% sikker på, at jeg vinder med så meget opbakning. Jeg skal nok videregive mine tricks! Ja, det er spændende om jeg kan grave ingefærknolde op men om jeg tør lave mad af den ved jeg ikke rigtig, jeg burde vist kunne, men jeg tror, jeg lige skal opsnuse noget mere viden om denne plante.

Landbohaven sagde ...

Lidt sjov konkurrence. Ønsker dig held og lykke i konkurrencen.
Hvor er din ingefærpalme smuk.
Vi har haft flere forskellige palmer med aldrig ingefærpalme.
Tak for kigget.
Ha´ en god dag.