mandag den 21. maj 2012

Udplantning blandt andet af planter fra Samsø.

Stauder, sommerblomster, pelargonier og meget mere.
Et af mine forårsprojekter var at bygge et showaurikelteater a la Claus Dalbys, og min model blev sådan set min egen og kan også bruges til andre planter end showaurikler. Jeg var så heldig, at jeg faktisk fik en showaurikel fra Gitte (Majas Arv) på Samsø og den har fået en fin plads på mit teater.




Jeg har plantet næsten alle mine nye pelargonier ud, men har dog stadig nogle, jeg venter med plus mine stiklinger inde i huset.


I skyggebedet plantede jeg en storkonval, hvid stjerneskærm og en gul skabiose, som jeg fik på Samsø.
Under mit æbletræ og blommetræ, plantede jeg portulak, bjergknopurt, to planter, jeg ikke har navnene på og mine ampelpíleurt-frølinger, som har stået inde i vindueskarmen.

Portulak, som Lisbeth gav mig

Bjergknopurt fra Samsø

I mit blå og lilla bed plantede jeg en akeleje, jeg fik med hjem, jeg tror, den bliver mørk i farven og i går købte jeg nogle blå blomster med en lille gul plet i midten. Det ligner en miniudgave af en spansk margurit, men ellers ved jeg ikke hvad det er for én.



Jeg var også så heldig at få en lammeøre med mig hjem fra Samsø.

Den plantede jeg i en krukke
Derudover fik jeg akelejefrøstjerne hvid, en chili, en rød lupin, små kongelys, og en lyserød viol. Så det var helt fantastisk. Da jeg nu var igang med at plante ud, plantede jeg også min røde havebalsamin i en krukke.



Den er fra frø, jeg har fået af min mormor.

Jeg tror, jeg skal skrive op i min have-notesbog, hvilke planter jeg efterhånden har i de to runde bede under æbletræet og blommetræet, så jeg bedre kan holde det i hovedet. Jeg mangler stadig at plante frølinger ud i disse bede, så inden jeg er færdig, er der nok ikke mere bar jord!

I morgen kommer jeg sent hjem, men forhåbentlig i tide til at sprøjte roserne, det skal nemlig være nu, man skal gøre dette. 

12 kommentarer:

Bente sagde ...

Hej Birgitte
Tak for sidst - det var en givende tur til Samsø, vi fik
alle noget med hjem - sikke en gavmildhed!
Et dejligt billede af fotografen i midten - lige i vinduet.
Nu er alle mine pelargonier kommet ud i varmen og stå. Nu kan de alle komme ud og holde sommer, som vi kan! Skal love for, at vi har fået varmen nu!
Søndagen på Samsø var også dejlig med solskin.

Anonym sagde ...

Den lammeøre, du fik med hjem fra Samsø ser nu mere ud til at være en Haveklinte, Lycnis coronaria
:)

Gitte sagde ...

Hej Birgitte,

Det glæder mit lille havehjerte at min aurikel får sådan et fint hus at vise sig frem i. Jeg var også i haven i går og plante alle Samsøplanterne ud. Skønt at komme hjem med så mange dejlige blomster.

Høneballehaven sagde ...

Det ser godt ud med dit lille teater. Og alt det andet har fået gode steder at bo, kan jeg se, så må vi håbe, det gror.

Have-amatøren sagde ...

Sikke en masse potter med forskellige planter. Jeg glæder med til at se hylderne, når planterne rigtig er vokset til. Jeg tror det bliver rigtig flot.

Marianne Selvig sagde ...

Ja, sikke en teaterforestilling, den kan jeg godt forstå, du nyder.

Tak for nogle dejlige timer sammen Bitgitte, og tillykke med alle nyerhvervelserne. Jeg tror ikke jeg kan hjælpe dig med din 'svenske' Magurit. Håber en anden kan. Men ellers er planter jo så nemme at elske selvom vi ikke kender deres navn.

Landbohaven sagde ...

Hvor ser det godt ud.
Tak for kigget.
Ha´ en god aften.

Jette sagde ...

Hej Birgitte .Hvor har du da været flittig.og fået sat alting i potter.det ser rigtigt godt ud.jeg mangler at plante en hel del ud.hjalp hele mandagen nogle venner med at beskære nogle store træer.du kan se alle mine Samsø planter.de står på mit plantebord i drivhuset.(se min blog)men i morgen skal det være.Knus Jette

Ina sagde ...

Tak for sidst. Det var rigtig hyggeligt at mødes IRL.
Det bliver et rigtig flot teater du får :-)

Jeg har også fået plantet alle de gode nytte-sager, og nu bliver de vandet og vandet. Det er dejligt med godt vejr. men hårdt for nyplantningerne ;-)

Fra frø til blomst sagde ...

Det ser dejligt ud Birgitte og skønne planter du har fået.

Jeg er imporneret over mængden af blomster stængler på dine kongelys.

Maja sagde ...

Hvor er nogle lækre planter, en flot samling.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, jeg så først bagefter, at jeg var med på billedet i det lille vindue. Gitte: Jeg håbede du ville se din aurikel, for jeg er meget glad for at jeg fik den og synes den står så fint dér på hylden.
Det var virkelig en stor gavmildhed vi blev mødt med på Samsø, mine planter har det fint, men i morgen er jeg vist nødt til at give dem allesammen en ordentlig sjat vand.
Mine kongelys er helt overstadige og i går begyndte de at springe ud i blomst og jeg synes, de er meget flotte!
Jeg tror slet ikke, jeg er færdig med at plantere mit teater, jeg har flere pelargonier, jeg vil sætte ud - det kommer én af dagene.