Nu er vi halvvejs igennem gravearbejdet til gulv
I går aftes gravede vi til kl. 21.45 fra vi kom hjem fra arbejde og i dag har vi gravet indtil kl. 19.00. Nu holder vi fri resten af i dag, men i morgen tidlig er det igang igen. Forhåbentlig bliver vi færdige i morgen, når vi har hele dagen.
Vi skal grave ca. 30-35 cm ned i hele arealet for at komme ned til sand, da man ikke må støbe ovenpå muldjord. Når vi er færdige med at grave, skal der lidt sand på, som skal vibreres og bagefter skal der lægges flamingoplader i, inden gulvet støbes, men dette arbejder skal vi ikke selv udføre. Flamingopladerne er isolering.
Mureren var her i går og støbte sokkelstenene ovenpå soklen.
Flamingopladerne fylder godt i haven. Når de er lagt på plads, håber jeg, græsset kan slås, det vokser meget lige nu!
Jeg var lige rundt og kigge til mine frugttræer. Sidste år forsøgte jeg at redde vores lille æbletræ, som var stærkt skadet af frosten de forrige to vintre. Jeg klippede det helt ned og tænkte, at det måtte briste eller bære. Nu kommer det sig fint, men der går nok lang tid, før det er vokset til!
Det er svært at se,men der er en del bladknopper på. Nu får det lov til at blive stående!
Det espalierede pæretræ er i blomst nu.
Kirsebærtræ i blomst. Blommetræet blomstrer også.
Tulipanerne alle steder er ved at springe ud nu!
Vårfloks.
Nu vil jeg ud og vande krukker!
15 kommentarer:
Hold da op for nogle flotte biceps , du snart kan fremvise i sommer tøjet med alt det graveri ;o) Er helt vild med din vårfloks ved du hvad den hedder ?
Spændende arbejde at følge!
Jeg er vild med din vårfloks - sikke en lækker farve og så yndefuld den er!
Kan se det går planmæssigt frem med jeres byggeri :-)
Det er spændende at følge.
God arbejdslyst til jer.
Hej Heidi. Tusind tak for din kommentar. Min vårfloks hedder Clouds of perfume. Købt ved Staudemarken på nettet.
Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for at du har lyst til at følge med i byggeriet!
Hej Vivi. Også tusind tak for din kommentar. Ja det går planmæssigt. I næste uge begynder mureren at mure, så kommer der da til at ske noget lidt mere spændende!
Hold da op hvor I knokler, det er imponerende.
Godt du fik reddet æbletræet, men du får nok ikke æbler på i år.
Vi så en masse skønne blomstrende frugttræer på vores tur.
Puha, jeg er godt nok bagud her i Blogland. Men nu har jeg læst alle dine indlæg og kigget billeder :-) Hvor er I altså seje med alt det arbejde I laver selv.
Og det ser da ud som om du gør dit bedste for at få noget godt ud af havesæsonnen andre steder i haven.
Hvor er tulipanerne med den lilla midte skønne :-)
Jeg har også den lille vårfloks. Min blomstrer dog kun i Driverhuset indtil videre. Jeg har en bid i en krukke som kommer ind om vinteren. For så kommer den tidligt i blomst, og samtidig kan jeg løfte den helt op i næsen, så jeg kan nyde den skønne duft :-)
Hold da helt op det tager form for alvor nu. Men I må have laaangggeee arme og snart fyldt hele stien op med nyt muld :0)
Når I er i gang så har vi desværre en have med Skvalerkål... bare hvis du skulle komme til at savne det der med at grave ;0)
Vi ses mandag!
I har rigtig gang i den.
Gode billeder.
Tak for kigget.
Skønt som jeres projekt skrider frem Birgitte - kan næsten regne ud at vi så er to der er ømme i havemusklen ;0)
knus Dorthe
Hej Lisbeth. Tusind tak for din søde kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Det har sikkert været flot med alle frugttræerne!
Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Det lyder rigtig godt med vårfloks i krukke, når mine får godt fat og er blevet større, kan det være, jeg skal forsøge med en bid i en krukke!
Hej Hald. Tusind tak for din søde kommentar. Jeg er godt nok kommet noget bagud i haven, og gravearbejde har jeg fået nok af nu! så jeg er bange for, at du selv må klare dine skvalderkål!!
Hej Dorthe. Tusind tak for din kommentar. Nu vil jeg gå i blogland og glæder mig til at læse, hvad du har præsteret i din have!
Oj oj oj vilka snygga tulpaner har du namnet på dem?
KRAM från mig!
Hold da op et kæmpe arbejde I har gang i, jeg bliver helt svedt af at kikke på det.
Det bliver spændende at se det færdige resultat.
Annette
Hold da op Birgitte sikke det skrider frem ad med gravearbejdet. I bliver glade når i er færdige :-D
Hvor ser det godt ud med dine blomstrende træer.
Vores nye æbletræ springer også snart ud. Lige nu er der de sødeste små lyserøde blomsterknopper. Håber ikke nattefrosten ødelægger dem.
Jeg er sikker på dit lille æbletræ nok skal klare, at være blevet klippet tilbage. Det er bare så ærgerligt når ens planter tager skade af frosten.
Søde lilla tulipaner :-D
Marianne :-D
Hej Helena. Tusind tak for din kommentar. Jeg har alle navnene på mine tulipaner, men desværre er det noget rod, for jeg ved ikke rigtig hvilken én, som er hvilken! Det er jeg ked af!
Hej Annette. Tusind tak for din kommentar og tak fordi du har lyst til at følge med.
Hej Marianne. Tusind tak for din kommentar. Ja nu sker der noget. Jeg er så spændt på det færdige resultat og synes lige nu, at det kun kan gå for langsomt!
Send en kommentar