tirsdag den 15. maj 2012

Skorstenen er på vej op og chokoladeblomst spirer

Nu går det stærkt!

Skorstenen er nok lidt mere end halvvejs bygget op nu. Dér hvor der ikke er mur, er fordi vi skal have en foldedør i hele det stykke.


Nu da terrassen er væk, har havemøblerne fået et nyt sted. Vi tog dem frem i søndags og spiste frokost udendørs, men det blev dog lidt for koldt.


Jeg har placeret dem langs den ene side af trekantbedet. Det er lidt spændende, hvor meget læ, der bliver på denne plads, når byggeriet er færdigt.


Jeg har sået solsikke Italian White og Cosmos i en mørk pinkfarve. Husker ikke navnet lige nu, men har gemt posen og da jeg arrangerede krukkerne bagefter, kiggede jeg lige til mine chokoladeblomster, som jeg planterede knoldene på for et par måneder siden og sørme jo, den ene skyder op nu. Desværre er mit mobiltelefonkamera ikke godt til at tage nærbilleder med, så jeg må vente, til de er kommet lidt mere op. Jeg tog dog lige et par billeder af krukkebedet, som er pink og purpurfarvet, når tingene ellers er kommet op!


Som man nok kan se, så er purpurkongelys fuld at blomsterstængler. Det er jeg rigtig glad for. Jeg såede dem sidste år og er så spændt på at se dem i fuldt flor. Nogle af dahlierne titter lige nøjagtigt frem over jorden med et lille grønt blad. Jeg tror, de kolde nætter har givet dem en langsom start!
Lige nu øsregner det udenfor og det tordner i det fjerne, så jeg håber ikke jeg bliver nødt til at slukke for computeren, for nu vil jeg i blogland!

8 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Det ser jo godt ud det hele Birgitte, både potter og skorsten og murværk. Det er spændende at følge med i,hvor langt det er kommet.

Frk. Anemone sagde ...

Det går da hurtigt, inden I ser jer om, er det helt færdigt.

Bente sagde ...

Jeg er enig med Lisbeth - det ser spændende ud og nu får haven nye vinkler, at indrette sig på. Håber I får en god læplads!

Signe sagde ...

Det er da helt vildt så hurtigt der skrider frem Birgitte. Nu begynder man virkelig at kunne se det for sig. Hor bliver det bare fantastisk. (Jeg er kun en lille bitte smule misundelig - nej ret meget faktisk, men på den gode måde, for jeg under dig det i den grad :-))
Knus Signe

bloggernefa sagde ...

Hej Birgitte
Det er en god ide med den meget store dør. Det bliver I helt sikkert superglade for. Kan levende se det for mig. Hvor bliver det et stort lækkert rum I får der.

Held og lykke med arbejdet fortsat.

kh
Eva

Landbohaven sagde ...

Hold da op. Der sker rigtig noget hos dig både med byggeriet og planterne.

Hanne i haven sagde ...

Hold da helt op, det er da noget af en super-murer I har fundet jer der :-)
Jeg kan virkelig godt lide idéen med en skorsten i orangeriet. Jeg tror der bliver SÅ hyggeligt derinde.
Hvor er jeg spændt på at se alle dine Purpurkongelys.
Jeg har et par stykker som lige nøjagtigt overlever og blomstrer lidt i haven. Så jeg har sået en ny portion i blandede farver i år. Jeg tror da også at jeg vil have nogle af mine i krukker som dig. For så får de jo bedre plads og lys. Det kniber nemlig i mine bede :-)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg er glad for at jeg kan dele byggeriet med jer og håber I fortsat har lyst til at følge med.
Signe, jeg er faktisk også lidt misundelig på alle dine fantastiske haveplaner, jeg synes, du er meget kreativ og formår at gøre det rigtig smukt. Jeg er blevet rigtig meget inspireret af at følge din blog!
Hej Hanne, ja, jeg tror kongelys kan lide at gro i krukker, mine udvikler sig fra dag til dag. Jeg tror, jeg skal starte en produktion, hvor jeg sår hvert år, for så har jeg altid blomster i nogle, da de jo er to-årige, de skal bare lige kaste nogle frø af sig!
Hej Bente, ja nu må vi finde nye pladser i haven til havemøblerne. Forhåbentlig er der både læ og sol, dér hvor de står.