lørdag den 7. april 2012

Staudebede under frugttræerne

Nye frø- og staudeindkøb i dag på nettet.
Et af mine forårsprojekter er to nye staudebede under det lille æbletræ og blommetræet.
I dag fandt jeg på nettet frø af stenurt:

Rød stenurt
Og Fjeldnellike:

Rosafarvet fjeldnellike
Disse frø er købt henholdsvis hos Lavprisfrø.dk og Blomsterverden.dk.
Hos staudemarken købte jeg Opret Kobjælde:

Opret Kobjælde
Og vårfloks:

Lyseblå vårfloks
Derudover har jeg sået geranium var. striatum:

Billedet er fra Signes Vals
Og så har jeg jo også sået ampel pileurt, som også skal være i bedene.

Ampel pileurt
De to bede bliver nogenlunde ens, det er i hvert fald ens planter der skal plantes og det bliver lave bede, idet de højeste planter er 30 cm. Der skulle gerne være blomster fra maj og til frosten. Jeg er noget spændt på, hvordan farverne klæder hinanden. Det er vist ikke helt tone i tone, som jeg godt kan lide, men jeg kan også godt lide at blomsterne tager over efter hinanden og at de har forskellige former og blade. De to frø, jeg har købt i dag, kan sås på friland. De andre frø er allerede godt igang både i drivhuset og i vindueskarmen!
Jeg valgte at købe Opret kobjælde og vårfloks som planter, idet jeg ikke kunne finde dem som frø på nettet.

De to runde bede, hvor det hele skal plantes, er dem, der er omkranset af buksbom på nederste billede:


De bede med naturstenene rundt om, er med mine rosafarvede roser. Det er meningen at buksbomplanterne skal flyttes helt ud i cirklens kant og så skal de suppleres med mine to-årige stiklinger, så der bliver lidt tættere ring med buksbom!

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Det bliver spændende at se dine bede, når det hele er plantet til og der kommer blomster til sommer - synes det tyder godt :-)

Høneballehaven sagde ...

Det bliver sikkert fint, og det er godt, når blomsterne afløser hinanden, det skal man jo også tænke på.
Jeg synes, at det er så dyrt at få sendt, så jeg nøjes aldrig med to planter, men skal gerne have lidt mere med for pengene til porto. Men nu sår du jo så meget selv, så får du planter nok.
Jeg er spændt på at se de færdige bede.

Birgitte sagde ...

Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for.

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja portoen er ikke helt billig, men jeg købte 2 planter af hver, så det udjævnede sig nogenlunde synes jeg. Jeg glæder mig tilat komme igang med bedet.

Hanne i haven sagde ...

Det ser ud som et rigtigt godt plantevalg til dine runde bede.
Jeg tror ikke at det betyder noget at farverne varierer lidt henover sæsonnen, for det er jo som du siger ikke det hele som blomstrer samtidig.
Jeg har aldrig set lyserød fjernellike, så den glæder jeg mig til at se i blomst. Jeg tror måske godt at den kan nå at blomstre første år, når du har sået den så tidligt.

Birgitte sagde ...

Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg glæder mig til at se bedene og hvor meget der kommer op i år. Det bliver spændende at se.

Landbohaven sagde ...

Jeg glæder mig til at se billeder fra dine bede, når de er plantet til.
Tak for kigget.
Ha` en god aften.

Birgitte sagde ...

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Du må også have en god aften.