søndag den 29. april 2012

Prikling, udplantning og redningsaktion roser.

Jeg nåede, hvad jeg havde sat mig for!
I dag priklede jeg mine grønne rævehaler, violfrøstjernerne, ompottede tomatplanterne, som desuden blev sat ud til akklimatisering i drivhuset, plantede bønner ud og gravede roser op.


Her er det violfrøstjerner. Jeg fik to kasser og i alt 14 planter ud af et mælkekarton, som jeg havde sået frøene i. Jeg såede dem i efteråret og de har stået ude i det uopvarmede drivhus hele tiden, nu lader jeg dem stå i drivhuset og så håber jeg på, at de begynder at gro lidt mere.


Her er det grøn rævehale, som jeg havde sået indendøre i et mælkekarton. Jeg fik 15 planter.
Tomatplanterne var efterhånden blevet ret store, så de blev pottet om i et nummer større potter og så satte jeg dem ud i drivhuset til akklimatisering. Om aftenen sætter jeg dem ind i mit blomsterrum. Forhåbentlig kan de blive i drivhuset om 1-2 uger.


Jeg har 10 tomatplanter, 2 forskellige slags, som jeg selv har sået indendøre fra økologiske tomater. En black zebratomat og en blommetomat.

Mine bordauxfarvede bønner, som der kommer hvide blomster på, blev plantet ud i dag. Det samme blev de røde pralbønner. Bønnerne var vokset sådan i vindueskarmen og var ved at vikle sig ind i gardiner, lysestager og andre planter, så jeg har taget chancen og plantet dem ud i dag.


Bordauxfarvede bønner med hvide blomster ved indgangsdøren.
Sidst på eftermiddagen kæmpede jeg gevaldigt for at grave mine James Galway og Geoff Hamilton roser op og sætte dem i potter. De stod nemlig i vejen for håndværkerne og jeg vil nødig have, at de bare skal gå henover dem. Rødderne var svære at få med op, men det lykkes. Nu har jeg plantet dem i krukker med komposteret kogødning og Claus Dalbys pottemuld, så nu håber jeg, de klarer den de næste par måneder, inden de kan plantes ud igen.


Det var de 5 største krukker, jeg havde, og nu har jeg stillet dem i sol og læ bagest i haven, så de ikke står i vejen. Jeg er godt nok øm over de roser, men nu bliver de jo nok sat lidt tilbage, men pyt med det, bare de overlever!
Jeg synes godt nok, jeg knokler i disse dage, min krop er ved at vænne sig til det, selvom jeg er øm i ryggen, men heldigvis har jeg ikke ondt. Men jeg glæder mig så meget til at følge byggeriet, så jeg synes, det er rigtig sjovt at være en lille smule med i det..

8 kommentarer:

Anna Vattenkanna sagde ...

haha - tänk vad slingerväxter kan trassla till det inomhus. jag kan se dina bönor klänga runt... De blev nog glada över att få komma ut :-) Håller tummarna för dina rosor och att de gillar att bo i krukor en tid.

Kram

Karina sagde ...

Produktive dame :-)
Mine små skriger også efter en gang prikling.
God aften

Vivi sagde ...

Dejligt med en dag, hvor man når det man har sat sig for :-)

Marianne Selvig sagde ...

Åh, det bliver så godt når det er overstået. Men jeg forstår godt du er øm om roserne!

Høneballehaven sagde ...

Violfrøstjerner gror langsomt i starten og dine frølinger ser da fine ud, så mon ikke de kommer.
Uha det var ikke godt med roserne, men du var jo nødt til det, håber de klarer det. Sådan nogle er ikke nemme at grave op

Helena sagde ...

Jag har oxå planer på att ta ut rosorna...hoppas det går bra med dina.
KRAM från mig!

Landbohaven sagde ...

Hvor har du dog nået meget.
Dine ny planter ser godt ud.
Ha´ en god dag.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. I dag har jeg tjekket roserne og de står fine og strunke, det tror jeg, er et godt tegn, når de ikke hænger!
Mine bønner hænger noget ude nu, måske skal de lige vænne sig til en anden temperatur. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg reddede mine gardiner og lysestager!!
Mine tomatplanter ser ud til at trives i drivhuset, men nu har der jo også været helt fantastisk i dag!