fredag den 20. april 2012

På mandag begynder vi at bygge!

Endelig er det hele faldet på plads!
På mandag tager vi det første spadestik! Nu er alle aftaler med håndværkerne faldet på plads. Anders og jeg har valgt selv at grave ud til sokkel og gulv, så på mandag kommer mureren og måler op hvor vi skal grave!


Håndværkerne er færdige ca. i uge 26 eller 27 og det er lige før vores sommerferie, så det er bare perfekt! Vi har ændret én ting i de oprindelige tegninger og det er materialet på taget. Det oprindelige tag i glas, syntes vi, blev alt for dyrt, så vi har valgt et tag, der ligner det til forveksling - et klart og glat termotag men ikke i glas. Vi har fået at vide, at det kommer til at se lige så flot ud og efter at have set en prøve på det nye termotag, tror vi ikke, man kommer til at se nogen særlig forskel på det og så på glas. Vi kan stadigvæk trække himlen ned i rummet, som jeg synes, er meget vigtigt, da jeg har en idé om, at det må være en oplevelse at være i et rum, hvor man kan se op i himlen og om aftenen se stjernerne! Og det kan vi også med det nye tag!


Næste uge bliver en travl uge, men vi glæder os!
P.S Jeg har ikke blogget i snart 4 dage. Jeg har simpelthen haft for meget om ørerne i denne uge, men nu tager jeg revanche her i weekenden!!

6 kommentarer:

Hanne i haven sagde ...

Hvor bliver det bare spændende :-) Jeg glæder mig virkelig til at følge sådan et flot byggeri 'live'. Jeg har nemlig aldrig set et orangeri blive bygget før.
Jeg kender godt det med ikke at kunne nå alle bloggene altid. Jeg er lige begyndt på kursus, så tiden kniber også for mig. Og det er jo fornøjelse, så vi gider ikke stresse.
Rigtig god weekend :-)

Frk. Ernst sagde ...

Kan godt forstå hvis du næsten ikke kan vente. Hvis det var mig ville jeg glæde mig som et lille barn ;)
Hilsen Susanne

Karina sagde ...

Det bliver simpelthen så spændende.
Ud fra billederne, kan det da ikke blive andet end en stor lykke.

Vivi sagde ...

Hvor bliver det spændende :-))
Det er så fedt, når man endelig kan få noget man har ønsket sig længe :-))

Høneballehaven sagde ...

Hov ja men jeg har da også savnet dig Birgitte, men det kan ikke nytte at blive stresset over bloggene, det skal være ren hygge.
Hvor bliver det fedt med jeres orangeri og rart at I nu endelig skal i gang.
Det bliver lækkert at sidde ude i det om aftenen og kigge op på stjernerne, det kan jeg godt følge dig i.

Birgitte sagde ...

Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du har lyst til at følge byggeriet! Ja, vi skal passe på med stress og slappe af, når det er ved at være for meget. Vi kan jo ikke nå alting. Men jeg har savnet blogverden lidt og nu må jeg komme i kap med bloggene så jeg kan se,hvad der er sket siden sidst rundt omkring!

Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Du kan tro, jeg glæder mig som et lille barn. Jeg er så spændt, så jeg vågner tidligt hver morgen og så er jeg bare lysvågen og fuld af spændning!!

Hej Karina. Tusind tak for din søde kommentar og fordi du kan lide vores model. Jeg tror på, at det bliver lige så flot i virkeligheden for vi har fået fat i nogle dygtige håndværkere!

Hej Vivi. Tusind tak for din søde kommentar. Ja, det kan godt svare sig at vente længe på det man gerne vil have, så er glæden så meget større, når det lykkes!

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, nu skal jeg rigtig indhente det forsømte. Jeg glæder mig til at se, hvad der er sket rundt omkring på bloggene. Jeg er vågnet tidligt i dag og har så meget energi, så nu skal der ske noget!! Jeg er glad for, at du forstår det med stjernerne og himlen, jeg tror, det er en stor oplevelse i sådan et rum! Nu vil jeg surfe i blogland!