mandag den 8. august 2011

Oprydning

De sidste to aftener har jeg brugt på at rydde op i bedene, klippe visne blomsterhoveder væk, gøde og sprøjte roserne.
I mit skyggebed har jeg nu fjernet alle lyserøde storkenæb og plantet dem under det sidste stykke hæk.
I dag efter arbejde cyklede Anders og jeg til Gug Planteskole med vores cykeltrailer (Vi har ikke bil) og så fik jeg købt lidt planter. Blandt andet en mørkløvet alunrod (Heuchera hybrid Obsidian) og en stolt kavaler (Cosmos Bipinnatus) til at sætte i krukkebedet ved terrassen, da mine stolte kavalerer, som jeg selv havde sået, ikke kunne tåle mere regn og blæst og gik ud.


Nedenfor kan man se den nye cosmos sammen med en meget spæd purpurfarvet kongelys.


Jeg synes, at disse to planter fik krukkebedet til at se bedre og mere frisk ud.


I sidste uge så jeg på Claus Dalbys blog, hvordan han havde bygget et krukkebed op med mørke farver. Jeg må sige, at han er svær at hamle op med, men jeg er nu meget tilfreds med dette bed og jeg kan få lang tid til at gå med at sidde ved havebordet lige ved siden af og bare studere planterne, men jeg er fuld af gå på mod og vil bruge meget mere tid på at kigge på andre haveblogs og blive inspireret. Det er jo ved inspiration, at nye idéer opstår, så det er bare med at komme igang! 

Ingen kommentarer: