tirsdag den 16. august 2011

Pelargonierne startede det hele!

Min haveinteresse startede hjemme hos min mormor!
Min mormor har en veranda fyldt med pelargonier i vindueskarmen og der er det smukkeste blomsterflor hele sommeren. Lige fra jeg var barn, skulle jeg altid have pelargoniestiklinger med hjem, når jeg havde været på besøg. Så plantede jeg dem i en plasticpotte og satte dem i vindueskarmen i mit værelse. Herefter vandede og gødede jeg efter bedste evne, så planterne kunne vokse og begynde at blomstre.
Jeg har stadigvæk mange pelargonier, som er lavet udaf stiklinger fra min mormor, men efter at jeg er meldt ind i Pelargonieklubben Nordjylland, så har jeg fået planter, som jeg slet ikke kendte før. Min mormor har zonale pelargonier i mange farver og jeg tror, jeg har stiklinger af dem alle.

Lige nu blomstrer de allesammen rigtig frodigt ude på læhegnet ved terrassen.


Pelargonie Solo. Dens farve er mere dybrød i "virkeligheden". Vores kamera kan åbenbart ikke ramme helt rigtigt.
Denne er nok min yndlingspelargonie på grund af farven og også på grund af løvet, fordi det er en smule lysere end almindeligt og ser altid sundt ud.
Jeg har lige et billede mere af en anden Pelargonie Solo:



Denne er en stikling fra den første.

Den næste er svær at få til at blomstre, men i går opdagede jeg to blomster i den. Det er Pelargonie Grandiflorum.



Disse blomster minder lidt i facon om en viol og de er også noget mindre end zonale pelargonierne. Jeg blev virkelig glad, da jeg så den blomstrede og så hvor søde blomsterne er!

En anden som er ret sjov, er Frank Headly:


Den er brogetbladet og blomsterfarven er nærmest en blandning af ferskenfarve og gammelrosa. Jeg har et par stykker af den og der er hele sommeren igennem rigtig mange blomster i.

Den næste er mørkløvet med gammelrosafarvede blomster:



Den vokser rigtig meget og er nem at lave stiklinger på. Det er en pelargonie Odensjö Noutourne. Jeg har efterhånden ret mange af den.

Jeg har også en, der hedder Æggeskal:



Det er den i midten. Dens blomster er ret små - de er rosafarvede med en stribe mørkere rosafarvet i blomsten og løvet har en helt speciel facon og er tofarvet.

Den næste har tofarvet blomst og hedder Linus. Den købte jeg i foråret på en udflugt til et Pelargonie gartneri.



Det er en zonale pelargonie.

Den næste er fra min mormor. Jeg har ikke sortsnavne på dem, jeg har fået fra hende, men jeg har rigtig mange efterhånden.


Denne er nærmest en blandning af rosa- og laksefarvet.

Jeg har også en blå pelargonie, som er en hængepelargonie. Den købte jeg også på Pelargonie gartneriet, Fruekilde.



Jeg vil nu nærmere sige, at den er lilla. Den hedder: Sybil Home.

Da vi lavede vores indkørsel for 5 år siden, fik vi en vognmand til at grave ud og efterfølgende levere grus. Vi fik kørt to vognlæs grus og det var en meget flink vognmand, så vi spurgte ham, om han ville hjælpe os med en lidt speciel opgave.
Vi havde på vores gåture i det skønne naturområde vi har lige i baghaven, set en gammelt vandtrug, som bondemanden bare havde smidt i en grøftekant. Mon vognmanden ville køre derhen med sin lastbil og sin kran. Sætte det på ladet og aflevere det i vores indkørsel? Det ville han gerne - uden beregning - og vi fik vores fine vandtrug placeret i hjørnet af indkørslen op mod udhuset og mod plankeværket ind til naboen.
Først fyldte jeg det op med blomsterjord og plantede stauder i det, men der var dårlig drænering selvom der var et hul i bunden, så planterne rådnede. I år gravede jeg det hele op og smed det ud. Fyldte truget påny med grus - ca. 3/4 op til kanten - og så satte jeg potter med min mormors pelargoniestiklinger ned i gruset og strøede lige lidt jord udover det hele, så man ikke kan se, at det er fyldt op med grus.
Pelargonierne vokser, men al regn og blæst har gjort, at de ser lidt pistne ud og måske er det pinligt at lægge billedet på bloggen, men jeg kan jo bruge det til at sammenligne med næste år, som kun kan blive bedre vejrmæssigt.



Jeg havde drømt om det helt store blomsterflor, som jeg kunne se på hver morgen fra køkkenvinduet, inden jeg skal cykle på arbejde. Nu kan jeg kun håbe på, at nye stiklinger til næste år klarer sig bedre i bedre vejrforhold. Et problem er, at der ikke er så meget læ her, og al blæsten i år har været for hård ved pelargonierne.

Ingen kommentarer: