Jeg startede min blog for godt og vel et år siden og kom for alvor ind i denne dejlige haveblogverden, da min kollega og jeg en dag tilfældigt fandt Signes Vals på nettet. Vi blev så interesseret begge to, at vi bruge 10 minutter på arbejde på at læse alt om Signes Vals. Da jeg kom hjem skrev jeg en kommentar til Signe og hun svarede igen, at hun ville nævne mig på sin blogliste og hun meldte sig som fast læser på min blog. Sådan startede det for alvor for mig og lige siden har jeg fået kommentarer på alle de indlæg, jeg har lagt på.
Nytårsaften - Brother Cadfael i knop |
Flere steder i haven er der små løgspirer i dag, nytårsaften! |
Pga. bloggerverden har jeg fået søsat mange flere projekter end jeg nogesinde havde forestillet mig og jeg har også en del kommende projekter.
De to nært forestående er et showaurikel teater a la det Claus Dalby har.
Jeg skal selv bygge det med træ, jeg skal købe i Jem og Fix. Teatret skal placeres på nedenstående væg til højre for døren.
Det er væggen i vores udhus og den er sydvestvendt. Teatret forestiller jeg mig, skal males med træolie ligesom væggen!
Det andet projekt, som bliver ca. samtidigt, med mindre der kommer meget frost, er at købe et rionet også i Jem og Fix, som espalier til vores pæretræ.
Sådan her kan et pæretræ jo ikke se ud! |
Et tredje - lille - projekt er, at finde runde zinkbeholdere til at sætte på søjlerne på vores stakit med helichrysum i og evt. tallerkensmækkere.
Jeg tror, det ville være pænt med sådanne zinkbeholdere med planter i på søjlerne. Disse søjler og hele vores hus skal males til sommer. Anders har allerede forberedt arbejdet med at reparere muren, så det er klart til at blive malet.
Jeg har nogle flere projekter, som jeg ikke vil skrive om nu, men jeg glæder mig rigtig meget til næste havesæson, så jeg kan komme igang!
Endnu engang: RIGTIG GODT NYTÅR ALLESAMMEN og tusind tak for et fantastisk haveblogår. Jeg glæder mig rigtig meget til alt det der skal ske også i jeres haver.
16 kommentarer:
Det er en fantastisk have-blog verden vi er blevet medlemmer af og vi er fantastisk heldige med, at alle er så anerkendende og venlige. Jeg er utrolig glad for alle dine dejlige kommentarer hos mig og du er med til at det er sjovt at være haveblogger :-)
Det er skønne projekter du har i støbeskeen og det er altid dejligt, at have planer og drømme at se frem på. Jeg tror, at det vil blive rigtig smukt med helichrysum og tallerkensmækkere på søjlerne :-)
Det bliver også herligt for dig, at komme til at arbejde lidt med træ til et skønt aurikelteater. Rigtig god fornøjelse. Håber dog, at dit teater kommer til at hænge lidt mere lige - smiler, måtte lige drille lidt ;-)
Du og din familie ønskes også et dejligt og blomstrende nytår :-)
Jeg har ligesom som dig. Bliver utroligt glad for de kommentarer andre lægger på ens blog.
Det er altid dejligt med nye projekter i haven, og vi bliver jo heldigvis aldrig færdige....
Godt nytår til dig og dine:-)
Gitte
Glæder mig til at følge din blog i 2012
Hej Birgitte
Også du er jo rigtig god til at lægge kommentarer, det er som du selv siger dejligt, når nogen giver sig tid til at skrive lidt.
Tillykke med dine nye projekter, det bliver spændende at følge og så flot.
Og så må vi håbe chefen synes det er i orden, at du bruger lidt af arbejdstiden på din blog :o)
Godt nytår
Hej Birgitte, du er nu også vældig sød til selv at kommentere rundt omkring :)
Det er et herligt blogunivers, vi her har fundet, der er så mange inspirerende mennesker og ideerne fyger omkring. Alle er søde og venlige og bakker op når man har behov.
Du har vældig mange spændende projekter, som jeg glæder mig til at se når du sætter i gang. Især dine zink beholdere med helicrysum er jeg spændt på.
Ha' nu et godt nytår og et strålende haveår 2012.
Haveknus fra Ulla
Tak for endnu et hyggeligt og klogt indlæg, søde Birgitte. Jeg er også næste afhængig af at checke kommentarer på min blog. De er bare så rare at få. Og jeg kan nærmest ikke lade være selv at kommentere rundt omkring, men nu er jeg også et sludrechatol :-D
Det lyder som rigtigt spændende projekter du har i støbeskeen. Jeg vil glæde mig til at følge dem, og din altid interessante og lærerige blog. Og så håber jeg at vi mødes i 2012 IRL.
Rigtigt godt nytår til dig og din familie.
Knus, Hanne
Sødeste Birgitte, hvor var det godt, du lagde den kommentar på min blog, og fandt rigtigt ind i haveblogland, for du har da været en gave :-)
Glæder mig til at følge alle dine skønne 2012 projekter.
Rigtig godt nytår!
Kæmpeknus Signe
Ciao, vedo che anche con quel freddo qualche bulbo comincia a farsi vedere :)
Quella collezione di Primula auricula è davvero stupenda! Complimenti.
Saluti
Hej Susanne. Tusind tak for din søde kommentar. Ja, det er nemlig rigtigt, at havebloggere er venlige og anerkendende. Man får bekræftet mange ting i haven og får gode tips, man gerne må tage til sig. Jeg glæder mig til jeg skal i gang med mine projekter og så vil jeg se om jeg kan finde zinkbeholdere på nettet.
Hej Gitte. Tusind tak for din søde kommentar. Du har fuldstændig ret. Rigtig godt nytår.
Hej Lisbeth. Tusind tak for din søde kommentar. Jeg må ærligt indrømme at jeg lige skulle have konfirmeret med vores gæster i aftes om jeg nu havde skudt mig selv i foden ved at indrømme, at jeg bruger noget arbejdstid. Men fik til svar, at den bette smule må man gerne. Det gør alle vist!
Det er meget inspirerende at følge med i jeres andre haveprojekter og jeg glæder mig hver dag til at læse jeres indlæg!
Hej Ulla. Tusind tak for din søde kommentar. Ja, det er akkurat som om at man har fået en hel masse nye venner. IRL er der ingen på min alder, som går særligt meget op i haven. Jeg tror, det er derfor jeg nærmest er blevet afhængig af havebloggerverden, hvor der er rig mulighed for store havenørdede udfoldelser!
Hej Hanne. Tusind tak for din søde kommentar. Og tak fordi du synes, jeg er klog. Det blev jeg glad for. Det er nemlig meget inspirerende at dele haveglæden og fortælle om projekter. En del af de projekter, jeg foretog sidste år, var ren inspiration fra havebloggerverden. Jeg håber også vi ses IRL.
Hej Signe. Tusind tak for din søde kommentar og din anerkendelse. Det er jeg utroligt glad for. Det er dejligt at få at vide, at man ligefrem er en gave. Nu vil jeg gøre mig endnu mere umage!
Også et rigtig supergodt have-nytår til dig!
Hej Pontos. Velkommen til min blog og tusind tak for din kommentar. Desværre forstod jeg kun lidt, men jeg blev glad alligevel.
Rigtig godt nytår til dig også!.
Jeg takker også mange gange for dine kommentarer.
Mange dejlige haveprojekter du har, det bliver spændende at fælge med i.
Godt nytår til dig og dine :-)
Kære Birgitte - dejligt mange projekter du skal søsætte i 2012. Altid godt med noget at se frem til. Jeg vil glæde mig over at se billeder af dine mange projekter i det nye år.
En spændende blog at følge! Tak for det.
Hej Gitte. Tusind tak for din kommentar, den blev jeg glad for. Ja, vi er jo i et godt selskab med hinanden her i blogland! Også godt nytår til dig.
Hej Bente. Også tusind tak til dig for din søde kommentar. Tak fordi du vil følge med! Jeg har haft forårskuller i dag, men desværre blev der alt for tidligt mørkt, så jeg nåede ikke at udrette noget udendørs i dag!
Ja visst är det spännade att titta till sin blogg om dagarna!Jag brukar passa på när jag åker buss till o från jobbet.Alltid så roligt att se vad som skrivits :-)
Lammöron vissnar inte ner på vintern men jag vet inte hur de skulle tycka om att vara i kruka över vintern...
KRAM från mig!
Kære Birgitte.
Rigtig godt nytår til dig fra mig :)
Det bliver da bare SÅ fint med sådan et teater, skønt med projekter.
Mange varme hilsner
Iben
Godt nytår :-)
Det bliver spændende med alle dine projekter, som jeg glæder mig til at følge.
Herligt at du får lidt "Viktoriansk Have" ind i din egen have (aurikelteateret). Gider man ikke bygge et, kan man også få fat i gamle æblekasser eller kartoffelkasser og stable dem - det giver også en god effekt.
Kh. Marlene
Hej Helena. Tusind tak for din kommentar. Og tak for info om lammeøre. Det blev jeg glad for!
Hej Iben. Velkommen. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Også rigtig godt nytår til dig!
Hej Staudefeen. Også godt nytår til dig og tusind tak for din kommentar. Tak for tipset med æble- eller kartoffelkasser. Det er lidt fristende, fordi det lyder nemmere, men jeg tror nu nok, jeg holder fast i den "Victorianske stil"!
Hej Birgitte:o)
Jeg blev så glad for at se dit billede af en forårs bebuder der kommer op igennem barkflis. Da vi har et ny etableret staudebed hvor der også er sat forårsløg som krokus og erantis. Vi har lagt barkflis ud i bedet. Men har desværre fået af vide at det er bedst at vi tager barkflisen af igen, da vi ellers ikke kan være sikker på at de små forårsløg/stauder kan komme op igennem barkflisen. Hvilke erfaring har du med barkflis i et bed med forårsløg og stauder? Tror du også at jeg skal have barkflisen af igen for ikke at kvæle mine planter? Mvh Majbrit
Send en kommentar