torsdag den 8. december 2011

Om at undre sig!

Overraskelser og opdagelser i haven!
Jeg kan godt lide overraskelser og at opdage noget nyt, men hvordan får man det bragt ind i haven?



For 3-4 år siden købte jeg en gammeldags rullemaskine - først og fremmst til at rulle mine duge, men jeg var ikke tilfreds med resultaterne. Derfor tænkte jeg, at den måske kunne bruges som en skulptur i haven. Men jeg har et problem med det, for jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om, hvor eller hvordan jeg skal placere den. Jeg havde forestillet mig, at der skulle gro en slyngplante opad den og den skulle pynte i haven. Jeg tænker stadigvæk over det, så indtil videre står rullemaskinen og fylder temmelig meget i udhuset i afdeling A.


Hengemt staldvindue
Jeg har også to gammeldags staldvinduer - det ene med glas og det andet uden glas. Jeg kunne også godt tænke mig at placere dem et godt sted i haven for at skabe et gammeldags look, men jeg er ikke så kunstnerisk anlagt og har svært ved at finde det helt rigtige sted.



Med hensyn til udsmykning kan jeg bedst lide det i naturmaterialer og gerne sten. Jeg har forsøgt mig lidt ved havebænken og så har jeg brugt natursten som bedafgrænsning.




Hos min fiskerfamilie i Sverige, bruger de gamle glaskugler, der har haft en funktion i fiskegarnene, og lægger dem i bedene. Det synes jeg, ser ret godt ud, men disse kugler er rigtig svære at opstøve og er man heldig at finde dem, koster de som regel en formue, såvidt jeg ved. Min mormor og morfar havde disse glaskugler i havens bede og det så rigtig godt ud.
Jeg tror også, jeg kunne tænke mig et avanceret solur engang, da jeg kan overraskes over, at det kan "fange" hvad klokken er.
Jeg kan godt lide tanken om, at man går en tur i sin have og støder på noget uventet på vejen. Det kunne være rigtig sjovt, men jeg er nok noget "smaltænkende" for jeg bryder mig ikke så meget om for meget tingeltangel. Det skal falde naturligt ind og alligevel have en overraskende effekt. Jeg må lægge hovedet i blød!

10 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Måske kommer der gode råd fra nogen af de kreative. Jeg er heller ikke god til sådan noget med gammelt jern i haven. Det ser flot ud, men hvor skal det stå? Sådan har jeg det også.
Men fiskerkuglen den historie fik mig til at erindre, at jeg en gang har haft sådan en. Den kunne jeg da nemt bruge i min have nu. Men jeg er bange for, at den gled med flyttelæsset, da min nu afdøde eksmand flyttede. Så den ser jeg aldrig mere :o(

Møllebakkehaven sagde ...

He he... vi ligner vist lidt hinanden :) Jeg har også længe tænkt på sådan en gammeldags rullemaskine. Jeg har en idé om - lissom dig - at det ku se godt ud i haven... men har heller ikke fundet den geniale løsning endnu :) Ooooog jeg har også gamle staldvinduer til at stå :) Jeg fik 4 stk foræret, men har kun brugt den ene... de andre står standby, jeg skal nok finde på noget engang :)

Ha en go aften...

Fru Friis sagde ...

Sikken et skønt staldvindue og der skal nok komme et kreativt forslag til begge dine antikviteter - skil dig endelig ikke af med det :o)

Landbohaven sagde ...

Gode billeder.
Smuk gammel rulle.
Så vidt jeg kan se, mangler der ikke en træplade. Hvis den havde været der, så var det da alle tiders til at sætte potteplanter på i et af dine bede. Jeg tror det ville se godt ud.
Bare et forslag.

Bente sagde ...

Jeg har en stående udenfor til at stille alt muligt på, Pynt - planter - sten. Min gemal har lavet en hylde til den, jeg skal se om jeg kan finde et billede af den og smide på en af dagene. Gitteret ville være smukt hvis du kunne få det til at stå enten for sig selv med klatreplanter eller op af en hegn. Det er jo en skulptur i sig selv.

Susanne sagde ...

Jeg har det lige sådan ift. at gerne vil have noget i haven, som er overraskende, men som samtidig glider ind i sammenhængen. Jeg har også svært ved både at finde det rigtige og derefter at få det sat ind i den rigtige kontekst.

Men det er jo netop én af fordelene ved at blogge, for jeg synes jo, at vi er rigtig gode til at dele idéer og vise det på bloggene. Mon ikke med tiden også finder noget, som kan inspirere os i vore egne haver :-)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Lige pludselig en dag opdager du det perfekte sted til dine ting. Dit staldvindue vil være flot på en væg dækket af slyngplanter af en art.

Lønbæk Planteskole sagde ...

Min nabo har sat sit staldvindue uden glas op ad et træ og plantet efeu bagved, som så slynger sig ud og ind af ruderne. Rigtig flot arrangement.
Rullen mangler de op vandrette plader, som kan laves af en gl.marmorplade, som måske kan findes på 'loppen'og skæres til. Træ kan fint bruges, men vil forgå ligesom de to valser. Husk at låse håndtaget, så det ikke kan drejes. Små pilfingre kan ikke lade sådan noget være. Meget flot med Pletter i luften el. lign.ikke for kraftig voksende slyngplanter samt smukke krukker,potter med kogler eller et stk træ el andet fra naturen.
Da den er tung skal underlaget være stabil(fliser,grus el.træ)
God arbejdslyst.
Anne Marie

Hanne i haven sagde ...

Lækre sager du har der :-)
Jeg har spejl i mit staldvindue og har det hængene bagerst på den overdækkede terrasse, så det giver den mere dybde. Men jeg har også set dem hænge unden baggrundt på plankeværk eller mur. Det ser også flot ud.
Rullen ville jeg sætte ud næste forår, og så gå og rykke rundt på den, til du finder det perfekte sted. Sådan gør jeg ihvertfald når jeg har en sjov dims, jeg vil have plads til i haven :-)

Birgitte sagde ...

Hej Høneballehaven. Tusind tak for din kommentar. Jeg er heller ikke så kreativ, og skal prøve mig meget frem før jeg er tilfreds. Som regel har jeg en idé i hovedet, men det bliver lavet om rigtig mange gange og det er først, når jeg har haft den samme idé i længere tid, at jeg kaster mig udi det. Ærgeligt med den glaskugle!

Hej Møllebakkehaven. Tusind tak for din kommentar. Jeg tror da også, at vi ligner hinanden. Du må nok også hellere lægge hovedet i blød!

Hej fru Friis. Også tusind tak for din kommentar. Nej, jeg vil ikke skille mig af med det. Det skal nok blive brugt!

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Det var en god idé med en plade og potteplanter! En rigtig god idé!

Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Jeg vil meget gerne se et billede af din rullemaskine. Det er nok bedst, at få en plade sat på. God idé med vinduet. Det kan jeg rigtig godt lide!

Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er godt at vi har hinanden og kan inspirere hinanden. Jeg har fået så meget ud af at følge jer andre på jeres blogge og jeg er så taknemmelig over, at I sender en kommentar!

Hej Lisbeth. Også tusind tak for din kommentar. Jeg tror, jeg vil prøve din idé af, jeg havde selv tænkt på at stille det opad husmuren, men det er også en god idé opad et træ. Det er dejligt med idéer, så vil jeg prøve mig frem!

Hej Anne Marie. Tusind tak for din kommentar. Jeg tror også, at kombinationen med potter og opad noget er det helt rigtige med rullemaskinen. HVor er det dejligt, at jeg får så mange idéer, så kan jeg rigtig prøve mig frem. Pletter i luften kan jeg rigtig godt lide og har den ikke i haven!

Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Ja, du har fuldstændig ret. Jeg må rykke rundt og prøve mig frem. Nu har jeg i hvertfald fået nogle rigtig gode idéer, jeg kan afprøve. Det var da en god idé med et spejl i vinduet!