lørdag den 5. november 2016

Staude-frøsåning.

Purpur solhat, mamelukærmebusk, hvid staude-digitalis og mørk stjerneskærm, har jeg nu sået i orangeriet.
Der er dejligt lunt, når pilleovnen og varmepumpen kører. I løbet af et par timer, er temperaturen 23 grader.


Det er første gang, jeg har sået staude-digitalis. Almindelig digitalis spirer jo lynhurtig, så det bliver spændende, hvor længe disse er om at spire.


For et par måneder siden såede jeg alunrod - en mørk én og den spirer nu. Der er dog lidt ukrudtsfrø imellem, som jeg ikke rigtig tør at rykke op, før alunroden er blevet lidt større.


Jeg har sået flere potter af hver, da der ifølge min nye haveplan bliver flere bede.



Mit arbejde med den nye plan er allerede i fuld gang og jeg vil såvidt muligt det kan lade sig gøre, gene være selvforsynende med mine planter. (Det er lidt idéen bag min have) På billedet herover er der også en potte med stiklingeformerede clematis og det ser ud til, at to af dem bliver til noget.


Jeg tror, der går et par måneder, før frøene spirer.
Inden længe skal jeg have styr på mine frø og finde ud af hvad jeg skal supplere med. Alle frøene jeg har sået, er fra min have. Jeg mangler stadigvæk at samle frø ind af kæmpe verbena og klatre løvemund. Jeg må vist bare plukke dem ind og tørre dem indenfor!


Disse hornvioler har selvsået sig i denne urtepotte, der står på den ene vandtønde. De er ret søde, synes jeg.
I dag har jeg været til bestyrelsesmøde i Pelargonieklubben Nordjylland og vi fik lavet et rigtigt spændende program til næste år. Det glæder jeg mig til. Klubben har 14 års jubilæum i dag, så vi fik frokost inden mødet gik igang. Det var rigtig hyggeligt:)
Det har godt nok været indevejr i dag, og det bliver det vist også i morgen.

12 kommentarer:

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt at du sår frø nu. Det er et kæmpe arbejde! Hav en dejlig weekend.

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Ja vi skal ikke regne med at være meget i haven i morgen, slet ikke oppe hos jer, hvor det vel skal være endnu værre vejr, men godt du så kan hygge med at så en masse, du har styr på det og forholdene til det.

marie sagde ...

Det kan vel i grunden godt være lidt problematisk, hvis frøene spirer med det samme. Jeg har i hvert fald nogle kobjælder og klatrende aconitum, som er bittesmå. Forhåbentligt rådner de ikke i løbet af vinteren.

Fru Friis sagde ...

Jeg er vildt imponeret over din ihærdighed med at så stauder. Du må da få et kæmpe overskud, sælger du dem?? Og har du dem stående indenfor hele vinteren? Ønsker dig en dejlig søndag. :)

Lene sagde ...

Det er nu så hyggeligt, at stå i varmen og så.
Jeg har også sået lidt forskellige stauder, håber det lykkes.
Mvh
Lene Bedstemorshave

Ulla Pedersen sagde ...

Hej Birgitte
Jeg kan se at du er i medlem af pelargonier klubben, og jeg ha et spørgsmål om duft pelargonier, kan jeg hænge dem op i roden som almindelig pelargonier, ved Søren Rye gør det.
Vild lækkert rum du har til frøsåning

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Hold da helt op..........du får da sået noget.Du er bare så ihærdig med alt det.
Spændende med dine nye planer for haven.
Her er det alle mine blade jeg bruger tid på lige nu.
Hårdt og koldt at rive dem og fordele dem i mine bede.
Godaften Knus Jette

pontos pontos sagde ...

Che bel lavoro hai fatto!!! Vedrai che quelle digitali perenni ti riempiranno di soddisfazione!

Un saluto e una buona domenica sera :)

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Hvor er du flittig. Jeg var ikke klar over at man kan så så tidligt.
Jeg har samlet lidt forskellige frø, som jeg vil spørge, om du vil have. Der er bl a en sjælden nellike, der ligner en rose. Jeg har frø af ananaskirsebær og flere andre, som jeg gerne vil sende. Jeg har også to stilke af en mandarinfarvet nerie, de skal bare stå i vand for at slå rødder. Måske har du slet ikke plads til at så mere?
Mange hilsner fra Eliane

Eliane Petersen sagde ...

Hej igen.
Det ukrudt der gror ved dine alunrod, kan du ikke tage en spids kniv og skære det over lige under jorden? Ellers bliver det voldsomt stort.
Hilsen Eliane

Frk. Anemone sagde ...

Hvor er du flittig - jeg kan godt lide ideen om at være selvforsynende når man skal udvide i egen have - men det er et stort arbejde.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, jeg opbevarer alle frøpotterne i orangeriet hele vinteren. Det plejer at gå fint. Jeg planter det meste ud i haven i krukker og så sælger jeg lidt også.
Hej Eliane: Jeg vil da rigtig gerne have frø af dig, det lyder rigtig spændende. Min adresse er Venøvej 10, 9400 Nørresundby.
Jeg havde slet ikke tænkt på at jeg kan tage ukrudtet op med en kniv. Tak for tippet:)