lørdag den 19. november 2016

Borddækning.

En sjov fest.
Festen gik rigtig godt i aftes. Vi havde det sjovt og der var en god varme i orangeriet.
Det fungerede rigtig godt med varmepumpen.


Maden kom kl. 18 og gæsterne kom kl. 18.30.


Vores venner havde udtænkt spændende og sjove gaver, vi kunne hygge os med i orangeriet. Der var gammeldags julepynt, champagne og julevin, weekendavisen og et julemagasin. Rødvin og blomster samt brændenælde-salt og små lanterner til fyrfadslys.


Menuen var fra Skydepavillonen i Aalborg og bestod af varmrøget laks på spinatbund med citroncreme som forret. Fyldt perlehønebryst med nødder, tørrede tranebær og abrikos. Dertil perlebyg risotto med svampe, jordskokker og æblesalat Det var hovedretten. Desserten var vaniljesyltet græskar med vaniljeis og kanelkys. Det smagte virkelig godt og der var rigeligt.
Her i formiddag har vi vasket op og ryddet op.
De sidste gæster gik kl. 1 i nat og så var jeg ude at slukke levende lys i haven, inden sengetid.

Jeg tror, jeg skal ud at samle de sidste frø ind her i eftermiddag og så skal jeg vist bare slappe af.

9 kommentarer:

Lises have sagde ...

Flot bord.I har da god plads i orangeriet.God udnyttelse af rummet.Skøn menu,-bliver lækkersulten.
God weekend fra Lise

Høneballehaven sagde ...

Det lyder til, at I har haft en hyggelig aften med lækker mad. Godt med lidt afslapning dagen derpå :)

marie sagde ...

Jeg kan sagtens forestille mig, at orangeriet fungerer rigtig godt som ramme om sådan en fest.

Frk. Anemone sagde ...

Fin dug du havde udvalgt -)
Dejligt med opfindsomme gaver, dem kan man glæde sig længe over.

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Det lyder til at have været en rigtig skøn aften. Sikken en dejlig menu. Hvor stort er dit orangeri?
Jeg sender dine frø m. m. på mandag. Har travlt med at få haven færdig inden vinteren, da jeg skal have en kunstig hofte sat ind på tirsdag. Jeg er også næsten færdig med at købe julegaver. De sidste to kan købes på Nettet. Det er rart at være godt forberedt.
Mange hilsner fra Eliane

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Hvor dejligt! Du har også skabt en hyggelig ramme med det flotte bord i orangeriet. Maden lyder virkelig også lækker, rigtig god søndag:-)

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt med sådan en god aften med familie og venner i dit skønne orangeri.
Og menuen lyder da også lækker.
Godaften Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak skal I have allesammen. Orangeriet er 30 m2 og det er godt fyldt op med planter, men vi er glade for det store bord i midten, som vi kan samles rundt om:)
Hej Eliane. Jeg glæder mig til frøene:) Måske har jeg noget, som jeg kan sende til dig? Jeg håber, det går godt med operationen i morgen og hvor er du sej, at du sådan er på forkant med både haven og julegaverne. Det er ret godt gået, synes jeg!
Hej Ulla. Tak fordi du kunne lide dugen, jeg synes, den er efterårsagtig med de brændte farver.

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Flot bord du havde dækket, og sikke en lækker menu.
Dejligt at blive forkælet med gaver der er tænkt over, de lyder som om de lige nøjagtigt passer til jer.

Kærlig hilsen Anette