søndag den 14. august 2011

På udflugt med Pelargonieklubben Nordjylland

I går var jeg på udflugt syd for fjorden!
Jeg har fået rigtig meget ud af mit medlemsskab i Pelargonieklubben Nordjylland Udover en masse spændende pelargoniesorter og arter, så kommer vi også på udflugter.
I går var en heldagstur, hvor første stop var Gravlev Lundgård, Hobrovej 210, 9520 Skørping.
Hanne og Poul Erik, som bor dér fortalte om deres nye virksomhed på gården, som er et orangeri, døbt Orangeriet Nandina.
De fortalte om gårdens historie. Poul Erik har forsket hele livet i landbrug og landskab og har skrevet hele sit livsværk ned i en faglitterær bog, som bruges i undervisning nu.

Et af Poul Erik Branders specialer er japanske træer, som godt kan vokse i vores danske natur. Den 04.september, skal der "offentliggøres" et nyt træ, der skal døbes Nandina. Dette træ fik vi ikke lov at se i går, for det er som, når en kunstner skal vise sit værk, så er det jo dækket til med et klæde indtil det skal offentliggøres.
Orangeriet var meget stort og der var en hel afdeling med produktionsplanter. Vi blev modtaget med kaffe og hjemmebagter boller med hjemmelavet marmelade, som vi indtog i orangeriet. Bagefter gik vi rundt i hele haven, hvor der blandt andet var en stor afdeling med stauder, krydderurter, træer og frugttræer, der kunne købes. Der blev handlet og vi fik en rundvisning i den meget store, velholdte,smukke have. Vi blev der i meget længere tid end planlagt fordi det var så hyggeligt og spændende.



Der var et spændende udvalg og jeg fandt et smuk træ i en potte, som jeg var meget interesseret i, men jeg har ikke plads til det og for ikke at blive alt for skuffet over min pladsmangel, spurgte jeg ikke, hvad det var for et træ, men det var godt nok flot.
Det var så dejligt at se to entusiastiske mennesker omkring vel nærmest deres livsværk og hvor smukt alting var holdt. De var ikke helt unge, de var noget oppe i årene, men det kunne man slet ikke hverken mærke eller se. Den dag, de ikke længere magter arbejdet, så bliver gården bevaret for altid igennem en virksomhed (som jeg desværre ikke husker navnet på) i Kolding.

De har åbent hver lørdag og søndag samt helligdage fra 10.00 til 16.00 og der er vinterlukket fra jul til ca. 1.april.
Vejret var rigtig med os. Vi var 13 fra Pelargonieklubben Nordjylland. Efter vores besøg på Lundgården, kørte vi videre til Idehaven ved Helga.


Idehaven hos Helga havde jeg glædet mig rigtig meget til. Hjemmefra havde jeg skrevet ned på en seddel, de planter, jeg håbede på at købe dér.
Men først satte jeg i hendes orangeri for at spise min medbragte mad.

Det er et rigtig hyggeligt sted. I orangeriet var der lagt haveblade frem man kunne kigge i og der var også mange spændende planter, blandt andet en del pelargonier.
Det var rigtig rart at spise madpakken dér, men det skulle gå lidt hurtigt for jeg kunne næsten ikke vente med at spørge Helga, om hun havde de planter, jeg ville købe!
Hun havde travlt med at handle. Alle ville handle, men da det var min tur, fik jeg en god hjælp. Helga har et utroligt stort sortiment og hun ved præcis, hvor hun har alle planter og hvilken farve de har. I løbet af et kvarter havde jeg fået mine planter.

Prisen var god og vi fandt ud af, at vi skulle bruge tid til at gå rundt og studere, for så vil man opdage hvor stort et sortiment, hun har. Jeg tror, man kan finde mange specielle og sjældne planter hos hende. Jeg benyttede mig af, at jeg havde kørelejlighed og tænkte slet ikke på, at jeg skulle fragte alle planterne hjem på cykel, når turen var slut. Det måtte jeg løse til den tid!

Vi var også et smut i Plantebixen, som lå lige ved siden af, her købte jeg to planter, som jeg ikke ved, hvad er, andet end det er sommerblomster. De skal bruges til fornyelse i to krukker.
Dagen blev afsluttet hjemme hos kasseren, Kirsten og hendes mand Villy. De har et flot udvalg af pelargonier og her måtte jeg også lige købe en meget smuk duftpelargonie (Charity). Den har helt lyst løv, nærmest neongrøn. Nu står den ude i afdeling C i udhuset.
Det var en rigtig hyggelig og udbytterig tur. Jeg fik løst mit problem med cyklen, for Lisbeth og Villy kørte alle mine planter hjem og satte dem i indkørsel. Forinden var jeg sat af hjemme hos dem, hvor min cykel stod og så kunne jeg suse hjem til planterne og haven.
Nu vil jeg gå ud og plante det hele. Jeg er så spændt!!

2 kommentarer:

Frøken Solhat sagde ...

Det lyder som en helt fantastisk tur Birgitte.....med mange fristelser :0)

Idehaven vil jeg også rigtig gerne besøge og det andet sted som jeg aldrig har hørt om lyder bestemt også som et besøg værd.

Dorthe

Birgitte sagde ...

Hej Frøken Solhat.
Mange tak for din kommentar. Ja, det var en virkelig god tur og du skulle virkelig tage at besøge begge steder, jeg tror ikke, du vil blive skuffet.
Mange hilsner fra Birgitte.