mandag den 16. februar 2015

Fersken-grene og lidt andet godt.

Det ser rigtigt ud!
Der er mange knopper i mit ferskentræ, som står i en stor krukke i orangeriet. Det bliver sjovt at se det blomstre.


Jeg fik det i fødselsdagsgave sidste år og da var der to ferskner på.


Jeg vil gætte på,at det er 2 meter højt. Det er plantet i gartnermuld.


Denne plante fik jeg som en lille stikling for to år siden. Den står ude hele sommeren og det kan den rigtig godt lide. Inden jeg sætter den ud i år, skal den en større potte. Jeg ved ikke hvad den hedder, men én ude på mit arbejde har haft den med hjem fra en ferie syd på.


Jeg har været ude at plukke vintergækker i dag. De står på spisebordet i køkkenet. Det er altid de første forårsblomster vi har indenfor hvert år.


Alle disse fine vaser og potter har jeg fået med hjem fra min mormors hus. De skal inden længe fyldes med forårsblomster og pynte ude i orangeriet. Jeg har en plan om, at der både skal være stedmoder og tulipaner samt andre løgvækster. Jeg er bare ikke helt i forårshumør endnu, synes der er så koldt, men det hjælper altid gevaldigt, når jeg starter med at plukke vintergækker. Lige pludselig er det forår!

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja koldt er det, det har du ret i. Det er ret sejt med dit ferskentræ, spændende at se det blomstre.
Den der blomst, som vi ikke kan huske, hvad hedder, har jeg også, den fik jeg af Lisbeth fra Countryliv, da hun var på besøg i sommer.

Frk. Anemone sagde ...

huha- ja, så koldt det er, det kniber da med forårshumøret eller lysten til at komme ud i haven her. Men lyset er her!
Det bliver spændende med dit ferskentræ, du må endelig vise blomster når det springer ud.

Vi så sådan en stor husløg plante, som du viser - i mørk farve i Tintinhull Garden i England. Dit eksemplar er rigtigt fint.

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth og Ulla. Mange tak for jeres kommentarer. I dag var solen lige fremme en times tid og jeg blev helt glad. Det er længe siden vi sidst har set den. Gad vide hvor stor den sydlandske plante kan blive - det må komme an på en prøve.