lørdag den 28. februar 2015

Færdig, tjek, og lidt om krydderurter.

Ca. 200 nye stiklinger blev det til.
I dag blev jeg færdig, og fik også vasket vindueskarmene i orangeriet, så nu er alle pelargonier pottet om. Nogle er også kommet i større lerpotter. Jeg tror, der var tre, som røg ud, men jeg kunne heldigvis lave nye stiklinger af noget af dem!






Nogle stiklinger kom jeg i meget små lerpotter, fordi jeg gerne vil beholde dem selv og have mere end ét eksemplar i vindueskarmen. Nogle af de gamle planter er også blevet noget krogede og langstænglede, så de skal nok fornyes efterhånden.


Rosmarin, som jeg overvintrer, er i blomst, den skal nok pottes op. 
De andre krydderurter klippede jeg helt ned til jorden, da jeg tog dem ind i efteråret.


Citronmelisse øverst skyder fra bunden. I zinkspanden har jeg chokolademynte, den er også begyndt at skyde fra bunden. Den tror jeg nok, jeg deler og potter om, da der er rigtig mange nye skud i den. De trænger vist også til at blive renset lidt!


Denne salvie har jeg klippet ned i dag. Den var godt nok vissen, men der er da en lille smule grønt, jeg håber den kommer. Den får røde blomster og er ret flot.
Udenfor har jeg en krukke med sølvsalvie, som jeg såede sidste år. Den er visnet ned i krukken, så forhåbentlig begynder den at skyde fra bunden, når der bliver mere lunt. Jeg har også dusksalvie og staudesalvie, dem frøsår jeg hvert år.

Nogle af de frø, jeg såede sidste weekend er så småt begyndt at spire. Nu kan jeg i hvert fald sige tjek til pelargonierne, tjek til krydderurterne, tjek til staudefrøsåning. Om en uges tid eller to går jeg igang med sommerblomstfrøene. Nu er sæsonen da vist for alvor skudt igang her hos mig :)

6 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja det må man sige, hold da op du har tjek på det hele. Mine pelargonier ligner noget, der er løgn, det er nok fordi, jeg ikke er så interesseret i dem som du og Bente er.

Jette sagde ...

Hej birgitte.Du er da godt nok flittig............men har også rigtig gode forhold til alle din pelargonier og dine nysåede planter.
Men forhåbentlig får vi snart lidt sol.........og så vil jeg også gå i gang med at så.
God søndag knus Jette

Vivi sagde ...

Det ser godt ud, og du har da noget tjek på det hele :-)
Det ser skønt ud med krydderurterne, det er noget af det, jeg skal have lidt mere af fremad rettet.

Anne sagde ...

Hej Birgitte,
Sikke en masse dejlig stiklinger du har lavet.
Her spirer det og måske laver jeg nye planter i den kommende uge.
Klokkeranke og salvie er på vej op.
Min ananassalvie har overlevet´i drivhuset.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Hvor har du været flittig :-)
Min Rosmarin har overvintret i drivhuset og ser ud til at ha' det udmærket, jeg havde ellers tænkt at den ville gå ud i vinter... men vi har jo altså heller ikke haft så hård vinter (endnu)

Birgitte sagde ...

Hej alle 5. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg meget glad for. Ja, i mellemtiden er orangeriet også blevet rengjort, så nu er det snart forårsklart!