Vidunderblomst får flere og flere blomster for hver dag. Her sammen med lyserød dahlia.
Det smarte ved krukkebede er, at man kan flytte rundt på det hele, hvis man ikke er helt tilfreds med sammensætningen. Her er det den gammeldags mamelukærme sammen med kæmpeverbena. Verbenaen danser henover de andre planter og er nærmest et slør henover det hele.
Astilben nederst til venstre har samme farvetone som mamelukærmerne og den står i en krukke foran.
Her er det pelargonien Karen, vidunderblomst og så mener jeg, det er en katteurt.
Spydverbena og dahlier. Jeg kan godt lide at blomsterstørrelserne varierer i bedet. Formernes kontraster synes jeg, man kan få meget ud af og gør bedet mere spændende fordi man får lyst til at se nærmere på planterne.
Vidunderblomster og dahlier. Tone i tone med farverne synes jeg er svært, nok fordi de fleste planter er frøsået og så ved jeg ikke helt præcis hvordan farven bliver før de er kommet op. Farverne på internettet er heller ikke altid de samme som i virkeligheden, så jeg prøver i stedet at holde mig indenfor hele den lyserøde og lilla skala og så flytte lidt rundt på krukkerne.
Vidunderblomst og duftpelargonie. Kontraster er spændende og kan både gøre én nysgerrig og skabe dramatik i bedet. Det gælder både farver og former. I dette bed er det mest om formerne.
Lyserød salvie og dahlier. Til højre ser man løvet på min dværglupin.
Må jeg præsentere denne lyserøde vidunderblomst. Den er jeg stolt af.
Den er sået i orangeriet og jeg har allerede besluttet at jeg skal have mange flere af den næste år.! Den er ny i haven ligesom en gul variant i et andet bed.
Duftpelargonie og voksurt flettet ind i hinanden. Man skulle tro, det var en blå pelargonie, men farven blå er den eneste der ikke findes ved pelargonier!
1 kommentar:
Det ser godt ud.
Send en kommentar