Er lige kommet hjem fra ferie i Sverige,
hvor jeg har haft stikkelsbærgrene med hjem fra min mormors have. Det er grønne stikkelsbær.
Stiklingeformering fra frugtbuske ska man gøre i marts måned. Grenene skal være ret lange og de skal stikkes i dybe potter. Jeg håber, det vil lykkes med disse fire grene, som er fra min mormors busk. Hun har plukket bær på den lige siden hun var barn, så det er en gammel busk. Bærene er grønne og såvidt jeg ved, er de svære at få fat i. Jeg håber, jeg kan være så heldig at få fire buske, så vil jeg nemlig forsøge at stamme et par stykker af dem op, så de bliver som små træer.
Jeg har også forsøgt mig med roser. Disse stak jeg for en 3 uger siden og der er da liv i dem endnu. Det er spændende.
Rosmarin og Timian, som jeg har overvintret i orangeriet vil jeg forsøge at lave stiklinger af. Det skulle ikke være svært. Dette skal jeg i morgen.
Chokolademynte vokser gevaldigt i zinkpotten. Den ved jeg, er nem at lave stiklinger af. Her vil jeg lave nogle stykker i morgen.
Herudover har jeg stikling af kubansk oregano, som står i vindueskarmen i køkkenet. Jeg tror, den er lidt mere sart end de andre krydderurter, så derfor har den en plads i køkkenet. Den er helt fantastisk at hakke ned i frikadellefars.
I morgen skal jeg også forsøge mig med stikling af solbærbusk.
10 kommentarer:
Hej Birgitte.Velkommen hjem fra Sverige.Og spændende om du kan få stikkelsbær grenene til at gro.
Jeg fik nogle solbærgrene fra en veninde for to år siden.........og dem stak jeg bare i jorden,og de er blevet til en lille busk.
Kom til at knække toppen af min Alfred rose.......og den er sat i en potte,så det bliver spændende om vi kan få vores roser til at gro.God dag knus Jette,
PS.Har en giveaway hvis du har lyst til at være med.
Jeg krydser fingre for at stikkelsbærene fra din mormor bliver til 4 store buske du kan plukke bær fra. Så kan du tænke på hende, når du spiser stikkelsbær :-)
Faktisk vidste jeg ikke at det er i marts frugtbuske skal stiklingeformeres. Jeg er lidt opsat på nogle flere ribs, så måske skulle jeg forsøge. Vi er jo trods alt kun lige kommet ind i april. I det hele tager er det meget inspirerende med alle dine stiklinger. Nu får jeg helt lyst til selv at gå i gang :-)
/Birgitte
Hej Birgitte
Velkommen tilbage fra din forårs ferie i det svenske ;)
Jeg har nul erfaring med stiklinger af frugtbuske, men jeg håber virklig at det lykkes med din mormors stikkelsbær ;)
Håber du har held med dine stiklinger :-) Det vil være dejligt, hvis det lykkes, specielt med stikkelsbærene som har en historie.
Hej Birgitte.
Lyder rigtig lækkert med stikkelsbær. Håber det lykkes.
Ha en god aften.
Lotte
Velkommen hjem :) Det skal da nok lykkes for dig med stikkelsbærbuskene, du har god forstand på det - jeg har absolut ingen erfaring med at stiklingeformere, så jeg suger til mig af viden her.
Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Det er dejligt at blive hilst velkommen hjem igen. Vejret er helt fantastisk og har været det siden i lørdags. Jeg vil holde nøje øje med mine stikkelsbærgrene og krydser fingrene!
Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Det er dejligt at blive hilst velkommen hjem igen. Vejret er helt fantastisk og har været det siden i lørdags. Jeg vil holde nøje øje med mine stikkelsbærgrene og krydser fingrene!
Jeg har også sat rosenstiklinger for nylig, spændende om de laver rødder, det er rigtig, at de ser ud til at være i live endnu.
Held og lykke med stikkelsbærrene.
Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er sjovt at være selvforsynende!
Send en kommentar