lørdag den 5. april 2014

Forspiring af dahliaknolde og kanna.

Nu mangler jeg kun de gule!
På onsdag har jeg en reklame om Blomsterforedrag.dk i avisen. Det er jeg spændt på - håber det giver noget. Har du lyst til at komme til foredrag i mit orangeri, kan du læse nærmere og også tilmelde dig på www.blomsterforedrag.dk Det er første gang jeg reklamerer i avisen, indtil videre har det været på nettet. Jeg er meget glad for den gode start jeg har oplevet med Blomsterforedrag.dk og det vil jeg selvfølgelig gerne bygge videre på! De gæster, som jeg har haft indtil nu har meldt meget positivt tilbage om foredragene, så det er den bedste reklame jeg kan få!


Da jeg var i TV sidste år, fortalte TV-værten mig, at man kan dele kanna-knolden, så det er hermed gjort. Den fyldte hele krukken ud, da jeg tog den op til overvintring og jeg har nu bare knækket den midt over. Der er stængler på begge knolde og det tror jeg nok, der skal være.


Dahliaknolde til forspiring. Nogle af dem var allerede begyndt at spire. Sidste år var jeg lidt tidligere igang, men det har jeg ikke kunnet nå i år før nu. Jeg plejer at plante knoldene ud sidst i april først i maj, så de har da en måneds tid til at spire i orangeriet.
Knoldene virker sunde nok - saftige og spændstige, men der var dog et par knolde, som jeg synes, var noget bløde, så jeg er usikker på om de bliver til noget.
Nu mangler jeg kun de gule dahlier, dem får jeg forhåbentlig styr på i dag. Nogle få knolde er så store, at de ikke kan være i mine plastpotter, så de bliver plantet direkte ud i krukkerne om en måneds tid. Sidste over savede jeg de store knolde midt over, men jeg mistede lidt overblikket over hvor mange forskellige slags jeg havde. Så i år bliver der ikke delt dahliaknolde, Til næste år må jeg lave et eller andet system, hvis jeg deler dem på det tidspunkt!

Jeg føler mig så priviligeret med min store interesse for haven og alle de muligheder det giver for at arbejde med spændende projekter og jeg kan altid finde på noget nyt. Jeg troede slet ikke jeg havde kreative sider, men jeg har fundet ud af, at når man prøver at være selvforsynende med planter, så bliver de kreative sider virkelig udfordret på alle mulige måder!

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tak for Info. Jeg vidste ikke, at man kan dele kanna-knolden ;-)

Birgitte sagde ...

Hej Laleh. Godt at du kunne bruge info. Jeg brækkede bare klumpen midt over, det bliver spændende at se.