torsdag den 31. oktober 2013

Flytning af æbletræ og lugning af bærbed

I dag fik jeg flyttet æbletræet ca. en meter væk.
Træet stod i vejen for havemøblerne, så derfor har jeg flyttet det væk, men ikke længere væk end at det kan danne skygge, når det vokser noget mere op.


Træet var meget nemt at flytte, for det havde ikke så stort et rodnet. Jeg skal lige have kørt noget jord på dér hvor der stod før. Som man kan se, går det nok nogle år endnu, før det danner skygge over havemøbler! Frugttræer skal man flytte om efteråret, når der ikke er flere frugter på det. Hvis træet er stort, kan man starte i slutningen af september med at grave en kant rundt om stammen, ca. lige så stor som kronen. På den måde får man kappet de store rødder og træet får en periode frem til nu til at sætte nye rødder tæt på stammen, så klarer det meget bedre at blive flyttet.


Det ser ud til, at nogen har spist af stammen! Er der nogen, der ved, hvad man skal smøre træet med for at undgå yderligere skade. Er det dyreblod?


Bærbedet er blevet luget i dag. Der var så mange jordbærstiklinger, som jeg måtte hive op. De havde spredt sig helt ud i græsset. det lykkes mig nogenlunde at genskabe rækkerne, men jeg lodt mange nye planter være, da moderplanterne stod ret langt fra hinanden.



Det limegrønne og abrikosfarvede bed er blevet ryddet og luget. Alle zinniaer og grønne rævehaler er rykket op, da de så noget triste ud. Der var godt nok stadig få blomster i zinniaerne, men jeg tog en hård beslutning og fjernede det hele. Samtidig fik jeg klippet kanten rundt om. Jeg fik taget frø af både zinnia og rævehalerne.


Jeg har ventet med at grave den sidste dahlia op, da den havde så mange knopper og blomster. Den kan stadig lidt, men der er snart ikke flere blomster tilbage, så i næste uge bliver den nok gravet op.
I aften skal vi have gæster, jeg skal koge hummerhaler, som vi skal have til forret med noget brød, derfor har jeg først tid til at blogge senere i aften - sengetid? det er lige meget, for jeg har ferie og i dag blev jeg helt færdig med hovedrengøring i huset. Nu er der rent overalt og inde bag alle hjørner og kanter. I morgen har jeg hele dagen i haven, så skulle jeg gerne blive færdig. Jeg mangler at luge mellem tæppepileurterne og så skal jeg lige se på det store staudebed, da det er noget tid siden, jeg sidst har luget dér!
Herefter skal jeg lige luge mellem fliserne i indkørslen og forhåbentlig bliver der snart så tørt, så jeg kan feje alle fliser. Indtil videre har det været rigtig dejligt at holde ferie og det var tiltrængt. Anders og jeg har også hygget rigtig meget mellem alle praktiske gøremål, men tiden går næsten alt for hurtigt.

6 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hold da op hvor er du flittig, men godt du også når at nyde det ind i mellem travlheden. Jeg har ikke taget mine zinnia op endnu, men kønne er de ikke mere.
Jeg ved ikke, hvad du kan gøre ved træet desværre.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hvor er du bare flittig.....alt de du har nået i din ferie.Men dejligt at du skal have gæster i aften og kan slappe lidt af.
Prøver igen i morgen med din Mail adr.Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth og Jette. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. I dag regner det, men jeg håber jeg kan komme ud lidt senere.

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
jeg skal da lige love for at din ferie bliver godt udnyttet. Det er en vældig masse du har nået, og jeg har lige set at du også har gjort klart til såning.
Bare du nu ikke har brug for ferie, ovenpå denne arbejdsferie ;o) og ja en uge suser bare afsted.

Bente sagde ...

Hej Birgitte
Ja det ser ikke godt ud med dit træ. Jeg er heller ikke helt klar over, hvor godt man kan beskytte træet.
Der er noget med at man kan komme ler på og dække efter med noget. Men du må på Google og finde et godt råd dér.
Dejlig så meget du har nået i din ferie!

Birgitte sagde ...

Hej Heidi og Bente. Tusind tak for jeres gode kommentarer. Ja nu venter arbejdet igen,ugen er bare strøget afsted og jeg har nydt det i stor stil. Det har været dejligt at være hjemme hos Anders. Han skal også starte på arbejde nu.