mandag den 18. april 2011

Hvordan jeg laver stiklinger

Pelargoniestiklinger
En stikling får man ved at klippe topskud af pelargonien lige over et nyt skud. Man skal sørge for, at der er et stykke bart stilk forneden, hvorfra rødderne skal dannes. Hvis der er en bladstængel, nipser man bare den af.
Jeg har lært for længe siden, at det er en god idé at sætte stiklingen i vand og lade den slå rødder dér, men nu har jeg lært af "professionelle pelargoniefolk", at disse rødder kan ikke tilføre planten noget i jord. Man skal sætte stiklingen i jord med det samme og sørge for at potten er gennemvandet.
I et gammelt blad "Haven" læste jeg en artikel, der handlede om, at man kunne sætte sine stiklinger i et krus vand med C-vitaminpille opløst i vandet, da C-vitamin er med til at fremme roddannelsen. Stiklingen skal stå i vandet i den tid, det tager at fylde en potte med jord og sørge for at den er gennemvandet.
Dette er hermed forsøgt.

Jord, C-vitaminer og vand er gjort klar til mine duftpelargonie-stiklinger, som i første omgang sættes i disse små rum. Såsnart rødderne er dannede, bliver planterne pottet om i rigtige potter.
Nedenunder kan man se alle stiklingerne, som fik plads i bakken.

Desværre har jeg ikke sortsnavnene på disse duftpelargonier, men der er tre slags. To af dem dufter af citrus og den tredje dufter af egetræ. De får henholdsvis lilla og lyserøde blomster.
Da planterne var sat i bakken, vandede jeg med resten af C-vitaminvandet, så nu bliver det spændende at se, hvordan de udvikler sig.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Jeg har forskellige typer af geranium i mit hjem. Jeg har sat stiklinger fra planterne i vand for længe siden, men kun een stikling har lavet rødder. Nu har jeg bare sat dem i Potter med porøs jord og godt med vand. Håber det bedste!
Min medt følsømme geranium er en pebermynthegeranium. Den har jeg bare klippet af og sat direkte i jord. Tror du de kan overleve når de ikke havde rødder i forvejen?

Bedste hilsner,
Kristine