tirsdag den 18. december 2012

Såning af valmuefrø

Under æbletræet og blommetræet har jeg i dag endelig fået sået valmuefrøene.
Nu er sneen stortset væk og så kunne jeg komme til at så. Jeg gik straks ud i eftermiddag, da jeg kom hjem. Posen med frøene har jeg haft indendøre og jeg blandede dem med såmuld for at det skulle være nemmere at strø dem ud.


Som man kan se, er det valmuen Claus, jeg har taget frø fra. Derudover fik jeg en håndfuld frø fra en lyserød valmue, da jeg var på blogtræf på Samsø. Det var af Gitte fra Majas Arv, så de blev også blandet i og sået samtidigt.


Sådan så det ud, da valmuerne var godt igang i forsommeren, her under blommetræet.
Valmuefrø skal have kulde for at spire og jeg plejer at strø dem ud i november, men det nåede jeg ikke i år. Jeg klipper altid frøkapslerne af, helst inden de når at smide frøene, for så kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil have valmuerne og så kan jeg også forære nogle frø væk!

9 kommentarer:

Frk. Ernst sagde ...

Tak for tippet, har prøvet valmuer et par år nu men de er aldrig kommet hos mig. Mon ikke jeg skulle give det en chance mere i morgen...
Glæder mig til at se billeder af dine når de blomstrer.
Hilsen Susanne

Høneballehaven sagde ...

Jeg spredte mine frø stort set med det samme, og jeg fik flere forskellige forærende af forskellige valmuer, så jeg håber, der kommer en masse, for valmuer kan man ikke undvære :)

Bente sagde ...

Jeg plejer at vente til marts....det er måske for sent i virkeligheden?
Det kan være jeg skal prøve lidt før i år....jeg har rigtigt mange valmuer i år. Fået af både Marianne fra den helbredende, Lisbeth fra Samsø min yngste datter og mange mange flere som jeg ikke kan huske lige nu!

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Jeg har også fået valmuefrø af Gitte.Må da vist også se at få dem strøet ud i haven.Det ser rigtigt god ud under dit æbletræ. knus Jette

Ina sagde ...

Det var måske ikke sådan en tosset idé at så valmuefrø nu. Jeg satser på at få ryddet lidt op i haven her i ferien, og så kunne et drys valmuefrø også komme på jorden.

Anonym sagde ...

Skønne valmuer du viser! Jeg har altid sået valmuer i det tidlige forår, men jeg vil da prøve at gøre det nu ...

Anonym sagde ...

- Og så har jeg lige opdaget at du ikke er på min blogliste. Det er en fejl ... Jeg sætter din blog på nu :-)

Frøken Solhat sagde ...

....glæder mig allerede til det kommende valmueflor Birgitte - det bliver fantastsik :0)

Jeg vil ønske dig og dine en helt fantastisk dejlig jul

Knus Dorthe

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for eres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, jeg får mange valmuer og har altid drysset dem ud i november, så frøene kan få noget frost. Det skal de vist helst have for at spire.
Rigtig god jul til jer alle.