onsdag den 8. august 2012

Valmuefrøhøst

Kapsler klippet af og vissent hevet op!


Sådan så det ud under de to frugttræer i slutningen af juni måned.
Nu er valmuerne "Claus" visnet ned og jeg har klippet kapslerne af og hevet resten af planten op. Kapslerne har jeg lagt i plasticposer og hængt dem tørre indendøre. De store og kraftige planter lod jeg stå, da jeg er usikker på, om de kommer op igen til næste år? Eller om det kun er frøene, de har kastet af sig, der bliver til nye planter næste år.


Jeg lader dem hænge sådan i poserne, indtil der bliver frostvejr. Så blander jeg lidt så- og priklejord ned i frøene og strør dem i de bede, hvor jeg gerne vil have dem. De sidste par er de blevet til dobbelt så mange, så i år har jeg samlet ret mange frø, som jeg skal give nogle væk af til medlemmer i Pelargonieklubben Nordjylland.
Bagefter blev bedene luget og der er noget bart nu. Jeg har dog plantet lavtvoksende stauder, som jeg selv har sået, så der går nok lige et par år endnu, inden de dækker hele bedet. Der er også Portulak fra Høneballehaven på Samsø og nogle andre små stauder, som jeg fik dér. Alt er lyserødt og jeg håber, bedet bliver som jeg har forestillet mig, ellers må jeg lave det om og/eller tilføje flere planter!
Snart skal der høstes frø fra andre planter!

5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Jeg har ikke høstet mine valmuer endnu, jeg troede, det var for tidligt, skal de ikke revne først. Jeg har ingen erfaring med valmuer.

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Nej de behøver ikke at revne først, du kan sagtens klippe dem af nu, inden de smider frø, for når du tager dem ind til tørring, så sprækker de og frøene falder ned nederst i posen - klar til at så. Det er på den måde, at jeg kan kontrollere spredningen af valmuer, så jeg ikke får dem i hele haven.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Skøn farve valmue.Har den også.Fik den af Gitte,og jeg tog bare en høndfuld og spredte rundt hvor jeg nu synes.Har også taget hovederne af de største.Dejligt at man nu har frø til næste år.Godnat herfra Jette

Gitte sagde ...

Hej Birgitte,

Jeg såede mange valmuefrø i foråret, og det blev til rigtig mange valmuer. Næste år skal der ikke være så mange. Desværre var sneglene helt vilde med dem, så det tog noget af glæden. Har ladet et par stykker stå, så der tager jeg også kapslerne af, så jeg selv kan styre hvor de skal være.

Birgitte sagde ...

Hej Jette og Gitte. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Jeg vidste ikke, at snegle var glade fo valmuer, de har ikke været i mine, men jeg har heller ikke særlig mange snegle!
Jeg har også fået frø af dig Gitte, som jeg vil blande med de lilla næste gang jeg skal strø frø ud. Jeg er spændt på at se hvordan de ser ud.