På tur nord på med Villy og Lisbeth.
Milbakhaven ligger nord for Brønderslev og havde åben have i anledning af Havens dag i dag. Haven er kendt for dens mange georginer - 2000 knolde er der lagt!
Jeg tror, at alle farver findes dér.
Haven er i mange niveauer og der var mange flotte udsigter.
Der var mange spændende planter og også mange forskellige roser.
Flotte liljer.
Oppefra ligner denne del af haven en hel park. Den lange række er vin.
Haven er meget velholdt og det var imponerende når man tænker over hvor stor den er.
Sct.Hans urt stod rigtig flot allesteder.
Flotte solhatte, som havde meget lys og luft omkring sig.
En flot mammutblad. Der var plads til mange store planter og de tog sig allesammen godt ud.
En hemmelig dør, måske er det dér, georgineknoldene overvintrer?
Endnu en flot udsigt.
Det kostede 20 kr i entré og så var der kaffe på kanden. Vi valgte dog at sætte os ind i bilen og køre uden kaffe, da vi var blevet noget kolde. Vejret var ikke det bedste, men i det mindste var der opholdsvejr, mens vi var der.
Det var en spændende have og jeg er meget glad for, at jeg fik den at se.
6 kommentarer:
Hej Birgitte
Godt du tog os med i Milbakhaven, den har jeg altid gerne villet se. Det er flot med alle de georginer og alt det andet, de har - en stor have, det fornemmer man tydeligt.
Tak for turen.
Hold da helt op 2000 knolde, sikke et arbejde med at få dem i og op af jorden, men flot er det :-)
Det var altså en dejlig tur at "komme med på" - tak for det :) Det må være helt vildt at gå blandt så mange Dahlia.
Hej alle tre. Det var en meget flot have og meget stor. Jeg håber, I kunne fornemme det på billederne. Ja, det var et smukt syn med alle de farver på georginemarken.
Hvor kan man købe det net de vokser op i
Hilsen Lone Fasberg
Tak til Birgitte for den flotte rundvisning i vores have, vi håber at åbne haven igen i 2020. Unknown spørger, hvor man kan købe net til georginerne, der kan man hos Mirna og Leif i Hørbyhaven, deres er sort og 13 cm i hullerne. Ved henvendelse på Milbakhaven, skal jeg give telefonnummeret, hvis ikke I kan finde dem på anden måde. Mvh. Ulla Milbak
Send en kommentar