Og så kom regnen.
Jeg nåede dog at få luget lidt og klippe vissent ned.
Det var helt vindstille og mildt i haven, da jeg kom hjem fra arbejde, så jeg tog kaffen med udenfor. Da jeg gik i gang med havearbejdet, blev jeg afbrudt af regnen. Jeg frøs og gik ind! Men gik dog lige en runde med kameraet.
Min tempel-træ-stikling skal plantes om i en større krukke og stilles beskyttet til vinter. Jeg har endnu ikke fundet en blivende plads i haven, men vil lige gå i tænkeboks og prøve mig lidt frem. Den skal dog nok lige vokse sig lidt større inden udplantning, så den får bedre chance for at klare sig.
Irisbedet er klippet. Der var mange visne blade.
Der er ikke meget ukrudt i ottetals bedet, så det er hurtigt klaret.
Magnoliatræet vokser godt og i dag ved nærmere eftersyn så jeg ret mange knopper. Det er meget godt!!
Jeg fik også luget under taksene. Til næste år kan det være, jeg kan begynde at formklippe dem. Planen er, at de skal være kvadratiske.
Selvom vi er midt i september, er der mange blomster.
Én tæt på.
Roserne er nu godt i gang. Her The Sheperd.
James Galway.
Der er mange citroner i år. Her en del af dem.
Øverst i tjørnehækken er der mange bær, som fuglene har travlt med at spise. Det var så hyggeligt at drikke kaffen og se på fuglene. Det var ikke så tiltalende at blive ude, da regnen kom. Det blev koldt og råt, så jeg kom ikke så langt med lugearbejdet. Jeg håber, jeg kan være ude et par timer i morgen, når jeg kommer hjem.
4 kommentarer:
Godt du nåede lidt i haven, inden regnen begyndte, den kunne vi godt have undværet.
Flot med citronerne og krukkeopstillingen og selvfølgelig dine fine roser.
Skönt att sitta i haven med kaffe! Det gäller att passa på mellan regnskurarna.
/Katarina
Hej Birgitte.Der ser bare rigtig godt ud i din have.
Dejligt at der stadig er så meget der blomstre her i sensommeren.
Jeg undre mig lidt over at du ikke er begyndt at formklippe din taks........det må da være svært at forme den nu hvor den er blevet så stor.
God aften Jette
Hej Lisbeth. Regn har vi godt nok fået meget af. I dag kommer der muligvis skybrud!
Hej Katarina. Ja, det er herligt, at vi stadig kan finde lune steder i haven.
Hej Jette. Vedrørende mine taks, så skal de klippes, så de bliver en kvadrat på 80 x 80 cm, så jeg tror ikke jeg skal klippe for meget i dem endnu. Til næste år vil jeg begynde at klippe toppene, så de nederste grene får mere lys og vokser lidt mere ud ad.
Send en kommentar