Tidligt fri og hurtigt hjem i det gode vejr!
Sikke et par dage vi har haft - det kan ses i haven.
Solbærsalvie har blomstret i flere måneder.
Purpur vingetobak er på sit højeste nu og er faktisk også begyndt at sætte frø.De skal samles ind!
Klatre-løvemund begynder at blomstre nu. Den er en af mine yndlings-sommerblomster.
Trompet-katost, som er ny i haven. Den såede jeg i april i orangeriet. Jeg er meget begejstret for den og skal i hvert fald samle frø til såning næste år.
Den har vævet sig ind i sløjfeblomsten, som jeg ikke rigtig kan forstå kan være en sådan, men det stod der på frøposen.
Lyserød blåkvast og mørk indianermynte i det lilla og lyserøde krukkebed. Begge dele er frøsået i orangeriet i april.
Pragtkærte og blåkvast i samme bed.
Et oversigtsbillede af samme krukkebed.
Valmuernes små hoveder ser hyggelige ud i staudebedet.
Jeg har ikke mindre end tre forskellige kvan i haven - to selvsåede og en plantet. Denne er selvsået.
Denne mørke fik jeg af Ulla og Malcolm, de lyse blade er en hvid kvan, som er selvsået.
Dagliljerne kommer lidt senere hos mig, men nu er de begyndt.
Appelsintagetes sået i orangeriet i april og har blomstret i flere måneder.
Gul Jakobsstige har jeg flere steder i krukker, hvor den trives bedre end på friland - i hvert fald her hos mig. Den er sået i februar/marts.
Fru Friis spurgte hvordan jeg kunne køre kommunekompost ud i bedene på denne tid, hvor planterne er på sit højeste. Det var også svært og jeg måtte løfte op i planterne og komme spadefulde ind under. Det tog noget længere tid, men det lykkedes.
Jeg ved godt, at det er bedst at gøre det i marts/april, men da havde jeg ikke mulighed for lån af bil og trailer. Jeg havde dog fået kørt hjem til halvdelen af bedene på det tidspunkt.
Ampelpileurt har jeg flere steder. Jeg synes, blomsten er så sød.
Minirosen Gerbe sammen med en selvsået klokkeblomst - jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg har plantet den dér.
Mange citroner.
I går fik jeg plukket ribs og solbær samt stikkelsbær. Og i dag har jeg lavet stikkelsbærgrød, det skal vi have til dessert i morgen!
6 kommentarer:
Det ser godt ud, ja og det kan ses, at vi endelig har fået varme. Herligt.
Hej Birgitte
Hvor er det sjovt du viser solbærsalvie som er en plante jeg først lige har stiftet bekendskab med på vores tur her i sommer i Frankrig. Din ser ud som om den er plantet ude i bedet så jeg går ud fra, at den er fuld vinterhårdføre ??? Hvor gammel er din plante ???
God aften.
Mange hilsner
Anita
Kære Birgitte sikke et fyrværkeri af blomster, jeg er vild med alle dine salvier, de er bare så taknemmelige. Det er dog vidunderligt frodigt hos dig. Kh Tina
Hvor viser du mange skønne blomster, og på en sær måde giver du mig lysten også til at eksperimentere mere med såning af blomster/stauder, det må være din glæde der smitter:-))
Hej fru Høneballe. Mange tak for din kommentar. Vi må nyde det gode vejr mest muligt!
Hej Anita. Mange tak for din kommentar. Solbærsalvien købte jeg i foråret og den er plantet i en rimelig stor potte (25 cm i diameter). Jeg tror ikke den er vinterhårdfør, jeg har i hvert fald tænkt at tage min ind og opbevare den frostfrit. Jeg har lavet te af den nogle gange og det smager af solbær!
Hej Tina. Mange tak for din kommentar, den blev jeg meget glad for. Det er altid rart når der er noget, der er lykkedes.
Hej Anette. Mange tak for din kommentar. Jeg håber du bliver smittet af såning og opformering, for det er rigtig spændende. Det glæder mig, hvis jeg har været til inspiration. :)
Hej Birgitte
Spændende, jeg vil da også prøve at lave en kop te af min solbærsalvie, den har blot en noget anden farve da den er mørk lilla/sort så det er spændende om den også smager af solbær ?
Du bekræfter min skepsis omkring solbærsalviens vinterhårdførhed, jeg vil som dig tage min ind, så kan man jo altid prøve at dele den når den bliver lidt større. I Frankrig sagde de at den der klarede vinteren ned til omkring -17C, men her kan det jo godt blive noget koldere.
Hold da op hvor har du mange krukker ved din husgavl, det ser meget imponerende ud.
God aften.
Mange hilsner
Anita
Send en kommentar