torsdag den 28. maj 2015

Blomster og knopper.

Ud og ind mellem bygerne for at tage billeder.
I dag har det regnet rigtig meget, så det er ikke havevejr her og så blæser det stadig en halv pelikan. Mine frøplanter er blæst skæve, jeg håber, de retter sig op igen.


Natviol, som jeg har fået af Ulla og Malcolm. Den er plantet i en krukke.


Akelejerne er også i gang. Denne er en selvsået, som vokser i kanten af det blå og lilla krukkebed, så den fik lov at blive.


Pyrenæisk storkenæb blomstrer også - det er bare lidt svært at se i sollyset. Den skulle være en bunddække plante, men den rager godt nok højt op. I midten står min magnoliapind.


Staudebedene vokser godt med al den regn.


Hjortetrøst på vej.


Purpur haveknopurt med knopper.


De frøsåede voksurt er allerede begyndt at blomstre. De lover vist sommer i næste uge, så forhåbentlig kommer der mere gang i frøplanterne.


Katteurt, den har overvintret i krukken.


Tæppepileurt har det rigtig godt. Sidste år led de i tørken. I år er det en fornøjelse at se dem så blomsterrige allerede.


Dianthus Maggie har jeg som bunddække i to rosenbede. Jeg tror, de bliver flotte i år. De er lyserøde.


Erodium blomstrer. Den er ikke helt hårdfør, men kan godt klare de milde vintre.


Vårfloks er så pæn blå. Jeg har plantet frøsåede kinesiske forglemmigej ved siden af, de er lige ved at springe ud. Jeg skal frem med kameraet, når det sker.:)


Lodden lovefod med regndråber. De er også store nu og kan godt deles, hvis jeg vil. Jeg har endnu ikke helt bestemt mig.


Hej Lisbeth. Her er mine matrem i fuldt flor midt på sommeren. Så høje bliver de, jeg tror de er ca. 60 cm.


Her vokser de op igennem James Galway. Muren op til vinduerne, som du kan ane bagved er 60 cm høj.
I weekenden skal vi holde stor fest, da Anders fylder rundt, så der er gang i forberedelserne i disse dage. :)

4 kommentarer:

Vivi sagde ...

Alle dine planter står så flot, og det kan ikke vare længe, før der for alvor kommer farver i din have :-)

Høneballehaven sagde ...

Det ser rigtig godt ud Birgitte, og tak for billedet af Matrem. Jeg sætter et på af min i morgen, den er blevet meget omfangsrig, men blomstrer ikke endnu.

Birgitte sagde ...

Hej Vivi og Lisbeth. Mange tak for jeres kommentarer. Dem er jeg glad for. Ja, nu ønsker jeg bare noget bedre vejr, så jeg kan komme ud og få lavet noget!

Frk. Anemone sagde ...

Dejligt at se natviolen i blomst. Her er det også lige før de springer ud.
Stauderne vokser bare hurtigt nu, det er dejligt at følge.