mandag den 22. september 2014

En snert af roser.

Jeg kan slet ikke være med fru Høneballe og hendes rosenflor, men lidt har også ret!
Mine roser er langt om længe begyndt på anden blomstring - sikkert fordi de har fået meget vand den sidste måneds tid! Der er en del knopper og nogle er begyndt at springe ud.


James Galway, som har endnu flere knopper end vist her.


Mary Magdalene, som også har en del knopper.


Mary Magdalene igen. Planterne har smidt mange blade for at klare tørken, da det var som værst, men der er stadig gang i dem!


The Sheperd, som også er abrikosfarvet ligesom Mary Magdalene. De starter med at være svagt rosa og når de er fuldt udsprunget, bliver de abrikosfarvet for til sidst at blive næsten hvid.


The Heritage, som har blomstret et godt stykke tid. Desværre er løvet blevet gult og grimt at kigge på. Jeg har tænkt på om jeg måske skulle plante Matrem som bunddække under denne rose, da den er noget sart. Matrem har jo som bekendt en rigtig god virkning på roser!


Ukendt David Austin rose, som faktisk også har blomstret hele sommeren indtil nu. Den er meget hårdfør.

Vi har været i København i weekenden og inden vi tog afsted, håbede jeg på, at roserne først blomstrede når vi kom hjem igen og det blev opfyldt. Da jeg gik rundt med kameraet, lagde jeg også mærke til, at der var kommet mange flere knopper. Nu glæder jeg mig til at se hvor længe de kan blomstre, der er jo noget koldt om natten og haven er så småt ved at gå i forfald! Jeg så også, at min sølvlys var i knop og i dag er den sprunget ud:


Den er godt filtret sammen med minirosen Gemma. Sølvlys dufter så utrolig godt og er en god plante her i efteråret.

Det blæser en kraftig vind i dag, som er ret kold, så jeg tror, jeg slapper af foran computeren i aften og venter med at slå græs til i morgen, hvor vinden skulle lægge sig. Jeg kom også sent hjem i går, så det er vist meget godt at slappe lidt af.
Men i morgen skal jeg UD, for det klør helt i fingrene efter at få lavet noget i haven, når jeg ser hvor meget der sker derude, bare man har været væk i tre dage.

4 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt at dine roser stadig blomstre.
Jeg viser også min nye CD rose med nye knopper.Og mine Alfred roser blomstre også stadigvæk.
Her har det også været rigtig koldt og blæsende i dag.
Men der jo altid noget at tage sig til inden døre.
God aften Knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Du er ikke gået glip af noget i dag, det er alt for koldt derude. Godt dine roser er i gang igen, det er ikke nemt at holde løvet pænt om efteråret.
Det ser fint ud med dine roser, husk på jeg har mange, så du er godt med.
Sølvlys er en herlig plante smuk og velduftende.
Jeg har svaret på din kommentar hos mig, men nu gør jeg det også lige her. Det er fordi, jeg har læst med hos dig, at det er lykkedes mig at overvintre en chokoladeblomst :) ellers havde jeg nok opgivet, hvis jeg ikke havde set, at du skrev, man skulle være tålmodig.

Frk. Anemone sagde ...

Dejligt at dine roser genblomstrer nu og med lidt held vil du have blomstrende roser til frostens komme.
Det ville da være et forsøg værd med Matrem hos Heritage rosen, du har jo goder erfaringer hermed.

Ja, det klør lidt efter at komme i haven, men jeg må pænt vente og så nøjes med at læse med hos I andre og så læser jeg... havebøger og blade.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, vi har været heldige med det milde vejr indtil nu. Tak Lisbeth for din information om chokoladeblomsten - det glæder mig at du kan bruge nogle af mine råd!
Ulla: Forhåbentlig kan du snart komme i sving igen og godt, at du har noget at læse i.