I dag kørte jeg hjemmefra klokken 8, for jeg skulle mødes med Lone ude ved A2, og så skulle vi køre til Himmelbjerget i min bil. Det regnede en del, men jeg var i hvert fald sikker på, at når vi kom ned til Himmelbjerget, var der ikke regnvejr. Så vi drog afsted.
Det tog cirka en time og 40 minutter før vi nåede frem til parkeringspladsen ved Himmelbjergets øverste område. Der ligger Himmelbjerghotellet og Himmelbjergtårnet.
Først gik vi op til tårnet. På grund af regnen var udsigten noget sløret, så vi gik hurtigt videre og fandt Himmelbjergruten. Den førte os først ned til dér hvor rutebådene ligger til og vi så nogle på paddleboard ude på vandet.
På vej ned til bunden af bjerget, var der det smukkeste wiev udover skoven. Der var så mange farver og vi glemte næsten at det regnede. Heldigvis havde vi regntøj på. Lone havde desværre ikke nogle regnbukser, men hun havde et par bukser, der var hurtig til at tørre.
Det er Lone i den røde jakke og mig med huen.
Da vi var kommet helt ned til bunden af bjerget, fortsatte stien langs med vandet og det var Julsø vi gik langs med. Det var simpelthen bare så flot.
Stien var flere steder langs med vandet godt mudret, så det var ikke så godt for skoene, men vi forblev tørfodet. Da vi havde gået en time, vendte vi om og fandt en anden vej tilbage op af bjerget. Dér fik vi godt nok pulsen op og vi gik under store træer, så regnen nåede ikke rigtig ned til os. Vi fik varmen og opstigningen var med mange trappetrin.
Selvom det regnede skulle det ikke slå os ud, og vi kunne også sagtens gå og snakke, selvom terrænet var noget udfordrende nogle steder.
Da vi kom tilbage til bilen og fik de våde jakker af, satte vi kursen mod Ry, hvor vi fandt en hyggelig café og fik noget frokost. Det var inde i en bagerbutik, som også var en lille café og der var mange mennesker, men heldigvis var der også plads til os.
Efter frokost kørte vi hjem. Det tog en time og 40 minutter. På Himmelbjerget gik vi godt og vel halvanden time. Farverne på træerne var så flotte. Vi talte om, at der nok også er meget flot om foråret, når det hele begynder at blive grønt.
Det var bare så godt, at vi trodsede regnen og kom afsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar