Nu har jeg fået tilplantet lidt krukker ved vores to yderdøre.
Her ved køkkendøren står mine to kristtjørn, jeg købte i sommers. De er flotte grønne hele året rundt. I det runde fad har jeg tre cypresser og to myrter. I krukken på nederste trappetrin har jeg en hebe. Når vi byder gæster velkommen, sætter jeg lanterner med stearinlys sammen med krukkerne. Så føler man sig forhåbentlig rigtig velkommen!
Ved hoveddøren har jeg mit zinkbord og på det har jeg vedbend og lyng. På fliserne står en krukke med en hebe og en lille potte med hjemmesået stedmoderblomst.
I den store krukke, hvor jeg har plantet min troldepil, har jeg sat 6 små brændende kærlighed i bunden.
Ved denne dør har jeg en krukke med skimmia og en med hebe. Her har jeg også lanterner med stearinlys, når der kommer gæster. Jeg har i alt 6 lanterner af forskellige størrelser, men vil ønske mig et sæt med tre mere, så jeg også kan tænde op langs muren ved orangeriet, hvis vi skal sidde derude, så bliver det forhåbentlig hyggeligt at kigge ud på!
I morgen skal jeg på jagt efter et fyrretræ og skal ud på en planteskole, når jeg får fri. Jeg håber jeg kan finde et, der ikke er alt for dyrt!
7 kommentarer:
Sikke en fin opstilling du har fået lavet. Det ser rigtig godt ud og hygger her i den kolde tid :-)
Kh. Anne-Mette
Det ser så fint ud ved dine døre, det er du god til. Jeg er ikke god til den slags.
Jeg er bange for, at det bliver svært at finde et fyrretræ til en rimelig penge.
I går var jeg i skover, der var de fineste små selvsåede både fyr og grantræer, det var fristende, men det går jo ikke. De havde den helt rigtige størrelse og facon, faktisk var de rigtig søde. :o) men jeg regner med, at de står der endnu.
Det ser dejligt ud med alle de fint pyntede krukker m.m. du har stående ved dine døre :-)
Godaften Birgitte.Der ser vel nok hyggeligt ud ved alle dine døre.
Det er også så smukt når man kommer til et hus med levende lys.så føler man sig velkommen.
God aften knus Jette
Dejligt med sådan en velkomst! Jeg elsker også, når der er levende lys tændt....det giver sådan en hyggelig stemning.
Fine planter men dine brændende kærlighed kan vel ikke tåle frost?
Der ser bare rigtig hyggeligt ud ved din indgangsdør. Her føler man sig velkommen :-))
Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Det er altid en udfordring at få indgangspartiet til at se imødekommende ud, men jeg synes, det er sjovt at indrette med lidt forskelligt. Til foråret bliver krukkerne skiftet ud med andre krukker fulde af tulipaner. Jeg håber så, at disse stedsegrønne kan tage sig pænt ud igennem sommeren også.
Send en kommentar