Hebe, Skimmia, Vedbend, Cypress.
I dag har jeg købt ovenstående til krukker og plantet dem ud, men jeg har ikke taget billeder af mine egne planter, da jeg lige skal være færdig med at luge mellem fliserne og feje!
Jeg har ikke haft noget stedsegrønt tidligere og savner det på denne årstid.
I løbet af vinteren vil jeg se om jeg kan skaffe jern til en "kasse" der ligner det på billedet. Kassen er fyldt op med taks. Jeg vil rigtig gerne have sådan to kasser af jern. Hvis jeg kan skaffe pladerne i de færdige mål, har Anders tilbudt at lave dem. Mine kasser skal have samme mål hele vejen rundt og så vil jeg lave et slags stativ, der har form som et hustag, som taksen skal klippes efter. Det bliver nok lidt højere end det på billedet. Så er det meningen, at kasserne skal stå i græsplænen ved siden af hinanden.
Inspireret af Lisbeth fra Høneballehaven er jeg på jagt efter et fyrretræ, hvor der er stor mellemrum mellem grenene. Hun har vist sådan et træ flere gange på sin blog og jeg vil rigtig gerne have et i en krukke, hvis man kan det. Det er bare ikke lykkes mig at finde endnu. Hvis jeg må give op, tænkte jeg på, at plante en kæmpehebe som ovenfor i en meget stor krukke jeg har. Uanset om det bliver et træ eller en hebe i megakrukken, så skal den stå ved det ene hjørne af orangeriet, hvor der er en række fliser. Det er ret centralt placeret i haven og jeg tror, det ville være flot på alle årstider.
I dag har jeg plantet tre krukker med små hebe, en krukke med vedbend og en krukke med skimmia, som må være den til højre på billedet. Det ligner i hvertfald til forveksling. Så nu er jeg snart klar til at byde velkommen med vinterkrukker og lanterner ved vores to døre.
8 kommentarer:
Hej Birgitte
Det er en god idé med både Hebe og Skimmia, Hebe er desværre ikke altid helt vinterhårdføre, men heldigvis er de heller ikke så dyre. Der er nogen af mine som ikke har klaret det, men andre som har sendt grene rundt om en sten, og resten er gået ud.
Fyretræer er desværre ret dyre i anskaffelse, den jeg viser er købt som en lille en hos plantestedet.dk, jeg var lige inde for at kigge hos ham, men tilsyneladende har han opgivet at lave fyretræer. Det er ærgerligt. Jeg har faktisk købt en del gran og fyrretræer hos ham for 6-7 år siden, de var ikke ret store, men nu er de så ved at være fine.
Det lyder som en god idé med den kasse af jern, det skal nok blive flot.
Du kan også købe fyrretræer hos Landlyst.dk, men jeg tror ikke de sender, og det er langt væk for dig uden bil.
Uhh jeg elsker de rustne kasser, det er sådan en lækker farve. Og så med taks i, det ku blive rigtig godt :o)
Jeg har heller ikke haft meget held med hebe. De gror så fint og flot, men vinteren har de ikke klaret her. Men som Lisbeth siger, så koster de jo ikke en herregård :o)
Ha en go aften...
Det bliver flot med den ruste plantekasse og stedsegrønt. En smuk kombination :-))
Produktionsskolen i Hobro - laver gerne "kasser" i ønskede dimensioner..... De er meget villige, det eneste det næsten kræver er en god ide og nogen stillingtagen til godstykkelse mm... Vh. Bente
Jeg har en enkelt hebe, som er overlevet sidste års vinter, så heben kan lade sig gøre, men den er sart.
Anderledes er det med skimmia, som er stedsegrøn og jo allerede nu, står med fine blomsterknopper.
Men det skal nok blive flot din projekt, du har mange gode af slagsen.
Godaften Birgitte.Jeg vil også gerne have et lille fyrtræ,men har heller ikke kunne finde et der er til at betale.
Det vil da blive superflot med sådan to rustne kasser med taks.
Mine hebe fryser også væk om vinteren.Godnat herfra knus Jette
Hvor er det fint med planterne i kasserne. Jeg kan godt lide at kassen er skæv. Det får jeg helt lyst til at få her hjemme.
Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg har også kigget flere steder og har ikke haft held med mig endnu. Jeg synes, dit træ er så smukt og det ville gøre sig rigtig godt i min have. Jeg har ikke opgivet endnu!
Hej Møllebakkehaven. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg synes også kasserne er rigtig flotte. Tak for oplysningen om Hebe, jeg troede den var fuldt vinterhårdfør, godt at vide det, så jeg ikke bliver skuffet!
Hej Ina. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Håber, at det kan være inspiration for andre også!
Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. og for oplysningen om Hobro Produktionsskole. Jeg bor ikke så langt derfra, så måske retter jeg en henvendelse til dem!
Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Ja, skimmia er også flot, den lyder mere driftssikker. Godt du kunne lide min idé!
Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Og tak fordi du kan lide mit projekt - det glæder mig. Godt med lidt info om Hebe, så ved jeg, at den nok ikke er helt driftsikker!
Hej Rikke. Tusind tak for din kommentar. Godt, at du kan blive inspireret, det er jo en af de gode ting ved havebloggeriet!
Send en kommentar