torsdag den 11. august 2016

Den tredje have.

Tre haver besøgte vi i søndags. Her kommer billeder af den tredje og sidste have.
Det, der inspirerede mig i denne have, var alt det stedsegrønne, de havde fundet plads til. Det var en lille parcelhushave med en stor variation af planter.


Allerede inden man kom rigtigt ind i haven, blev nysgerrigheden vakt. Der var flere bonsai-træer med krogede, tykke stammer og træet var ikke mere end ca. 30 cm højt. Yderst til højre er det et tempeltræ, det var jeg noget overrasket over, at det kunne lade sig gøre.


Et sjovt indslag på muren. Om vinteren er den helt rød af bær. Fuglene spiser ikke bærene fordi de ikke kan sætte sig nogen steder her.


En silkefyr, som blev klippet. Faktisk blev alle de stedsegrønne vækster klippet for at de ikke skulle blive for store. Sådan en silkefyr kunne jeg godt tænke mig.
Jeg fik et godt tip af haveejerne: Man kan sagtens plante stedsegrønt i staudebedene og det er en god idé at plante dem lidt i siden, så ser det spændende ud og de falder godt ind i bedet.


Her er det en lærk, som er klippet helt ind og placeret ved en rød montbretia, som stod som en solitær plante.


Liljerne var store og mindst lige så høje som os mennesker.


Selvom haven ikke var stor og den var tæt beplantet, var der også plads til en mammutblad, som havde frugter.


Det var imponerende at se alle de forskellige former, de stedsegrønne var klippet i.


Der var også rhododendron.


Flere steder var der plantet i disse kar af beton, som de selv havde lavet. Det passede rigtig godt ind med stenene, som omkransede flere af bedene rundt omkring.



Denne floks var brogetbladet.


Her er endnu et lille tempeltræ. Man må sige, at de var plantesamlere og de fortalte da også, at de går efter sjældne og lidt anderledes planter.


En kalla med frugt. Desværre kan jeg ikke huske, hvad den hed, men den er jo speciel med de blade.


En flot hortensia.


Endnu en bonsai.


Der var så meget at se på, så jeg i første omgang slet ikke opdagede, at der var denne fine pavillon.


Jeg fik vist ikke nævnt, at haven ligger i Tårs i Vendsyssel.
Det var en rigtig god dag vi fik og dagen blev afsluttet i den lokale planteskole, "Landlyst", hvor vi fik handlet en lille smule lige inden lukketid.

4 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Ja det var en spændende have du der har besøgt.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Det er så inspirerende at besøge andres haver og man får altid gode ideer med hjem. Den der på væggen er altså fin og den bliver da helt sikkert flot når den får røde bær. Sikken et atbejde at klippe alle de vækster ned.
Rigtig god weekend
Kram fra Linda

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Fik lige læst dine sidste indlæg.Har været til stor familiefødselsdag her i weekenden.
Dejligt at komme rundt og se andre haver.Man får altid nye gode ideer med hjem.
God aften Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej alle tre. Mange tak for jeres kommentarer:) Ja, det er meget inspirerende at besøge hinandens haver. Jeg tror, at hver eneste have er forskellig fra hinanden, fordi det er forskellige ting vi går op i. Derfor tror jeg, det er så spændende!