søndag den 14. juli 2013

Citrustræerne i haven

Citrustræerne står et solrigt og beskyttet sted i haven - her trives de.

Jeg har et almindeligt citrontræ og et appelsintræ samt et limetræ og to små kalamandinoer, som man ikke kan spise rå, men de kan syltes.
På citrontræet på billedet øverst er der kommet en del nye citroner. Jeg har allerede plukket 5 store gule frugter og de smagte virkelig godt.



Limetræet har to store frugter og en del små. På dette træ har jeg indtil videre plukket tre limefrugter.
Jeg har plantet dem i middelhavsjord og gøder med citrusgødning ca. hver 3.gang jeg vander.
Jeg har ladet mig fortælle, at frugterne smager af mere, når man har træer her på vores breddegrader. Det skyldes, at de vokser langsommere og at frugterne er længere tid om at udvikle sig, derfor bliver smagen også stærkere.



Appelsintræet har sat rigtig mange frugter, men ingen er blevet orange eller plukkemodne endnu. Jeg har endnu den første hjemmeavlede appelsin til gode, men jeg skulle kunne få plukkefærdig frugt i år. Jeg er blevet tilrådet at tynde ud i frugterne, så det må jeg hellere gøre!
Jeg synes, det er en spændende udfordring af få hjemmeavlede citrusfrugter og så er der også den gevinst, at blomsterne sender den mest fantastiske duft ud i hele haven.
Man kan bruge citrusfrugter til mange ting. Citronerne har jeg brugt til fiskeretter og til isvand og en enkelt gang blev der brugt nogle til en god rejemad.
Limefrugterne brugte jeg til isvand. Når jeg skærer dem over og hvis jeg lader dem ligge et stykke tid i køkkenet, så spreder der sig en dejlig duft. Tænk at man kan have så meget fornøjelse! Det er herligt!

6 kommentarer:

Bente sagde ...

Tillykke med fødselsdagen Birgitte!
Jeg har været til pelargonietræf med Lisbeth og Villy så jeg fik at vide, at det var i dag.
Jeg plukkede en citron i går og den var så saftig og lækker selv skallen brugte jeg. Jeg bruger citronsaft når jeg laver agurkesalat og deri revet citronskal. Mums den var god!

Høneballehaven sagde ...

Ok god oplysning - Tillykke med fødselsdagen Birgitte.
Spændende med dine citrustræer, det ser godt ud.
Jeg havde gæster i dag, som selv kun har stenbedsplanter, jeg viste dem ampelpileurten og fortalte, at du selv havde sået den. De synes den så ud til at trives godt, og at den var spændende, de kendte den ikke.

Frk. Anemone sagde ...

Ja, tillykke :)

Det er virkelig imponerende med dine citrustræer, jeg troede simpelthen ikke at man kunne dyrke dem og få frugt på disse breddegrader. Der er ikke noget som duften af citron i køkkenent :)

CuginaK sagde ...

Også et, forsinket, tillykke fra mig :) Fantastisk med din høst, hvor gamle er din citrustræer mon? Kh Anne Mette

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Også et forsinket tillykke med fødselsdagen...... vi er begge krebs har d. 24/6.Hhar selv et lille citrustræ,men har været lidt bange for at sætte det udenfor......men nu er vejret jo dejligt varmt,så det kan da godt være jeg skal prøve det.
Er lige vendt hjem efter 5 dage i London.Og En dag I Hampton.Har taget 300 billeder,men lægger dem på af nogle gange. God dag knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres fødselsdagshilsner, det blev jeg både overrasket og glad for!! Verden er lille, jeg vidste godt, at Villy og Lisbeth skulle til Sjælland, men ikke at duBente også var med - sjovt -). Ja, den ampelpileurt er spændende,mine to er vokset godt og jeg synes faktisk også at løvet er ret flot. Jeg har ikke set blomster i mine endnu!
Mine citrustræer har jeg haft i et år og de er vokset godt og sætter fint frugt. Nu må vi se til næste år om de fortsætter på samme måde. Jeg vil i hvert fald passe og pleje dem efter forskrifterne!
Ja, Jette jeg har godt set din blog, det lader til at være en fantastisk tur, du har været på!
Jeg er selv ude i verdenen og lægger et indlæg på min blog under fanen Ferier én af dagene.