mandag den 23. april 2012

De første spadestik er taget!

Nu er byggeriet gået igang!
Det bliver godt nok stort, man kan godt få en fornemmelse af størrelsen, når man kigger på de snore, der er sat op til at grave efter. Vi blev positivt overraskede begge to.


Anders og jeg har gravet ud til sokkel på de to lange sider. Vi skal 90 cm ned for at komme ned til frostfri jord. Jeg er 90 cm nede på næsten hele siden og skal love for, at jeg er mør nu. Men jeg har gravet mere ned end Anders HIHI. Vi er nok nået ca. halvvejs allerede den første dag på tre timer, så jeg synes, vi skal være tilfredse. Vi har hele denne uge til at grave soklen færdig. På mandag i næste uge bliver den støbt og derefter skal vi grave 25 cm jord af til gulv. Det har vi hele næste uge til.
Min rosenbed, som man lige kan skimte til højre i billedet med roserne James Galway og Geoff Hamilton, må jeg flytte. Jeg tror, jeg planter de 5 roser i hver sin krukke og så flytter jeg nellikkerne til de to ovale rosenbede i den anden ende af haven. Det passer lige med antallet,  fem styks i hvert bed.
Pyha, jeg er spændt på om jeg kan komme ud af sengen i morgen tidlig!

10 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hold da op Birgitte, det er sejt at I selv graver ud til soklen, du bliver nok meget øm i morgen, eller er det allerede nu. Så deler du skæbne med Ulla, hun er også mørbanket.
God arbejdslyst, har I ferie?

Lene sagde ...

Det er da en stor opgave I har givet jer selv - sådan selv at grave ud til fundament!

Fru Skipper sagde ...

Har været igennem det. Når først det dejlige byggeri er igang glemmer du alt om maset!
Glæder mig til at følge det hele her! ;O)

Frk. Anemone sagde ...

Hej Birgitte, hvor er du sej :) Du har nok også lange arme, og må klø på igen. Der er en vis tilfredsstillelse ved at gøre noget af det selv, og man kan vel også spare penge ved det.

Jeg har gravet ud til rhododendron-bed i 4 timer i dag og er kun kommet næsten halvvejs.

God arbejdslyst.

Landbohaven sagde ...

Hvor er du dog ihærdig.

Bente sagde ...

Godt gået Birgitte ....du er sej, og så har jeg lige nydt din samling af pelargonier! Skønt med skøn på!

Hanne i haven sagde ...

Hvor er I altså seje :-) Det lyder som et virkelig stort arbejde I er igang med. Men så kan I jo bruge pengene til en masse skønne ting til orangeriet bagefter :-)

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din søde kommentar. Nej vi har ikke ferie, vi graver, når vi kommer hjem fra arbejde.

Hej Lene. Tusind tak for din søde kommentar.

Hej Fru Skipper. Tusind tak for din søde kommentar. Ja jeg er godt nok øm i kroppen!

Hej Ulla. Tusind tak for din søde kommentar. Du er også ret sej, sådan at grave så meget til et bed. Jeg glæder mig til at se det,når det er færdigt.

Hej Landbohaven. Tusind tak for din søde kommentar.

Hej Bente. Tusind tak for din søde kommentar og godt du kunne lide mine pelargonier.

Hej Hanne. Tusind tak for din søde kommentar. Ja, vi sparer alle de steder vi kan. Det er en tilfredsstillelse også at kunne gøre noget selv. Ja, jeg er allerede begyndt at tænke lidt over indretningen, men det er vist for tidligt endnu!

Karina sagde ...

Hvor ser det dejligt ud.
Jeg har aldrig haft tulipaner i krukker, men tror at jeg må prøve næste år.

Lavendelfryd sagde ...

Det er et stort arbejde at grave selv, men man tænker slet ikke over, når man står i sit nye drivhus. Jeg glæder mig meget til at føle tilblivelsen her på din blog. Og skønne pelargonier - dem kan man ikke få for mange af :o)