I dag fik vi havebænken transporteret hjem på cykeltraileren og nu står den på sin plads!
Vi har siddet i eftermiddagssolen. Husmuren er desværre ikke så pæn og heldigvis skal hele huset males udvendigt til næste år. Jeg er rigtig glad for den bænk. Tæpperne og blomsterne er bare lige lidt løst arrangeret her til aften.
Æblerne på det lille træ er modne nu og uhm hvor smager de godt!
Det var årets æblehøst!
Dahlierne blomstrer og der er stadigvæk flere knopper.
Solsikkerne Italian White blomstrer endnu, selvom de ikke er helt så smukke som de har været.
Roserne James Galway og Heritage bliver ved!
James Galway |
Heritage |
4 kommentarer:
Der står bænken jo flot og pynter, hvor længe blev han siddende på den? :-) I det fine vejr sad I nok lidt længere og nød det.
Solsikken og roserne er smukke.
God weekend.
Jeg kan virkelig godt lide jeres nye bænk. Det ser pænt ud med det mørke mod jeres lyse facade :-)
Og dejlige blomster du har stadig. Man kan virkelig se hvordan det er livet op i vores haver med varmen, ikke?
Jeg snuppede lige et æble med på vejen :-D
God haveweekend til jer.
Dejligt med bænken - dem kan man ikke få for mange af :-)
Skønne æbler - hvilken sort er det?
Du er heldig med solsikken 'Italian White' - jeg såede den - og Vanilla Ice - i år, og de var alle skriggule :-/
Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, bænken blev indviet med det samme og Anders sad dér i ca. 5 minutter.
Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Bænken skulle være mørk, da den også skulle matche vinduerne og jeg synes også, det ser godt ud med den lyse facade. Ja blomsterne strækker sig efter solen og varmen. Jeg har ovenikøbet vandet!
Håber, æblet smagte godt!
Hej Staudefeen. Tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du skriver man ikke kan få for mange bænke!! Desværre husker jeg ikke æblesorten, husker kun at de er sene. Det var ærgeligt at dine solsikker blev skriggule. Måske bliver det bedre næste år.
Send en kommentar