Når bedene skal afgrænses, så findes der rigtig mange metoder. Man kan vælge beplantning, lige kanter eller sten og sikkert meget mere.
I vores have hersker både geometrien og det visuelle.
Vores store trekantede staudebed har nøjagtig samme vinkel, som de to hjørner, afmærket med 50 x 50 cm fliser, der nu er dækket af kirsebærlaurbærbuske. Det er også 50 x 50 cm fliser i det trekantede bed. Fliserne behøver ikke at være hele. Vi har brugt knækkede fliser, som gik til, da vi lavede vores indkørsel.
Dér hvor de to fliser mødes, er spidsen af trekanten. Da Anders gravede fliserne ned, sørgede han får, at kanten var hel og nu er der jo ingen, der kan se, hvor meget flise der er tilbage nede i jorden.
Ved skyggebedet ønskede jeg en rundformet afgrænsning og her måtte jeg ty mig til det visuelle syn, hvor jeg forestillede mig hvor stor en runding afgrænsningen skulle have for at det faldt ind med de geometriske bede. Jeg er meget tilfreds med resultatet og ramte, synes jeg selv, plet i første forsøg.
Disse sten var nemme at lægge. Det er store kantsten, som kun krævede et enkelt slag med hammeren for at ligge stabilt.
Ved terrassen er der igen brugt knækkede 50 x 50 fliser til afgrænsning og målene er rettet ind efter fliserne på terrassen.
I baggrunden kan man desuden se det store trekantede bed og det afrundede bed.
I dag har Anders igen brugt de sidste knækkede 50 x 50 cm fliser til afgrænsning i beddet med bonderoserne og lægekvasurten.
Det smarte ved at bruge sten til afgrænsning er, at man stopper græsset i at vokse ind i beddet og har man en kantklipper, som vi har, så er det hurtigt og nemt at klippe langs stenene, så man får græstotterne væk. Ellers ser det ikke færdigt ud, når græsset er nyslået!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar